Sådan vælger du den bedste smartphone

KØBSGUIDE: Ny mobil? Her er guiden til hvad du skal overveje inden købet. Få også do’s and don’ts til købet af den bedste smartphone.

Smartphone
Vejen til det rigtige mobilkøb går gennem mange overvejelser. Det letteste er at vælge det samme som vennerne, men det er ikke nødvendigvis det rigtige valg. (Foto: Tero)

Din gamle mobiltelefon er efterhånden blevet træg og langsom – eller været udsat for en lidt for hård tilværelse. Nu er du derfor på jagt efter en ny mobil. Men det er en jungle derude, og der er mange ting, som man skal overveje og tage stilling til.

Nogle er helt sikre på, hvilken telefon de ønsker og er måske mest blot til en nyere model af den de allerede har. Andre er blot sikre på hvilket styresystem de ønsker, samt nogenlunde hvor mange penge de vil bruge på en telefon.

Der er også dem som helst vil købe telefonen på en afdragsordning – eller kontakt.

Vi guider dig her til, hvordan du bedst beslutter dig inden købet af en ny smartphone.

KØBSGUIDE: Her er de bedste smartphones til prisen

1. Smartphone eller ”almindelig” mobil

Første valg du skal foretaget er det nemmeste. Du skal gøre det op med dig selv om du ønsker en smartphone eller blot en almindelig mobiltelefon, som eksempelvis den relancerede Nokia 3310.

Almindelig telefon betyder almindelig. Ikke en smartphone, men en telefon der kan ringe og sende SMS.

ANMELDELSE: Nokia 3310 – anmeldelse af den klassiske mobil

2. iOS eller Android

Windows Phone opdateres ikke længere. Det betyder også, at der reelt set kun er to styresystemer på markedet, hvis det er en smartphone du er på jagt efter.

Windows Phone er for alvor død – farvel til Microsofts mobilplatform 

Android-platformen er markedsleder i verden. I Danmark er vi dog et iPhone-land og det er særligt iPhones og iPads, der benyttes til datasøgninger på nettet. 85 procent af sidevisningerne på mobile platforme i Danmark sker via en iPhone eller iPad.

Mobiltrafikken i Danmark ejes af iPhone og iPad

Hvilket system du vælger er ud fra mulighederne næsten lige meget. Med mindre du enten har andre Google-tjenester, som du er afhængig af, eller har flere Apple-enheder i hjemmet, så er du ikke bundet til et bestemt system. Du skal defor vælge det system der tiltaler dig mest. Er du ikke så god teknisk kan dit valg også foretages ud fra, om du kender en eller flere der kan hjælpe dig hvis mobilen driller dig.

Helt grundlæggende er der ingen forskel på hvad en iPhone eller en Android-telefon kan.

3. Designet og den fysiske størrelse

Design er en smagssag. Den telefon der efter din mening har det pæneste design er ikke nødvendigvis den alle andre synes er den flotteste.

Det er også forskelligt om man er til en telefon, der er designet i glas, aluminium eller plastik. Hvad der er mest praktisk kan man reelt set heller ikke svare enstemmigt på – de har alle deres fordele og ulemper. Så her er det også en individuel smagssag, hvad man ønsker.

Grundlæggende er det ikke smart, hvis man arbejder i et beskidt og støvende miljø, at vælge en skrøbelig telefon der gør sig bedst i et kontormiljø.

Størrelsen på mobiltelefonen kan også variere meget. Her handler det om du ønsker at kunne skrive med én hånd samt om du kan have telefonen i lommen.

Hvad bruger du mest din mobil til? Benytter du den mest til streaming af diverse ting, så kan en stor skærm være at foretrække. En mindre skærm er fin, hvis det primært er til sociale medier, billeder og SMS.

Det bedste tip vi kan give i den forbindelse er, at gå ind i en fysisk butik nær dig og prøve telefonerne i hånden.

4. Hvad skal mobilen bruges til?

Hvad er telefonens primære formål for dig? Er det at opkald, SMS og browsing? Eller er du til diverse spil og andet der kræver kraftigere processor og RAM?

Bruger du den primært til, at sende SMS-beskeder, ringe, læse nyheder, tjekke sociale medier m.v. behøver du ikke nødvendigvis en topmodel.

Afhængig af hvad du mest bruger telefonen til. Ja, så er det også vigtigt du har nok hukommelse. Er du en der tager mange billeder, downloader meget musik osv. så kræver det formentlig du har minimum 32 GB hukommelse. Det bedste hukommelse er intern hukommelse, da udvidelse af hukommelse med microSD-kort kræver du har et nyere hukommelseskort. Jo ældre kort jo længere tid er telefonen om, at hente og skrive data til kortet. Du vil opleve dette som et trægt og langsomt når galleriet åbnes, apps startes osv.

Batteriet har afgørende betydning for mange. Ønsker man en telefon, der har et kæmpe batteri og holder strøm længe, tilbyder god strømstyring eller er man ligeglad? Man kan dog ikke kun gå efter, hvor mange mAh at batteriet er på, da det også kommer an på telefonen. Eksempelvis har storskærmstelefonerne ofte større batterier end de med mindre skærme, men skærmene bruger også mere strøm.

Tager du mange billeder, så er telefonens kamera også ret vigtigt for dig. Går du meget op i kvaliteten af kameraet, så skal du kigge dig om efter en af de dyrere telefoner. Ikke nødvendigvis topmodeller og ellers kan det også være ”ældre” topmodeller. Det er nemlig tit, at producenterne benytter billigere og dårligere kamera-komponenter på de billigere telefoner i mellem- og low-endklassen

DxOmark har gjort det til deres speciale, at teste kameraerne i mobiltelefonerne. Du kan løbende selv tjekke kameraanmeldelserne og karakterne på dxomark.com

En anden ting, som du skal overveje er hvor du bruger mobiltelefonen. Er det nødvendigt, at den er vandtæt? Er du meget udemenneske er det rart, at du ikke skal passe for meget på den i våde omgivelser. Ligesom det kan være vigtigt for håndværkere m.m., at telefonen måske er ekstra holdbar.

5. Prisen – dyrt er ikke bedst

Noget af det mest afgørende for de fleste er prisen. Det kan have den endelige betydning for, hvilken mobil du ender med at købe.

Vælger du at købe telefonen med et abonnement inkluderet, så er det vigtigt, at du har undersøgt hvor meget data, taletid og SMS du bruger. Der kan være penge at spare, hvis du får det rigtige abonnement og ikke blot det der gør, at telefonen ser billigst ud på den lange bane.

Kigger du efter lavpristelefoner, så findes disse ofte i prislejet under 2.000 kroner, mens mellemklasse telefonerne er mellem 2.000 og 3.500 kroner. Topmodellerne findes i priser over 3.500 kroner.

 Mobilkøb: Vær tålmodig og spar hundredvis af kroner

Kan du eventuelt “nøjes” med sidste års topmodel – eller vente med at købe den til den har været på markedet lidt. Ja, så er der mange penge at spare.

Bonusinfo: Gør det bedste køb

  1. Hvis du vil have en fornuftig telefon som du ikke bliver sur på inden for de første 14 dage så gå efter telefoner, der koster mere end 2.000 kroner. Mellem 2.000 og 3.500 (cirka) er der rigtigt mange fine telefoner. Under 2.000 kroner er telefonen simpelthen for ringe, med mindre du kun vil ringe og sende SMS.
  2. Lad være med at købe de spritnye topmodeller. Det er begrænset hvad du får ud af, at udskifte dette års iPhone (eller Samsung) med den nyeste model. Der er penge at spare når en topmodel har været på markedet i 3-6 måneder.
  3. Køb sidste års topmodel. Når f.eks. Galaxy S8 er på markedet, så køber du Galaxy S7. Når iPhone 7 er topmodellen er det iPhone 6S du køber. Sidste års modeller er stadig virkeligt gode. Og så er de billigere.

Vi ønsker dig god fornøjelse med købet og håber du bliver glad for valget af mobil. Vi håber disse tips hjælper dig på rette vej.

Mere til historien

Skal du købe en oplader, så er det klogt at gå uden om de uoriginale opladere. De kan være direkte livs- og brandfarlige. Det viser en undersøgelse fra tidligere i år.

Læs også:
Sådan er du stillet ved køb af mobiler på afbetaling
Tjek dette før du køber mobil på tilbud

Papirkurven i Gmail stjæler din gratis plads

TIP: Hvis din gratis plads i Gmail er ved at løbe tør, skal du tjekke papirkurven og et par andre ting.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?
(mere…)
Hvilken Nintendo Switch skal du vælge?

GUIDE: Skal du købe en Nintendo Switch? Hvilken skal du model vælge? Her finder du svaret.

(mere…)
Derfor behøver du ikke et større batteri i din telefon

BAGGRUND: Løsningen på dine batteriproblemer er ikke nødvendigvis et større batteri.

(mere…)
Sådan gennemtvinger du genstart af Apple Watch

TIP: Dit Apple Watch reagerer ikke? Sådan tvinger du en genstart af Apple Watch på 10 sekunder.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram