Sådan får din iPhone den dobbelte plads til billeder med iOS 11

TIP: På en nyere iPhone med iOS 11 fylder billeder og videoer kun den halve plads. Tricket er mere effektiv komprimering. Læs her, hvordan du aktiverer funktionen.

iOS 11 foto

Fra iOS 11 fylder billeder og videoer mindre, hvis du aktiverer et nyt format (Foto: MereMobil.dk)

Hvis du har opdateret din iPhone (eller iPad) til iOS 11, så kan du fordoble pladsen til billeder og videoer. Der er intet hokuspokus i det. Apple har ganske simpelt blot taget et nyt komprimeringsformat i brug, der er betydeligt mere effektivt.

Du kan bruge det nye format, hvis du har en iPhone 7, iPhone 7 Plus eller en af de nyere modeller som iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X. Formaterne hedder HEIF (High Efficiency Image File Format) og HEVC (High Efficiency Video Coding). Det er ikke formater Apple selv står bag, men en standard der blev færdigudviklet i sommeren 2015 for HEIF’s vedkommende.

BAGGRUND: Så lidt fylder fremtidens 4K-videoer

I materialet til iOS 11 lover Apple en pladsbesparelse på 50 procent til videoer og billeder, uden kvaliteten bliver forringet.

Når du deler billeder og videoer bliver de konverteret til henholdsvis JPEG og H.264 formaterne (de gamle og mest kompatible formater) såfremt modtageenheden ikke understøtter HEIF OG HEVC. Selv en MacBook har problemer. Understøttelsen af formaterne kommer først med opdateringen til MacOS High Sierra. Men over tid forventes formaterne at få en bred understøttelse.

GUIDE: Her er 11 ting du skal vide om iOS 11

På iPad er de nye formater også introduceret. På min test-iPad blev tilstanden “Pladsbesparende” aktiveret automatisk. Jeg har tjekket på en iPad Pro 10.5″, som du i øvrigt kan læse en stor anmeldelse af her.

Sådan aktiverer du mere plads til fotos og videoer

  1. Åben Indstillinger
  2. Find Kamera
  3. Tryk på Formater
  4. Vælg Pladsbesparende

Når pladsbesparende er aktiveret går 4K videooptagelse fra at fylde 350 MB per minut til 170 MB. 1080p HD (30 fps) fylder med de gamle formater 130 MB per minut. De nye formater bringer dette ned på 60 MB per minut.

Bruger du en Windows computer, og sikkerhedskopierer dine billeder via tjenester som Dropbox, Google Drev eller OneDrive, så vil du ikke kunne se billederne på computeren, når det nye format er aktiveret. Det gælder som nævnt også for Mac-computere der ikke kører MacOS High Sierra.

Det skal dog siges, at iPhone er rimelig konsekvent med at konvertere billederne, så snart du deler eller uploader dem. Derfor kan det være du ikke får problemer.

Ja, men iPhone X er jo kun en lille smule større

Hvordan ser billederne ud?

Spørgsmålet er om man mister noget i kvaliteten ved at aktivere den pladsbesparende funktion. Jeg har taget tre billeder hvoraf det ene er taget en aften under meget sparsom belysning.

Jeg synes, du med egne øjne skal afgøre om din iPhone skal køre i pladsbesparende tilstand eller fortsætte med de gamle komprimeringsformater, men som udgangspunkt kan jeg ikke se forskel.

Du kan her downloade en zip-fil med originalbillederne. De er dog, af iPhone selv, konverteret til JPG-format, men som du vil se er filstørrelserne meget forskellige. Tag selv et nærmere kig på billederne og om du kan se forskel.

Mere til historien

Apple begyndte tilbage ved iPhone 6, at benytte HEVC formatet til videoopkald i Facetime.

Læs også:
AFSTEMNING: Skal du have én af de nye iPhones

Tech-gaver til konfirmanden? Få idéer her

KØBSGUIDE: Står du og skal til konfirmation? Og hvad skal konfirmanden så have? Vi kommer her med tips til tech-gaver.

(mere…)
Papirkurven i Gmail stjæler din gratis plads

TIP: Hvis din gratis plads i Gmail er ved at løbe tør, skal du tjekke papirkurven og et par andre ting.

(mere…)
iOS 17.5 er på vej – her er nyhederne

Apple har udgivet den anden betaudgave af iOS 17.5. Vi har set på de største nyheder i opdateringen.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Google overrasker: Gør betalingsfunktioner gratis

Google Fotos åbnes nu lidt mere for dem, som ikke har et Google One abonnement.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram