– Nej! HTC lukker ikke deres smartphone-afdeling

BAGGRUND: HTC lukker ikke som smartphone-producent. Dette faktum og detaljer de andre medier ikke fik med, kan du læse her.

Cher Wang Rick Osterloh

Her ses Cher Wang, Chairwoman og CEO I HTC
sammen med Rick Osterloh, Senior Vice President for Hardware hos Google (Foto: HTC / Google)

Langt fra alle har fanget hele historien om handlen på næsten 7 milliarder danske kroner, der er indgået mellem Google og HTC.

Allerede fra den tidlige morgenstund kunne danske finans- og tech-interesserede læse, at Google nærmest havde købt hele HTC. Sådan er det dog ikke helt. I korte træk køber Google blandt andet medarbejderne, der har arbejdet på Pixel-telefonerne. Det er ikke de samme, som har udviklet eksempelvis HTC U 11.

 – TEST: HTC U11 – HTCs bedste smartphone, nogensinde

Nu har støvet lagt sig efter nyheden omkring Googles køb af “HTC”. Så nu er det på tide, at vi kan se hele billedet. Her får du pixiebogs-versionen og de fakta, der er tilgængelige.

Dette ved vi om handlen:

    • Google og HTC har annonceret en handlen på 1,1 milliarder dollars. Svarende til 6,197 milliarder danske kroner (ved dagens kurs). Pengene betales i kontanter.

 

    • Aftalen omfatter en række medarbejdere fra HTC’s smartphone-udviklingsafdeling, som overgår til Google. Bloomberg har nævnt 2.000 som antallet, hvilket er bredt gentaget i medier verden over. De 2.000 medarbejdere fremgår dog ikke af pressematerialet omkring handlen. Her står kun ”visse HTC-medarbejdere”. På MereMobil.dk har vi bedt HTC og Google verificere antallet, men ingen af virksomhederne har kunne be- eller afkræfte dette.

 

    • Mange af de medarbejdere der overtages, har primært arbejdet med udvikling af Pixel-telefoner til Google. Der er altså ikke tale om, at handlen fjerner en masse ressourcer fra HTC’s smartphoneafdeling.

 

    • HTC’s smartphone-afdeling lukker ikke som følge af handlen.

 

    • HTC udtaler, at de fortsat har ”best-in-class engineering talent”. Disse arbejder lige nu på HTC’s næste topmodel.

 

    • Google får adgang til HTC’s licensrettigheder og patenter. Google overtager ikke disse, men får adgang til dem.

 

    • Forretningsområdet Vive fortsætter. Her vil der fortsat blive udviklet på Internet of Things, VR, Augmented Reality og Artificial Intelligence (AI).

 

    • Pengene er en gigantisk kapital indsprøjtning for HTC, der de senere år har været i krisetilstand, trods rigtigt gode produkter der har modtaget flotte anmeldelser.

 

    • Handlen understreger, at Google fortsat har fokus på udvikling af smartphones.

 

    • Det er selskabet Alphabet, Googles moderselskab, der har gennemført handlen. Denne kræver myndighedsgodkendelse. Hvilket forventes at gå igennem i starten af 2018.

 

 

Dette ved vi ikke om handlen

    • Det er uklart om de godt 7 milliarder kroner kan styrke HTC så meget økonomisk, at de igen kan erobre markedsandele.

 

    • Google har flere gange lanceret telefoner, der i øvrigt er vældig fede, men som stort set kun er kendt i tech-kredse. Vi ved ikke, hvorvidt Google sætter så meget turbo på, at de kan blive en smartphone-producent den generelle mobilkøber kender til.

 

    • Har Google nok vilje til at lancere telefoner, der kommer så bredt ud i markedet, at det reelt er en konkurrent til Samsung, Apple, Huawei osv.?

 

Mere til historien

Det seneste flagskib HTC U11 kaldte jeg ”Den bedste telefon fra HTC nogensinde”, mens jeg betegnede Pixel XL som en absolut anbefalelsesværdig smartphone til 5 stjerner.

Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Kilder: Google overvejer betaling for søgninger

Google er presset af OpenAI's ChatGPT, og kan stå foran den største omvæltning i søge-forretningen.

(mere…)
Google får styr på dit rod

Digitalt rod er et reelt problem for mange. Nu italesætter Google en håndfuld AI-værktøjer som kan rydde op for dig.

(mere…)
Troede du at inkognito i Google Chrome var privat?

Google vildledte brugere om inkognitotilstand. Data blev indsamlet trods "privat" browsing.

(mere…)
Google Pixel 9 lækket på nye billeder

Nye billeder af Google Pixel 9 er afsløret. Der er også rygter om specifikationer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram