Vi har fødselsdag – MereMobil.dk fylder 4 år

MereMobil.dk fylder 4 år! Læs her hvordan de fire år er gået.

Sony Xperia XZ1

Du kan vinde Sony Xperia XZ1 (Foto: Sony)

Du kan vinde en Sony Xperia XZ1 eller Sony Xperia XZ1 Compact.

Bemærk: Konkurrencen er slut

I anledning af vores fire års fødselsdag på MereMobil.dk, sætter jeg de to telefoner på højkant i samarbejde med Sony.

Jeg har skruet en lille quiz sammen om MereMobil.dk. Blandt dem med alle svar rigtige, trækkes lod. Hovedpræmien er Xperia XZ1 mens trøstepræmien er Xperia XZ1 Compact.

Hvis du vil deltage skal du tilmelde dig her, hvorefter adgangen bliver sendt til dig på mail. Konkurrencen slutter den 11. december 2017.

Læs den store anmeldelse af Sony Xperia XZ1

En særlig tak til dig

Lad mig benytte vores 4 års fødselsdag til at sige TUSINDE TAK. Specielt dig der læser med. Uden faste følgere som dig, var det slet ikke gået.

Sandheden er, at da jeg satte stikket i den 1. december 2013 stod alle tællere på 0 (nul). Premieredagen kom ud med ”hele” 103 besøg. Til sammenligning vil en tilfældig dag som i dag ligge omkring 7.000-8.000 besøg.

Fødselsdag

MereMobil.dk blev 4 år den 1/12 2017 (Foto: Gerd Altmann)

Da MereMobil.dk havde været online i omkring et halv år, lå gennemsnittet på 100.000 besøg om måneden. I dag ligger vi omkring 230.00 besøg om måneden, og besøgstallet stiger stadig. November lå eksempelvis 14 procent over november sidste år.

De mange besøg fra dig, og dine tech-interesserede venner, er årsagen til, at MereMobil.dk stadig er i luften. Så tusinde tak for det!  Det er virkeligt værdsat, at jeg hver dag kan stå op, og lave det som jeg synes er sjovt.

A word from our sponsors

Annoncørerne betyder naturligvis også meget for os. Uden reklamekronerne var der ikke nogen virksomhed, og intet at læse her på siden.

Jeg er både stolt og beæret over den tillid annoncørerne viser os, ved at placere lidt af deres budget hos MereMobil.dk. Det er annoncørerne der gør, at du kan læse med gratis.

Når det er sagt, vil det naturligvis være skønt, hvis endnu flere kroner fandt vores vej, da det vil give bedre mulighed for fremadrettet udvikling. Tjekker du, noget så kedeligt som regnskabet, vil du se, at det ikke ligefrem er fordi forretningen har overflod af kapital eller leverer gigantiske overskud.

De usynlige hjælpere

Jeg har gennem tiden modtaget hjælp, og får stadig, fra forskellige kanter, til at holde alt i biksen kørerende. Der er altid en at ringe til, når noget teknisk bryder sammen, en ekstra artikel skal skrives eller bogføringen driller.

De dage det ser sortest ud, og humøret ikke er så godt, kan min erhvervsmentor altid sige et par kloge ord, der bringer mig tilbage på sporet.

Dertil kommer freelancerne, og alle de andre der gerne vil noget godt for min lille virksomhed.

KÆMPE stor tak til jer alle.

Hvis du vil følge MereMobil.dk på tætteste hold, så finder du os på Facebook og Twitter. Tilmeld dig også vores gratis nyhedsbrev. Nye tilmeldinger får netop nu 10 gratis mobiltips direkte i mailboksen.

 

Mange hilsner

John G.

 

8 år forsvandt lynhurtigt

BLOG: Det er ikke til at forstå, at der på "så kort tid" gik hele 8 år. Her er min status og tanker.

(mere…)
7 år med MereMobil.dk – tak til dig!

Det er nu 7 år siden, at stikket blev sat i til MereMobil.dk. Jeg og teamet glædes over, at vi fortsat kan levere indhold til dig. Læs lidt om historien bag.

(mere…)
Velkommen til et ”nyt” MereMobil.dk

MereMobil.dk har fået nyt design, men vi er stadigvæk de samme ”bag” skærmen. Læs mere om det nye design her. Inputs er meget velkomne.

(mere…)
MereMobil.dk får nyt design

MereMobil.dk som du kender det er slut. Siden får en ”designoverhaling” – men bare rolig! Vi er fortsat de samme. Læs baggrunden for ændringen her.

(mere…)
MereMobil.dk fylder 6 år i dag – tak til DIG!

MereMobil.dk kan i dag fejre 6-års fødselsdag. :-) Det betyder, at vi har klaret os gennem – forhåbentlig de fleste "børnesygdomme". Læs hvordan det går.

(mere…)
Hip hip hurra! MereMobil.dk fylder 5 år i dag

MereMobil.dk kan i dag fejre 5 års fødselsdag. Vi er glade og stolte over denne halvrunde dag. Læs hvordan det er gået fra dag ét til nu.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram