Flugt: Flere og flere dropper det klassiske tv-abonnement

Danskerne står i kø for at forlade de traditionelle tv-udbydere. Hver tredje YouSee-kunde har kun den lille tv-pakke. 500.000 danskere er dedikerede streamere.

Analyseinstituttet Wilke har sat tal på de gamle tv-stationers værste anelser. Hver tiende dansker over 18 år har droppet det klassiske tv-abonnementet – og det er næsten en fordobling i forhold til året før. Det skriver Berlingske Business.

I runde tal, viser Wilkes undersøgelse, at en halv million danskere klarer sig uden et tv-abonnement.

Samtidig overvejer en tredjedel af befolkningen at droppe deres kabel-tv. Og for at det ikke skal være helt let for de klassiske tv-stationer, så omsætter streamingtjenesten Netflix nu for over én milliard kroner om året i Danmark.

84 procent af de danske skærm-kiggere har mindst en streamingtjeneste tilmeldt en betalingsservice og i det hele taget er det danske tv-marked i opbrud. Flere og flere vælger nemlig mindre tv-pakker eller streamer tv-kanaler og filmtjenester. Faktisk siger godt hver tredje skærm-kigger i Wilkes undersøgelse, at de overvejer at droppe tv-pakken.

– “11 procent af danskerne – eller 500.000 – er i dag dedikerede streamere. Det er fem procentpoint flere end sidste år, og det er en rigtigt stor fremgang. Særligt interessant bliver det i lyset af, at antallet af ‘kombi-seere’, som både har en eller anden form for tv-abonnement og samtidig bruger streamingtjenester, er vokset drastisk på et år, nemlig fra 52 procent af danskerne til nu 73 procent. Det store spørgsmål er, om de på et tidspunkt dropper deres tv-leverandør”, siger Julie Nygaard, ansvarlig for medieområdet hos Wilke, blandt andet til Berlingske Business.

Rent flow-tv siver ud af stuerne

Kun 16 procent nøjes med at se almindeligt tv – altså flow-tv. I maj 2016 var det tal ifølge Wilke oppe på 42 procent.

Dem som skærer tv-pakkerne ned til et minimum udvider ofte med internet-tv fra for eksempel TV 2 Play, Viaplay, HBO Nordic eller Netflix.

De tilvælger også DRs kanaler, som alle kan ses gratis via internettet på alle platforme med internetforbindelse.

Smæk til YouSee

En af de udbydere, som får store smæk i øjeblikket, er YouSee. Siden første kvartal 2016 har YouSee mistet 22.000 tv-kunder. Samtidig vokser andelen af kunder, som drosler ned på tv-pakker konstant. Således har knap hver tredje af YouSees kunder i øjeblikket kun den lille tv-pakke.

Mere til historien

Af de 500.000 danskere uden tv-abonnement er de ni procent såkaldte “kabelklippere”, altså nogen, som har valgt at opsige tv-abonnementet og klare sig uden.
Kun to procent af dem har aldrig tidligere haft et tv-abonnement, skriver Berlingske.

HBO Max bliver til Max i Danmark – hvad med rabatten?

Max er en streamingtjeneste med indhold fra både HBO Max og Discovery+. I maj er den klar i Danmark. Følger rabatten fra HBO Max med?

(mere…)
Spotify lancerer musikvideoer i 11 lande

Spotify er klar med musikvideoer i appen i udvalgte lande. I starten er de tilgængelige i 10 lande – flere følger.

(mere…)
Endnu en aktion mod kontodeling af streaming

Nej tak til deling af streamingkontoen uden for husstanden, lyder det fra endnu en tjeneste.

(mere…)
Disney klar med tilbud på reklame-abonnement

Disney+ er klar med et skarpt tilbud på deres reklamebaserede abonnement.

(mere…)
Hvor meget vil du betale for Netflix?

Analytikere forudser at vi endnu ikke har set de sidste prisstigninger fra Netflix.

(mere…)
Eesy har nu eSIM til smartwatches

KORT NYT: Som det første lavprisselskab er Eesy nu klar med eSIM til smartwatches.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram