Samsung: Galaxy Note 8 vil sælge bedre end Galaxy Note 5

Samsung forventer, at dets nyeste flagskib Galaxy Note 8 vil blive den bedste sælgende Note-telefon. Nogensinde.

11 millioner. Så mange Samsung Galaxy Note 5 telefoner har Samsung solgt, siden smartphonen blev præsenteret i 2015. Og Samsung forventer, at deres nyeste telefon – Samsung Galaxy Note 8 – vil sælge i samme antal; eller endda flere. Det skriver GSMArena, der referer til et interview med Samsungs mobil-chef, Koh Dong-jin.

Samsung håber, at S Pen kan hjælpe Note 8 med at adskille sig fra bl.a. Galaxy S8+. (Foto: Samsung)

Dong-jin har dog et lille forbehold. For man ønsker også at sælge flere Galaxy S8 og S8+-telefoner. Og det kan påvirke salget af Galaxy Note 8-telefonerne. Derfor vil forventningerne løbende kunne blive nedjusteret ifølge Dong-jin. Men altså kun, hvis Samsung sælger flere S8 eller S8+-telefoner på bekostning af Note 8.

Apples iPhone 7 den mest solgte smartphone i Q2

Samsung forventer, at deres Galaxy S8 og S8+ vil sælge omkring 48 millioner i alt. Altså ca. fire gange så meget som Note 8. Sammenligner man med Apple, så solgte konkurrentens iPhone 7 og 7 Plus til sammen 32 millioner eksemplarer alene i 2. kvartal. I samme periode solgte Samsung 19,2 millioner Galaxy S8 og S8+-telefoner.

Samsung hyrer ekstern hjælp til at forhindre eksploderende batterier i Note 8

Uanset hvad vil Samsung Galaxy Note 8 formodentlig sælge bedre end sin forgænger, Samsung Galaxy Note 7. Den fik som bekendt en uheldig start på tilværelsen, som betød, at Samsung måtte tilbagekalde samtlige telefoner af to omgange. Alligevel lød det samlede salg på 2,5 millioner telefoner. Det skrev USA Today sidste år.

Samsung Galaxy Note 8 – her er den

Galaxy Note 8 blev præsenteret på en event onsdag d. 23. august. Og allerede umiddelbart efter afsløringen åbnede Samsung for forsalget af telefonen. Herhjemme står den nyeste Note-telefon i 7.749 kroner uden abonnement, hvilket gør telefonen til en af markedets dyreste. I hvert fald indtil Apple præsenterer sine nyeste telefoner. Trods den høje pris regner Samsung altså med, at telefonen bliver et hit.

 – Samsung Galaxy Note 8 – pris og tilgængelighed

Mere til historien

Den første Note blev præsenteret i 2011 og havde en skærmstørrelse på 5,3 tommer. Den nye Note 8 har en skærm på 6,3 tommer.

Læs også:
Samsung Galaxy S8 har vind i sejlene

Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE måske på vej til sommer

Galaxy S24 FE kan være på vej allerede til sommer.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram