EU-roaming: Hvor er der 4G-speed, og hvor får du sneglefart?

TIP: Du får ikke nødvendigvis 4G-hastigheder, når du er online i udlandet. Læs det om EU-roaming som dit teleselskab ikke har fortalt.

Strand rejse ferie roaming

Hotel på Fuerteventura (Foto: Johnny Olesen)

Artiklen er opdateret 15/5-2017 med 4G roaming på Island hos teleselskabet 3 og opdateret 17/5-2017 med info omkring YouSee. Opdateret 5/9-2017: 3 har nu 4G i Rusland, Grækenland, Japan, Frankrig, Kroatien, Bulgarien, Kina, Polen og Italien. Opdateret 14/10-2017: Monaco er ikke en del af 3likehome.

Endelig kan du bruge din mobiltelefon i udlandet uden at blive flået, men tilbyder dit teleselskab også adgang til de hurtigste datahastigheder, når du nu ligger ved poolen i Spanien eller sidder på restauranten i Helsinki?

EU har som bekendt presset de europæiske teleselskaber til at tilbyde gratis roaming over alt i EU, men tilbyder alle danske teleselskaber det samme, når det gælder roaming? Det kort svar er nej!

Vi har spurgt alle de danske teleselskaber om de tilbyder 4G i udlandet, og om de har begrænsninger i datahastigheden, når man roamer i udlandet. Det er nemlig ikke helt lige meget.

De danske teleselskaber har indgået forskellige roamingaftaler, og det kan have indflydelse på, hvor godt et mobilnetværk, du har adgang til, når du bruger din smartphone i udlandet. Specielt datadelen som efterhånden er den vigtigeste komponent af et mobilabonnement, kan der være stor forskel på.

Forskellige aftaler selskaberne imellem betyder, at man ikke altid har adgang til et udenlandsk teleselskabs 4G LTE netværk. Er dette tilfældet bliver man henvist til at benytte 2G eller 3G, hvilket langt fra giver samme brugeroplevelse som 4G LTE.

Det er også vigtig at pointere, at EU ikke har krav om hvilken type forbindelse, som teleselskaberne giver adgang til via EU roamingen.

Vi fokuserer i denne artikel på, om teleselskaberne tilbyder 4G LTE i EU/EØS landende, og om de tilbyder eventuel gratis international roaming udenfor EU/EØS.

Her kan du få 4G

Her er de lande, der er med i EU.

Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta,  Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. (Storbritannien dækker over England, Wales, Skotland og Nordirland)

Island, Liechtenstein og Norge er såkaldte EØS-lande, som teknisk set ikke er EU lande, men de deltager i det europæiske økonomisk samarbejde.

Derudover findes der en række europæiske lande hvor der ikke nødvendigvis tilbydes roaming, da disse lande teknisk set ikke er en del af EU. Der er tale om lande som Færøerne, Schweiz, Grønland, San Marino og Monaco.

Derudover er der også en række oversøiske franske, portugisiske og engelske områder, hvis tilhørsforhold til Europa er lidt mere kompliceret. Det er f.eks. øer som Madeira og de kanariske øer.

3's butik på Strøget i København (Foto: MereMobil.dk)

3’s butik på Strøget i København (Foto: MereMobil.dk)

3 Danmark:

3 kalder deres tilbud “3LikeHome”.

3 tilbyder 4G LTE roaming i syv EU/EØS lande, mens der kun er 2G eller 3G roaming i de resterende lande. I følgende lande er der 4G LTE roaming:

  • Sverige
  • Storbritannien
  • Østrig
  • Tyskland
  • Cypern
  • Spanien
  • Island
  • Grækenland
  • Frankrig
  • Kroatien
  • Bulgarien
  • Polen
  • Italien

Udenfor EU

Hos 3 har de længe haft en udvidet roam-like-home tjeneste, som de markedsfører under navnet 3LikeHome. Tjenesten tilbyder udover EU/EØS også roaming i en række andre andre lande.

3LikeHome dækker blandt andet Canada, San Marino, Schweiz, Hong kong, USA, Sri Lanka, Kina, Indonesien, Hong Kong, Færøerne og Australien, hvor 3s kunder også kan bruge deres smartphone uden yderligere omkostninger.

3 har oplyst, at de også har 3LikeHome med 4G LTE roaming i følgende lande udenfor EU/EØS:

  • Australien
  • Hongkong
  • Schweiz
  • Canada
  • USA
  • Amerikanske Jomfruøer
  • Puerto Rico
  • Rusland
  • Japan
  • Kina

3LikeHome dækker ikke Grønland.

Det med småt

3LikeHome inkluderer SMS/MMS, tale til/fra danske og til lokale numre samt dataforbrug op til 10 GB per regningsperiode. Forbruget må maksimalt strække sig over 30 sammenhængende dage (på nær i Sverige, hvor antallet af dage er ligegyldigt).

Desuden siger 3 til MereMobil.dk: “Forvent ikke hastigheder på over ca. 0,5 Mbit/s i de mobilnet, som ikke er ejet af 3-koncernen”.

Telenor logo

Telenor (Foto: MereMobil.dk)

Telenor:

Telenor kalder deres tilbud “Roam Away”.

Telenor tilbyder 4G LTE roaming i alle EU/EØS lande med undtagelse af Liechtenstein, hvor der kun tilbydes 2G.

Udenfor EU

Derudover tilbyder Telenor fri roaming i Monaco. Det betyder, at det koster ekstra at roame i Schweiz, Grønland, San Marino og Færøerne.

Det med småt

Hos Telenor inkluderer deres “Roam Away” fri tale, fri sms og op til 10 GB data. Man kan maksimalt benytte Roam Away i 30 sammenhængende dage.

Telia

Telia (Foto: MereMobil.dk)

Telia:

Telia kalderes deres tilbud “Roam Like Home Europa”.

Telia tilbyder 4G roaming i samtlige EU lande med undtagelse af Malta og Cypern. Til MereMobil.dk oplyser Telia, at der arbejdes intesivt på at få aftaler på plads i begge lande – forhåbentligt inden sommerferien 2017

Udenfor EU

Telia tilbyder også gratis roaming på Færøerne, Schweiz og San Marino. Telia tilbyder derud over ikke fri roaming udenfor EU/EØS landene – udover de før nævnte lande. Der kan ikke roames gratis i Monaco og på Grønland.

Det med småt

Roam Like Home Europa tilbyder tale, sms/mms og data i udlandet. Maksimalt 10 GB data, og forbruget må maksimalt være op til 45 dage i en 90 dages periode.

YouSee logo

YouSee logo

YouSee (TDC):

YouSee (TDC) har ikke rigtig noget navn for deres roamingprodukt, men brugte tidligere navnet “Rejsepakke EU”. YouSee tilbyder 4G i alle EU/EØS lande undtagen Liechtenstein, Malta og Cypern.

Udenfor EU

Hos YouSee tilbydes der også 4G LTE roaming i Schweiz, mens forbrug i Monaco, Færøerne og Grønland koster ekstra.

Det med småt

Hos YouSee kan du bruge tale, sms/mms og data. Man kan forbruge op til 10 GB data – afhængig af abonnement. Man kan forbruge op til 30 dage per kalenderår.

Foretrukne netværk

Som man kan se, så er det muligt at benytte 4G LTE i en hel række lande, men ingen roser uden torne. Ganske ofte har dit teleselskab nemlig kun indgået aftale om 4G roaming med ét eller måske to nationale teleselskaber. Så selvom der er adgang til 4G i de pågældende lande, så skal du altså også benytte det teleselskab, som dit teleskab har indgået en 4G roamingaftale med. Og her begynder det at blive indviklet.

Når du er i udlandet, så vælger din telefon ikke nødvendigvis det selskab med den bedste dækning og 4G. Dit teleselskab har nemlig meget ofte indgået forskellige aftaler med de enkelte teleselskaber. Dit teleselskab har mulighed for at opsætte det eller de foretrukne teleselskaber i de pågældende lande, og din telefon vil derfor foretrække at benytte visse teleselskabers mobilnetværk – og det er ikke sikkert, at disse foretrukne teleselskaber tilbyder 4G roaming.

For at gøre det lidt mere indviklet, så bør du som forbruger, inden du tager afsted på ferie, gøre dig bekendt med, hvilke teleselskaber i det pågældende land, som netop dit teleselskab har indgået 4G roaming aftale med.

Er man Telenor kunde og tager på ferie i England, så er det kun Vodafone, der tilbyder 4G, selvom Telenor også har aftale med teleselskaberne O2 og EE. Er man kunde hos teleselskabet 3 og tager på ferie i Spanien, så er det kun Telefonica, der tilbyder 4G, selvom 3 også har aftale med teleselskaberne Orange og Yoigo.

Mere til historien

Hvis du er typen, der bruger hotellets Wi-Fi i stedet for din mobiltelefons dataforbindelse, så husk at benytte en sikker VPN forbindelse.

Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?
(mere…)
Hvilken Nintendo Switch skal du vælge?

GUIDE: Skal du købe en Nintendo Switch? Hvilken skal du model vælge? Her finder du svaret.

(mere…)
Derfor behøver du ikke et større batteri i din telefon

BAGGRUND: Løsningen på dine batteriproblemer er ikke nødvendigvis et større batteri.

(mere…)
Sådan gennemtvinger du genstart af Apple Watch

TIP: Dit Apple Watch reagerer ikke? Sådan tvinger du en genstart af Apple Watch på 10 sekunder.

(mere…)
Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
21 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram