Bliver Skjern et mobilhul?

Skjern kan blive kendt for mere end blot håndbold, når folk ikke længere kan bruge mobiltelefonen i centrum af byen.

I Skjern har TDC og TT-netværket et stort problem. Både TDC og TT-netværkets mobiludstyr er i dag opsat på Skjern Fjernvarmes 62 meter høje skorsten på Kongevej 41, men denne skorsten skal nu fjernes. Teleselskaberne har fået deres lejeaftale opsagt med udgangen af 2016, og det giver nu store problemer.

Mulig mobilmast i Skjern centrum (Foto Telcon)

Mulig mobilmast i Skjern centrum (Foto Telcon)

Det tager normalt flere måneder fra endelig godkendelse i kommunen til en ny mobilmast kan være rejst, og derfor står både Telia, Telenor og TDC pludselig uden mulighed for at levere ordenlig mobildækning i den centrale del af Skjern. Findes en løsning ikke hurtigt, så risikerer Skjern midtby at blive et reelt mobilhul, lyder vurderingen fra kommunens forvaltning.

Telenor har udarbejdet et dækningskort (PDF-fil), hvorpå man kan se, at det udover den centrale del af Skjern også er hele den sydvestlige del af byen, som risikerer at miste mobilsignalet fra i hvert fald Telenor og Telia.

Problemet skyldes at teknik- og miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern kommune har udskudt en beslutning om en ny mobilmast ved Ahornvej i Skjern.

-“Vi vil undersøge, om der er mulighed for en alternativ placering,” siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Ole Kamp (V), til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Overfor avisen lægger formanden dog ikke skjul på, at det bliver meget udfordrende, at finde en anden placering, da mobilmasten skalplaceres indenfor et lille område for at kunne levere optimal mobildækning. Problemet er, at der er kommet otte indsigelser imod placeringen. Politikerne vil nu forsøge at finde anden placering. Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Politikerne udskyder mobilmasten

Skjern midtby har lige som så mange andre mindre byer i provinsen en togstation. TT-netværket ønsker at placere en ny 48 meter høj mobilmast på banearealet ved togstationen, og TDC vil også benytte denne mobilmast til selskabets udstyr. Mobilmasten vil have plads til udstyr fra fire teleselskaber. En komplet gennemgang af den foreslåede mobilmast kan ses her (PDF-fil).

Kommunens forvaltning har vurderet, at den nye mobilmast på banearealet er den mest hensigtsmæssige for dækningsområdet, men politikerne vil forsøge at finde en anden placering på grund af klagerne.

-“Det er et spørgsmål om at afveje mobildækning mod andre hensyn, og nogle gange er vi nødt til at placere en mobilmast i et boligområde, som vi for eksempel måtte for nogle år siden i Rindum,” siger Ole Kamp til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Teleselskaberne har selvfølgelig forsøgt at finde andre placeringer. Siden februar 2016 har teleselskaberne undersøgt syv forskellige lokaliteter, som med forskellige mastetyper og højder måske kunne bruges. Ligeledes er større og høje bygninger også blevet vurderet. Alle undtagen én mulighed er dog blevet fravalgt fordi der f.eks. kun var plads til placering af ét teleselskabs udstyr, fordi det var ikke muligt at få lejeaftale og fordi det var ikke muligt at opnå byggetilladelse, eller fordi opstillingen strider mod lokalplanen. Tilbage står altså kun placeringen på banearealet.

Politikerne har nu skudt den endelige tilladelse til hjørne, og mens politikerne leger teleingeniører og forsøger at finde en bedre placering, så rinder tiden ud, og Skjern risikerer at ende uden mobildækning.

På MereMobil.dk har vi tidligere skrevet om landsbyen Ørslev, som efter en næsten lignende sag mistede mobildækningen til stor gene for byens indbyggere.

Yderligere informationer om den nye mobilmast kan findes på kommunens hjemmeside.

Mere til historien

En ny mobilmast koster som tommelfingerregel i gennemsnit 1 million kroner.

Er TDC’s 10 Gbit/s forbindelse til private nødvendigt?

KOMMENTAR: Nu bliver jeg småsur! 10 Gbit/s er unødvendigt og udbyderen ikke fortæller kunderne hele historien om deres forbindelse.

(mere…)
Det nye Telia: Kunderne skal betjene sig selv

I det nye Telia, der kommer til at hedde Norlys, er kunderne mere på egen hånd.

(mere…)
Norlys’ køb af Telia er en realitet

Telia Danmark er en del af Norlys. Købet af teleforretningen er nu en realitet.

(mere…)
Lukningen af fastnettet i Danmark starter til årsskiftet

TDC Net trækker ved årsskiftet de første stik til fastnettet i Danmark.

(mere…)
Grønt lys: Norlys opsluger Telia

Onsdag kom den længe ventede meddelelse om, at Norlys’ opkøb af Telias danske forretning er godkendt.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram