Sony Xperia XZ1 Compact – alt om den nye kompakte-topmodel

Sony er tilbage XZ 1 Compact. Her er en rigtig topmodel pakket sammen i et mindre design. Stadig med kraftig power og godt kamera.

Sony Xperia XZ1 Compact (Foto: Sony Mobile)

Sony Xperia XZ1 Compact (Foto: Sony Mobile)

Sony satsede tidligere på deres Xperia Z-serie, men ændrede kursen i starten af 2016 og satser nu på X-serien.

Sony: Xperia X-serien erstatter Xperia Z

Nu er Sony klar med nye modeller i Xperia X-serien – nemlig Xperia XZ1 og Xperia XZ1 Compact. Disse modeller er netop helt som ventet blevet offentliggjort til dette års IFA-messe i Berlin.

Ligesom på de tidligere modeller, så er der en række ligheder mellem Xperia XZ1 og Xperia XZ1 Compact. Begge kommer også med det nye Magic Eye kamera. Magic Eye-applikationen giver dig mulighed for at scanne dit ansigt eller hoved så der kan skabes en digital 3D-model. Efterfølgende kan 3D-modellen anvendes i flere situationer, som AR-effekt, spil eller 3D-udskrivning. Det kan desuden benyttes som en avatar på din PlayStation-konto.

 – Sony Xperia XZs – sådan ser super slowmotion ud

For første gang nogensinde i en smartphone kan du optage 3D-scanninger i høj kvalitet.

Når du har afsluttet din 3D-scanning, åbnes en verden af muligheder. Del med dine venner på sociale netværk og i meddelelses-applikationer ved hjælp af 3D-stickers, eller lad dit indscannede objekt komme til live gennem kameraets AR-effekt-applikation eller som levende baggrundsbilleder.

Sony Xperia XZ1 Compact (Foto: Sony Mobile)

Sony Xperia XZ1 Compact (Foto: Sony Mobile)

4 GB RAM og Snapdragon 835

Xperia XZ1 Compact kommer med en 4,6 tommer skærm med 720p opløsning og op til 600 nits lysstyrke. Derudover har den Qualcomm Snapdragon 835 processor og 4 GB RAM.

Xperia XZ1 Compact er også IP65/IP68 certificeret, hvilket betyder vand- og støvafvisning, samt har Corning Gorilla Glass 5 på skærmen.

Fingeraftrykslæseren er integreret i power-knappen, som på tidligere modeller.

Frontkameraet er på 8 megapixels og giver dig mulighed for, at få flere personer og mere landskab med på dine selfies. Frontkameraet kommer nemlig med 120 graders synsfelt. Du kan med ét klik skifte fra supervidvinkel til vidvinkel.

Som på Xperia XZ1 er der i XZ1 Compact også billedstabilisator der fungerer i fem akser.

I forhold til topmodellen Xperia XZ1 er det på skærmen, hukommelsen og kameraet der er nedgraderet lidt. Du kan alle se specifikationerne herunder.

Specifikationer: Sony Xperia XZ1 Compact

  • Skærm: 4,6” med Gorilla Glass 5
  • Opløsning: 720p HD (600 nits)
  • Qualcomm Snapdragon 835 processor
  • 4 GB RAM
  • Intern hukommelse: 32 GB (UFS)
  • Kamera: 19 megapixels (1/2.3” Exmor RS), 25 mm vidvinkel f/2.0 linse
  • Frontkamera: 8 megapixels (1/4” Exmor RS), 18 mm super-vidvinkel linse (f/2.4)
  • MicroSD-kort: Op til 256 GB
  • Bluetooth 5.0, NFC, LTE Cat16, Mimo, USB Type-C
  • Batteri: 2.700 mAh
  • Fingeraftrykslæser
  • IP65 / IP68 certificeret
  • Qualcomm Quick Charge 3.0 understøttet
  • Størrelse: 129 x 65 x 9,3 mm
  • Vægt: 143 gram
  • System: Android 8.0 Oreo

Billeder af Xperia XZ1 Compact

Sony Xperia XZ1 Compact (Foto: Sony Mobile)

Sony Xperia XZ1 Compact (Foto: Sony Mobile)

Først med Android 8.0 Oreo

Sony beviser endnu engang, at de er i front når det kommer til Android-opdateringer. Xperia XZ1 Compact kommer nemlig med Android 8.0 Oreo fra salgspakken.

Android 8.0 Oreo er officiel – dette skal du vide

Dermed er Sony Xperia XZ1 Compact og Xperia XZ1 de første modeller, der offentliggøres med den nyeste Android-version fra salgsæsken.

Xperia XZ1 har en vejledende pris på 5.499 kroner uden abonnement, mens Xperia XZ1 Compact har en vejledende pris på 4.499 kroner uden abonnement.

Begge modellerne har salgsstart den 6. oktober, men allerede den 14. september starter en pre-booking-kampagne for Xperia XZ1, hvor du får et par h.ear on 2 Mini Wireless – WH-H800 – (til en værdi af 1.850 kr) med oven i købet.

Læs også: Alle detaljerne om Sony Xperia XZ1

Xperia XZ1 Compact kommer i farverne Horizon Blue, Black, White Silver og Twilight Pink.

Mere om pris og tilgængelighed på XZ1 og XZ1 Compact

Promovideo for XZ1 Compact

Mere til historien

Under Mobile World Congress 2017 kunne Sony præsentere Sony Xperia XZ Premium, der var den første telefon, som blev offentliggjort med Snapdragon 835 processoren fra Qualcomm. Den blev dog ikke den første telefon, der kom på markedet.

Nye rygter om kommende PS5 Pro

Der har længe floreret rygter om, at Sony ville komme med en PlayStation 5 Pro model. Disse rygter får nu nyt liv.

(mere…)
PlayStation fjerner købt indhold

Har du købt en film eller serie via PlayStation, så er der en sandsynlighed for at du mister adgangen - selvom du har købt filmen.

(mere…)
Sony Xperia 10 V får Android 14

Android 14-opdateringen er frigivet til Sony Xperia 10 V enheder rundt i Europa. 

(mere…)
Underlig begrænsning på PlayStation 5 Slim

En X-bruger har observeret at disk-drevet på den nye PlayStation 5 Slim, bliver afregistreret ved nulstilling.

(mere…)
Sony har solgt mere end 46,6 mio. PS5-konsoller

PlayStation 5 konsollerne er efterhånden blevet til at få fat i og det har givet øget vækst i salget i det seneste kvartal.

(mere…)
Sony Xperia 1 V får snart en stor opdatering

Inden længe kan du opdatere din Sony Xperia 1 V med en ny stor softwarepakke, der blandt andet indeholder Android 14.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram