Udspillet om fri telefon kan få betydning for i nærheden af en halv mio. lønmodtagere. Det er de højest lønnede, som nyder godt af ordningen om fri telefon.

Statistik over fri telefon fordelt på brancher (Grafik: Danmarks Statistik)

Den samlede danske presse står på nakken af hinanden i øjeblikket. De vil være først med afsløringer om indholdet af VLAK-regeringens kommende skatteudspil.

Således er der i skatteudspillet, som anslås at være på samlet knap 22 milliarder kroner i lettelser af skat og sænkning af afgifter, blandt andet tale om afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, indførsel af et nyt jobfradrag, en omlægning af registreringsafgiften på biler og en afskaffelse af beskatningen af fri telefon.

Netop beskatningen af fri telefon interesserer mange. Ifølge Danmarks Statistik betalte 482.500 personer skat af fri telefon i 2015.

Fri telefon dækker over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, computer eller internet til rådighed, og som lønmodtageren må bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil.

Udspillet om fri telefon har vagt stor debat, og flere mener det er en skjult skattelettelse til den del af lønmodtagerne der har de højeste indkomster. Og det kan der være noget om. Der er nemlig ifølge Danmarks Statistik stor forskel på, hvor mange lønmodtagere i de enkelte indkomstgrupper, der har en arbejdsgiverbetalt telefon-ordning til deres rådighed.

Således er det klart de højest lønnede, som får stukket en smartphone- og/eller en pc- og internet-ordningen i hånden. I 2015 havde 70 procent af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfældet for tre procent i gruppen med de laveste indkomster.

Kigger man på fordelingen i forhold til brancher er der langt flere ansatte i informations- og kommunikations-branchen med ordningen end i for eksempel ansatte inden for sundhed. 60 procent af førstnævnte nyder således godt af ordningen, som oftest ikke kun indeholder hardwaren, men også support og opdatering af udstyret. Hos de sundheds-ansatte er det fire procent, som har fri telefon.

I brancherne “erhvervsservice” og “finansiering, forsikring ejendomshandel mv.” er det flere end hver tredje, som har ordningen, mens det i brancherne “landbrug, skovbrug og fiskeri” og “offentlig administration og undervisning” er omkring ti procent.

Mere til historien

Vidste du, at Højesteret har slået fast, at deciderede private køb, der er foretaget – og dermed betalt af arbejdsgiveren – via en arbejdsmobil, kræver arbejdsgiverens udtrykkelige accept? Det betyder, at der på forhånd skal være en klar aftale arbejdsgiver og ansat imellem om, hvad man må og ikke må med sin arbejdsgiverbetalte telefon.