Honor 9 er på vej – her er de seneste rygter

Rygtebørsen svirrer i disse dage med rygter om en ny Honor, og dermed en afløser for Honor 8, som ramte flere europæiske markeder i sommeren sidste år.

Bund og top på Honor 9. Lækket billede (Kilde: The Tech Point)

Bund og top på Honor 9. Lækket billede (Kilde: The Tech Point)

Huaweis subbrand Honor er på vej med endnu et skud på stammen. Det skriver flere medier. Honor 9 hedder den, og først i maj lækkede The Tech Point billeder af det der hævdes at være det seneste skud på den kinesiske stamme.

Honor 9 minder meget om Honor 8, som fik en storebror på det europæiske marked, da Honor 8 Pro blev sendt i handlen for godt en måned siden.

Således er der glas både for og bag, båret af en smal metalramme. Men på billederne af den formodede 9’er er hjemknappen og fingeraftrykslæseren flyttet til fronten og placeret nederst på skærmen – ganske som på Huawei P10 og som det kendes fra blandt andet iPhone.

Kameraet er fortsat med dobbeltlinse på bagsiden, med tvillingeflash og en lasersensor til fokusering. På forsiden sidder der et enkelt kamera.

Billederne viser desuden, at Honor med 9’eren ser ud til at droppe minijack-stikket og går over til USB Type C midt i bundstykket. Stikket er på billederne flankeret af to højtalere – ganske som iPhone 7 – så måske er det stereo?

Der forlyder ikke noget om indmaden, men blandt andre Tek.no mener, at inde under skallen finder man sandsynligvis den samme teknik som i Huawei Honor V9. Det vil betyde kraftigere processor, mere hukommelse og mere lagerplads. Altså generelt en kraftigere telefon.

I august 2016 anmeldte vi Honor 8 som på daværende tidspunkt var en kæmpe overraskelse. Læs her anmeldelsen af Honor 8.

Mere til historien

Honor er et subbrand under Huawei med selvstændig organisation. I Danmark findes for eksempel Honor 8 og Honor 8 Lite. Den kan købes hos udvalgte forhandlere og fås i farverne sort, guld, hvid og blå til en pris omkring 2.000 kroner.

Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Detaljer om Xiaomi 14T og Xiaomi 14T Pro lækket

Xiaomi har høstet stor ros for Xiaomi 14-serien. Mens den fortsat er ny på markedet, er rygterne klar om Xiaomi 14T-modellerne.

(mere…)
Google Pixel 8a er lækket i flere farver

Den kommende Google Pixel 8a er blevet lækket, hvor den afsløres i fire forskellige farver. Se billedet her.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE måske på vej til sommer

Galaxy S24 FE kan være på vej allerede til sommer.

(mere…)
Apple måske på vej med AirPods Lite?

Rygterne svirrer om, at Apple senere i år vil lancere en billigversion af AirPods, der måske vil hedde AirPods Lite.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram