Her er de nye mobiler i oktober

OVERSIGT: Sony og Nokia er klar med nye smartphones, men også Huawei og Apple lurer i kulissen. Se de kommende mobiler for oktober her.

Nye smartphone

Her er denne måneds nye smartphones (Foto: MereMobil.dk)

Sony og Nokia er to klassiske mobilproducenter, som vi i Norden har en forkærlighed for. Begge producenter er nu klar med nye smartphones til julehandlen.

Sony sender telefonerne Xperia XZ1 og Xperia XZ1 Compact på markedet. Nokia er klar med nye varianter af Nokia 8 og Nokia 3310, som har været lanceret tidligere på året.

Er du til den nye særlige iPhone fra Apple, der har navnet iPhone X, så er det i november den lander i handlen, men forsalget starter i oktober. Det ventes også, at Huawei er på vej med noget spændende. Mandag den 16. oktober afslører de deres Mate 10-serie, som tæller flere modeller.

Huawei Mate 10 – kommer i tre forskellige varianter

Huawei har selv været ude med en række teasere for de kommende Mate 10-modeller. 

Nokia 3310 (Foto: MereMobil.dk)

Nokia 3310 (Foto: MereMobil.dk)

Nokia 3310 nu med 3G

Tidligere på året blev den ikoniske Nokia 3310 fra 2000 relanceret. Dengang var der tale om en 2G-telefon, hvilket altså gjorde den ikke fungerede på 3G-netværket.

Men HMD Global, som står bag Nokia-brandet nu, er klar med en ny variant af den ikoniske telefon. Måske den variant, som skulle være kommet på markedet i første omgang. Nemlig Nokia 3310 med 3G.

Nokia 3310 på vej i ny version – nu med 3G

Her under kan du læse vores store test, i tre dele, af Nokia 3310:

 – TEST: Nokia 3310 – skiftet fra smartphone til dumbphone (DEL 1) 
 – TEST: Nokia 3310 – den nye mod den originale Nokia 3310 (DEL 2) 
 – TEST: Nokia 3310 – holder den stadig i 2017? (DEL 3)

Telefonen lander i handlen tirsdag den 10. oktober 2017 og vil fra start blandt andet være at finde hos 3 og YouSee. Flere forhandlere følger kort efter salgsstarten, oplyser HMD Global til MereMobil.dk.

Den vejledende pris for Nokia 3310 med 3G er ligesom på varianten med 2G på 499 kroner uden abonnement.

Nokia 8

Nokia 8 (Foto: MereMobil.dk)

Nokia 8 – ny variant

Tirsdag den 10. oktober 2017 lander en ny konfiguration af Nokia 8 med 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse. Den erstatter varianten med 4 GB RAM og 64 GB intern hukommelse.

Specifikationerne er ellers fuldstændig lig med modellen, der blev lanceret i august.

Nokia 8 går all-in i mobilkampen – topspecs til god pris

Prisen bliver 4.799 kroner (vejledende). Altså 500 kroner mere end den originale konfiguration, der har 4 GB RAM og 64 GB intern hukommelse, havde ved salgsstaren. Telefonen er, ifølge Sponseret link Pricerunner, lige nu nede i 4.200 kroner.

Video: Nokia 8 – det første kig

Sony Xperia XZ1

Sony Xperia XZ1 (Foto: Sony)

Sony Xperia XZ1

Sony annoncerede på IFA Sony Xperia XZ1. Den ligger sig op af Sony Xperia XZ Premium, som kom på markedet før sommeren. Den største forskel er nok skærmstørrelse og opløsning, der er mindre på Xperia XZ1.

Sony Xperia XZ1 – først med Android 8.0 Oreo

Xperia XZ1 kommer med 5,2 tommer Full HD skærm med HDR, der ifølge Sony understøtter streaming af HDR indhold fra YouTube, Netflix og Amazon Prime Video.

Xperia XZ1 specifikationer

  • Skærm: 5,2” Full HD (HDR) med Gorilla Glass 5
  • Opløsning: 1.920 x 1.080 pixels (700 nits)
  • Qualcomm Snapdragon 835 processor
  • 4 GB RAM
  • Intern hukommelse: 64 GB (UFS)
  • Kamera: 19 megapixels (1/2.3” Exmor RS), 25 mm vidvinkel f/2.0 linse
  • Frontkamera: 13 megapixels (1/3.06” Exmor RS), 22 mm vidvinkel linse
  • MicroSD-kort: Op til 256 GB
  • Bluetooth 5.0, NFC, LTE Cat16, Mimo, USB Type-C
  • Batteri: 2.700 mAh
  • Fingeraftrykslæser
  • IP65 / IP68 certificeret
  • Qualcomm Quick Charge 3.0 understøttet
  • Størrelse: 148 x 73 x 7,4 mm
  • Vægt: 156 gram
  • System: Android 8.0 Oreo med Sony tilpasninger

 – TEST: Sony Xperia XZ1 – en solid mobil uden overraskelser

Sony Xperia XZ1 kom i handlen fredag den 6. oktober 2017 og kommer blandt andet i handlen hos Telenor og YouSee.

Sony Xperia XZ1 Compact (Foto: Sony Mobile)

Sony Xperia XZ1 Compact (Foto: Sony Mobile)

Sony Xperia XZ1 Compact

Der findes en række ligheder mellem Xperia XZ1 og Xperia XZ1 Compact. Begge kommer blandt andet med det nye Magic Eye kamera, som gør det muligt at scanne dit ansigt eller hoved, så der kan skabes en digital 3D-model.

 – Sony Xperia XZ1 Compact – alt om den nye kompakte-topmodel

Xperia XZ1 Compact kommer med en 4,6 tommer skærm med 720p opløsning og op til 600 nits lysstyrke. Derudover har den Qualcomm Snapdragon 835 processor og 4 GB RAM.

Xperia XZ1 Compact er også IP65/IP68 certificeret, hvilket betyder vand- og støvafvisning, samt har Corning Gorilla Glass 5 på skærmen.

Specifikationer: Sony Xperia XZ1 Compact

  • Skærm: 4,6” med Gorilla Glass 5
  • Opløsning: 720p HD (600 nits)
  • Qualcomm Snapdragon 835 processor
  • 4 GB RAM
  • Intern hukommelse: 32 GB (UFS)
  • Kamera: 19 megapixels (1/2.3” Exmor RS), 25 mm vidvinkel f/2.0 linse
  • Frontkamera: 8 megapixels (1/4” Exmor RS), 18 mm super-vidvinkel linse (f/2.4)
  • MicroSD-kort: Op til 256 GB
  • Bluetooth 5.0, NFC, LTE Cat16, Mimo, USB Type-C
  • Batteri: 2.700 mAh
  • Fingeraftrykslæser
  • IP65 / IP68 certificeret
  • Qualcomm Quick Charge 3.0 understøttet
  • Størrelse: 129 x 65 x 9,3 mm
  • Vægt: 143 gram
  • System: Android 8.0 Oreo

Telefonen kom i handlen fredag den 6. oktober hos blandt andet Telenor og YouSee.

 – Sony Xperia XZ1 og Xperia XZ1 Compact nu i handlen

Huawei Mate 10 Lite

YouSee afslører også, at de i oktober måned får Huawei Mate 10 Lite i handlen.

– ”Huawei vil i slutningen af oktober starte salget af Huawei Mate 10 Lite. En model, vi forventer os meget af, da den har rigtige gode specifikationer og en attraktiv pris,” lyder det fra Morten Høgh, ansvarlig for Device Management hos YouSee i en kommentar til MereMobil.dk.

Andre nyheder

Derudover starter teleselskaber og mobilforhandlere forsalget af Apples jubilæums-model iPhone X fredag den 27. oktober, mens den lander endeligt i handlen fredag den 3. november 2017.

iPhone X – alt om den eksklusive jubilæums-iPhone

Mere til historien

Der er mere spændende på vej. Huawei afholder event mandag den 16. oktober 2017, hvor det ventes de vil afsløre flere varianter af deres Mate 10-serie.

Her er kameraet på Samsung Galaxy S21

Kameraspecifikationerne på Samsungs kommende flagskibsserie er blevet lækket på internettet.

(mere…)
Nye billeder af OnePlus 8T lækket

Nye billeder af OnePlus 8T er dukket op på nettet. Billederne bekræfter blandt andet et nyt design på kameramodulet.

(mere…)
Her er Samsungs Galaxy Note20 og Galaxy Watch lineup

I en trailer bekræfter Samsung mere eller mindre en række nye enheder. Her er Samsungs Unpacked-lineup med specifikationer på Galaxy Note20-serien.

(mere…)
Billeder af ASUS ROG Phone 3 lækket

På onsdag løfter ASUS sløret for den tredje generation af ROG Phone-serien. Det betyder selvfølgelig masser af rygter og billeder af den kommende telefon.

(mere…)
Motorola lancerer Moto G Pro med stor skærm og stylus pen

Motorola kommer nu med en telefon, der kunne være et alternativ til Samsung Galaxy Note-serien. Mød Motorola Moto G Pro, som kommer med stylus og stor skærm.

(mere…)
Her er de nye mobiler i september

OVERSIGT: September er lig med salgsstarten for nogle af efterårets store mobilnyheder. Se hvilke telefoner, der nu lander i butikkerne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram