Flugt: Flere og flere dropper det klassiske tv-abonnement

Danskerne står i kø for at forlade de traditionelle tv-udbydere. Hver tredje YouSee-kunde har kun den lille tv-pakke. 500.000 danskere er dedikerede streamere.

Analyseinstituttet Wilke har sat tal på de gamle tv-stationers værste anelser. Hver tiende dansker over 18 år har droppet det klassiske tv-abonnementet – og det er næsten en fordobling i forhold til året før. Det skriver Berlingske Business.

I runde tal, viser Wilkes undersøgelse, at en halv million danskere klarer sig uden et tv-abonnement.

Samtidig overvejer en tredjedel af befolkningen at droppe deres kabel-tv. Og for at det ikke skal være helt let for de klassiske tv-stationer, så omsætter streamingtjenesten Netflix nu for over én milliard kroner om året i Danmark.

84 procent af de danske skærm-kiggere har mindst en streamingtjeneste tilmeldt en betalingsservice og i det hele taget er det danske tv-marked i opbrud. Flere og flere vælger nemlig mindre tv-pakker eller streamer tv-kanaler og filmtjenester. Faktisk siger godt hver tredje skærm-kigger i Wilkes undersøgelse, at de overvejer at droppe tv-pakken.

– “11 procent af danskerne – eller 500.000 – er i dag dedikerede streamere. Det er fem procentpoint flere end sidste år, og det er en rigtigt stor fremgang. Særligt interessant bliver det i lyset af, at antallet af ‘kombi-seere’, som både har en eller anden form for tv-abonnement og samtidig bruger streamingtjenester, er vokset drastisk på et år, nemlig fra 52 procent af danskerne til nu 73 procent. Det store spørgsmål er, om de på et tidspunkt dropper deres tv-leverandør”, siger Julie Nygaard, ansvarlig for medieområdet hos Wilke, blandt andet til Berlingske Business.

Rent flow-tv siver ud af stuerne

Kun 16 procent nøjes med at se almindeligt tv – altså flow-tv. I maj 2016 var det tal ifølge Wilke oppe på 42 procent.

Dem som skærer tv-pakkerne ned til et minimum udvider ofte med internet-tv fra for eksempel TV 2 Play, Viaplay, HBO Nordic eller Netflix.

De tilvælger også DRs kanaler, som alle kan ses gratis via internettet på alle platforme med internetforbindelse.

Smæk til YouSee

En af de udbydere, som får store smæk i øjeblikket, er YouSee. Siden første kvartal 2016 har YouSee mistet 22.000 tv-kunder. Samtidig vokser andelen af kunder, som drosler ned på tv-pakker konstant. Således har knap hver tredje af YouSees kunder i øjeblikket kun den lille tv-pakke.

Mere til historien

Af de 500.000 danskere uden tv-abonnement er de ni procent såkaldte “kabelklippere”, altså nogen, som har valgt at opsige tv-abonnementet og klare sig uden.
Kun to procent af dem har aldrig tidligere haft et tv-abonnement, skriver Berlingske.

Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Her er Sonys nye tv-skærme – 2024 lineup

Så er der godt nyt for øjnene fra Sony, der lover biografoplevelser hjemme i stuen. Tjek de nye mini-LED og OLED-skærme ud her.

(mere…)
Netflix vækster i første kvartal 2024

KORT NYT: Netflix har haft en god start på 2024, hvor første kvartal viste større vækst i abonnenter end forventningerne havde været.

(mere…)
Max: Her er priserne i Danmark

I næste måned sættes stikket i til Max. Her er priserne på abonnementerne. Læs mere om dem her.

(mere…)
Sportfan? Du kommer til at betale

Fra den kommende sportssæson er det nye tider på streamingtjenesterne. Regningen ender hos dig som sportsfan.

(mere…)
Disney+ overtager fodboldrettigheder

Disney+ Danmark har sikret sig rettighederne til en række europæiske topkampe.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram