Apple: Vi overholder købeloven – ombytter nu til nye iPhones

Apple bekræfter nu, at de overholder købeloven, og udleverer fabriksnye telefoner ved ombytning i forbindelse med en servicessag.

Touch ID sensor på iPhone 7 Plus (Foto: iFixit.com)

Apple må ikke udskifte f.eks. Touch ID sensor på iPhone 7 Plus med en fungerende, men brugt, reservedel. (Foto: iFixit.com)

Mandag citerede vi en artikel fra Ekstra Bladet der beskrev, at Apple stadig ikke overholder købeloven, og fortsat benytter brugte reservedele i deres telefoner her i Danmark, og desuden ikke ombytter til fabriksnye telefoner.

Kort efter artiklen gik online ringede telefonen. Her blev jeg tippet om, at Apple nu overholder købeloven, og langt om længe har indført en procedure for håndtering af disse sager.

Efter kontakt til forskellige personer rundt i branchen er konklusionen, at den nye procedure, der har været undervejs siden Apple tabte en retssag i december 2016, nu implementeres. Dommen slog fast, at udlevering af telefoner med genbrugte reservedele ikke er tilladt.

Dommen gælder ikke kun reparation og ombytning af iPhones. Også andre produkter såsom iPad og Mac er inkluderet.

GUIDE: Sådan beskytter du iPhone mod hackere

Har du fået ombyttet inden for to år?

Hos landet største teleselskab TDC / YouSee er meldingen klar.

– ”Der bliver ikke længere sendt refurbished iPhones ud fra Apple. Det er enten samme enhed, der kommer retur, en repareret eller en ny enhed, såfremt der er tale om en garantireparation,” siger kommunikationsrådgiver Mai-Britt Noe i TDC til MereMobil.dk.

De kunder som inden for de seneste 24 måneder har fået deres iPhone ombyttet, og som mener, at de er berettiget til en ombytning til en fabriksny, skal kontakte nærmeste Apple Service Partners eller ringer direkte til Apple Support (telefon: 80 24 96 25). De vil tjekke om deres iPhone evt. kan ombyttes. Sådan forklarer TDC overfor MereMobil.dk. Kunderne kan også aflevere telefonen direkte til f.eks. TDC / YouSee.

Teleselskabet 3 oplyser, at de fredag i denne uge vil have implementeret den nye praksis.

Proceduren gælder ikke kun TDC og 3, men generelt alle forhandlere af Apple produkter såsom Humac, Telenor, Telia m.fl.

Pas på falske iTunes mails fra Apple

Apple vil respektere domstolens afgørelse

På MereMobil.dk har vi i forbindelse med sagen modtaget en udmelding fra Apple. Her bekræftes det, at den amerikanske mobil- og elektronikproducent vil respektere afgørelsen ved Byretten i Glostrup.

– “Hos Apple er vores mål at levere verdens bedste produkter og service. Vi overholder loven og sætter en ære i tilbyde de bedste support- og servicemuligheder til vores kunder i Danmark og resten af verden. Som konsekvens af en nylig domstolsafgørelse, leverer vi fabriksnye enheder til kunder som har behov for en ombytning under garanti,” fortæller Apple til MereMobil.dk.

Dermed burde det været slået fast, at kunder der får ombyttet et Apple produkt, vil blive behandlet efter de retningslinjer, der er gældende i vores markedsområde.

Hvis en kunde er berettiget til en ombytning kan en sådan finde sted inden for nogle dage, alt efter hvor travlt er der i serviceleddet.

iPhone 7 kommer nu i knald rød

Mere til historien

Reklamationsperioden i Danmark er 24 måneder. Ombytter en producent en telefon, i forbindelse med en servicesag, inden for perioden, skal det være til en fabriksny model.

Apple endelig på vej med lommeregner-app til iPad

KORT NYT: Apple planlægger angiveligt at komme med en lommeregner-app til iPad senere i år.

(mere…)
Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Apple Vision Pro salget skuffer

Vision Pro fra Apple har været hypet, men salget af headsettet er yderst skuffende. Nu nedjusteres forventningerne markant.

(mere…)
Endelig: Nu har du ret til reparation

Den såkaldte "right to repair act" er stemt igennem i Europa-Parlamentet.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram