Nu bliver YouSee også OnePlus-forhandler

OnePlus tilføjer nu YouSee til listen af operatører, der forhandler deres produkter. Dermed er 3 ikke længere eksklusiv partner.

OnePlus 5T (Foto: OnePlus)

OnePlus 5T kan, på operatørsiden, købes hos både YouSee og 3 (Foto: OnePlus)

I marts annoncerede teleselskabet 3 et eksklusivt samarbejde med den kinesiske mobilproducent OnePlus, der ejes af teknologivirksomheden Oppo. Den eksklusive del af samarbejdet er nu udløbet, og kunderne hos YouSee får også mulighed for at købe telefonen.

OnePlus 5T bliver det første produkt, fra OnePlus, som YouSee kan sælge til deres kunder. Både med og uden abonnement.

Her er OnePlus 5T – det vigtigste du skal vide

OnePlus havde indtil foråret været kendt som et internetfænomen, hvor markedsføring skete gennem en dedikeret fanskare. OnePlus kommunikation handlede primært om, at være nogle der ruskede op i markedet, og gjorde tingene anderledes.

Nu begynder OnePlus at minde mere og mere om de andre producenter. Priserne er gradvist sat op, og operatører er kommet på listen over salgskanaler. Oprindeligt solgte producenten telefonerne gennem egen webshop, og gjorde det ekstra spændende via et invitationssystem. Man skulle være inviteret, for at kunne købe.

I Finland har OnePlus været tilgængelig gennem teleselskabet Elisa. I Storbritannien står O2 for salget, mens det altså har været 3 her i Danmark på operatørsiden.

OnePlus sælger bedre end HTC og Sony

Siden marts har 3 haft OnePlus 3T på top 10 over de bedst sælgende telefoner. Da OnePlus 5 blev lanceret udgik 3T. Telefoner fra producenten er altså en eftertragtet vare. Mere kendte varemærker som Sony og HTC har ikke i den periode været på top 10 hos 3.

– ”Det kommer ikke til at betyde noget for os, at YouSee også forhandler produkterne. Man kan argumentere for, at øget opmærksomhed og markedsføring gavner alle. Og med den store efterspørgsel der har været, giver det mening for OnePlus, at udvide forretningen,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 til MereMobil.dk.

OnePlus 5T er en OnePlus 5, der har fået et facelift. En af de største ændringer i telefonen er et nyt skærmformat på 18:9. Dermed følger OnePlus efter blandt andet Samsung og Huawei.

Der bliver ingen prisændringer. OnePlus 5T overtager prisen, og de fleste specifikationer, fra OnePlus 5. Den billigste model koster 3.799 kroner uden abonnement.

Her er de danske priser på OnePlus 5T

Hos både YouSee og 3 kan telefonen købes med eller uden abonnement. Det oplyser OnePlus til MereMobil.dk.

Mere til historien

Da 3 indgik samarbejdet med OnePlus i foråret viste en analyse, at der allerede var 3.000 telefoner fra producenten på 3’s netværk. I dag er der betydeligt flere.

Ny variant af OnePlus Watch 2 er snart tilgængelig

OnePlus er på vej med en ny variant af deres populære OnePlus Watch 2. Det bliver tilgængeligt i næste uge.

(mere…)
OnePlus klar med ny tablet

KORT NYT: OnePlus har netop lanceret en ny mellemklasse-tablet, som allerede lander i handlen i næste uge.

(mere…)
Rygter om ny tablet fra OnePlus – OnePlus Pad 2?

KORT NYT: Der svirrer lige nu rygter om, at OnePlus er på vej med en ny generation af deres tablet. Læs de seneste rygter om OnePlus Pad 2 her.

(mere…)
OnePlus klar med Eraser AI på udvalgte modeller

OnePlus er klar med AI-funktionen Eraser AI på udvalgte modeller og teaser for flere AI funktioner kommer i år.

(mere…)
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Nye OnePlus-telefoner på vej – de seneste rygter

Det ventes, at vi inden for de næste måneder får mindst to nye OnePlus-modeller.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram