Bilen er den nye super-gadget

CES 2017: Smart-teknologi fylder nu så meget i bilerne, at man reelt kan tale om en rullende super-gadget.

Speed car biler

Bilerne er ikke længere bare kørertøjer, men rullende gadgets. (Foto: Arek Socha)

Når forbrugerelektronikudstillingen CES 2017 i Las Vegas åbner (5. januar 2017) fylder bilerne mere end nogensinde. Det handler ikke om at sparke dæk og måle motorstørrelser. Det handler derimod om elektronik. Bilen er nemlig den nye super-gadget.

I år fylder området med elektronisk biltilbehør, og bilerne dertil, 18.600 m2 på CES: Til sammenligning råder Odense Congress Center over et samlet udstillingsareal på 18.185 m2.

Tilbage i 2014 brugte CES 10.000 m2 på biler og tilbehør. Det er en markant forøgelse på kort tid. Dette skal ses i tråd med en generel tendens om, at der tales mere og mere om selvkørende biler og intelligent elektronik samt (naturligvis) om Tesla.

Ford ændrer fokus

Ford vil ændre fokus fra at være et automobilfirma til at være et ”mobilityfirma”, hvor den førerløse bil er i fokus. Der skal f.eks. investeres i udvikling af Ford Smart Mobility, der forener bilens informationer, dataindsamling og analyse.

Denne vision fremsatte Mark Fields, CEO hos Ford, allerede i februar 2016 under Mobile World Congress.

Ford: Bilfirmaerne skal være mobile

En amerikansk undersøgelse fra 2016 har vist, at trefjerdedele af forbrugerne, gerne vil skifte til en førerløs bil, hvis det var muligt.

Kommer snigende

Elementer fra førerløse, eller intelligente biler, ses allerede i eksisterende biler. Faktisk bruger 93 procent af forbrugerne på nuværende tidspunkt noget af elektronikken, viser en undersøgelse CTA præsenterede i oktober 2016.

Blandt eksemplerne er parkeringsassistent (og parkeringssensor), fartpilot, hastighedsbegrænser, elektronik der forhindrer sammenstød og meget andet. Nogle biler kan desuden, allerede i dag, hjælpe førerne med at holde bilen i vejbanen samt tildels køre selv på nogle strækninger.

Smartere lygter, regnsensorer m.v. er andre elementer fra den smarte bilteknologi.

Tal til bilen

Hyundai giver via Blue Link mulighed for forskellige former for interaktioner med bilen, og de har fornyeligt annonceret et partnerskab med Amazon Alexa. Via tale kan der angives kommandoer til bilens elektronik.

Også Googles taleassistent, Google Assistant, bliver understøttet hos Hyundai. Dermed kan man altså sige ”OK Google, start min bil og indstil temperaturen på 20 grader”. Låsning af bilen understøttes også som kommando.

Ford og BMW er ligeledes på vej i denne retning.

En af bilnyhederne fra Samsung på IFA 2016 var Samsung Connect Auto, hvor man via en dongle i bilens servicestik, får helt nye muligheder via smartphonen. Herunder kan du se et indslag om hvordan det virker.

Samsung Connect Auto gør bilen smartere

Første kig på Samsung Connect Auto

Mere til historien

Den ”lokale” bilproducent Volvo har også elektronik i deres biler. I den mere underholdende del ses blandt andet integration af Spotify.

Her kommer 15 nye ladeparker til at ligge

Norlys er tæt på, at åbne den første af i alt 15 planlagte ladeparker. Børnene bliver underholdt, mens bilen oplades.

(mere…)
Solid-state batterier til elbiler er alt for usikre

Verdens største batteriproducent CATL mener, at solid-state batterier fortsat er alt for usikre.

(mere…)
Tesla gør det billigere at oplade elbilen

KORT NYT: Dit opladeabonnement hos Tesla er netop blevet billigere.

(mere…)
Motorcyklerne er ikke fredet

Fotovogne kan også blitze motorcyklister, som kører for stærkt.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
Advarer om risiko for kamp ved ladestanderne

Der skal mere fart på, hvis ladeinfrastrukturen skal kunne følge med udviklingen i bilparken, hvor elbilerne fylder en betydelig del.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram