iPhone 7 og iPhone 7 Plus – tilbehøret er klar

Skal din iPhone 7 og 7 Plus tunes lidt ekstra? Det nye tilbehør er klar – se noget af det officielle udvalg her.

Apple er klar med nye iPhone-modeller, hvilket også betyder nyt tilbehør. Selvom der ikke er sket meget med designet, så skal du nemlig ikke forvente det er alt tilbehør, der også kan bruges til de to nye modeller.

Eksempelvis har Apple fjernet det traditionelle jackstik på iPhone 7 og iPhone 7 Plus, hvilket kan gøre noget af det tilbehør til eksisterende iPhone ikke længere passer, med mindre du bruger adapteren der medfølger i kassen.

Vi ser her nærmere på noget af det nye tilbehør, som Apple er klar med – lige fra det trådløse headset AirPods og til læderetui.

Apple AirPods (Foto: Apple)

Apple AirPods (Foto: Apple)

AirPods – trådløs lyd

Apple har selvfølgelig selv en løsning klar til de brugere, der ikke ønsker at benytte det medfølgende headset på iPhone og iPhone 7 Plus.

De er nemlig klar med trådløse AirPods, som kommer med Apples egen W1-chip. Denne forbinder headsettet til enheden hurtigt og nemt, samt sørger for en god lydkvalitet.

 – Apple AirPods – ny trådløs lyd fra Apple

AirPods har også infrarød og bevægelsessensor, der bruges til at ”holde styr på” om ørepropperne er i dit øre, mens bevægelsessensoren kan ”sætte” Siri i gang.

AirPods koster 1.379 kroner og de er tilgængelige fra slutningen af oktober.

 – AirPods følger ikke med til iPhone 7 og iPhone 7 Plus

Beats Solo3 (Foto: Apple)

Beats Solo3 Wireless (Foto: Apple)

Beats Solo3 Wireless – trådløse høretelefoner

Apple opkøbte Beats tilbage i 2014, og er klar med nye Beats høretelefoner.

Solo3 har op til 40 timers batteritid på en enkelt opladning og kan på fem minutters ladetid give hele tre timers batteritid.

Beats Solo3 Wireless er klar til at følge dig overalt. De indstilles med det samme – du skal bare tænde dem i nærheden af din iPhone – og så forbindes de samtidigt med Apple Watch, iPad og Mac.

De trådløse Beats Solo3 koster 2.290 kroner og kan købes i fem forskellige farver.

Læderetuier til iPhone 7 og iPhone 7 Plus (Foto: Apple)

Læderetuier til iPhone 7 og iPhone 7 Plus (Foto: Apple)

iPhone 7 – læderetui

Tidligere var mange imod, at købe etuier til deres smartphones. Men i dag har dette ændret sig og flere og flere beskytter deres smartphones i etuier.

Apple er vanen tro også leveringsdygtige i et nyt læderetui til iPhone 7, hvilket Apple også opfordrer købere af farven Jet Black at benytte.

 – Apples nye farve Jet Black ridses let

Læderetuiet fra Apple findes i syv forskellige farver. Læderet er et specielt farvet europæisk læder med en finish, som giver en særlig blød fornemmelse.

Du kan købe et af de nye læder-etui’er for 379 kroner.

Apple Smart Battery Case (Foto: Apple)

Apple Smart Battery Case (Foto: Apple)

iPhone Smart Battery Case

Apple forsøgte sig med Smart Battery Case til iPhone 6S og forsøger sig nu igen til iPhone 7. Det er et cover, der også giver mulighed for ekstra batteritid (som en lille ”powerbank”).

Smart Battery Case giver dig mulighed for, at lade telefonen op på farten.

Coveret er foret af mikrofiber og beskytter derfor også telefonen. Du kan se se både batteristatus for telefonen og for etuiet.

Prisen er 829 kroner og coveret fås enten i sort eller hvid.

iPhone Lightning Dock (Foto: Apple)

iPhone Lightning Dock (Foto: Apple)

iPhone Lightning Dock

Lightning Dock’en er klassisk fra Apple og har kunne fås i nogle år. Den er kommet i den nye farve ”sort”, men er det Jet Black du går efter – ja så findes docken altså ikke i matchende farve.

Docken er med Lightning stik og kan benyttes til at lade alle iPhones med denne stiktype.

Telefonen står oprejst i docken og er derfor perfekt til enten skrivebord eller sengebordet.

Du kan tilslutte et 3,5 mm jackstik i Lightning Docken, så du kan lytte til musik imens telefonen lader. Docken er altså ikke med et ”Lightning stik” til hovedtelefonerne, som de nye iPhone-modeller ellers har.

Du kan købe Apple’s Lightning Dock for 399 kroner.

Powerbeats 3 Wireless (Foto: Apple)

Powerbeats 3 Wireless (Foto: Apple)

Powerbeats 3 Wireless – trådløse høretelefoner

Powerbeats 3 er din nye træningsmakker, som kan levere op til 12 timers batteritid, så der er rig mulighed for at høre en masse god musik under træningen. Og med mindre du er til ekstrem sport, så kan du træne flere gange på én enkelt opladning.

Headsettet sidder godt bag ørene med ”krogene”, så du kan give den max gas uden de falder ud.

Og du kan på fem minutter lade op til en times batteritid.

Powerbeats3 er vand- og svedafvisende

Powerbeats 3 fås i fem forskellige farver og kan købes for 1.490 kroner.

Beats EP-hovedtelefoner (Foto: Apple)

Beats EP-hovedtelefoner (Foto: Apple)

Beats EP-hovedtelefoner

Beats EP-hovedtelefoner leverer en fintunet lyd. Det batterifri design sikrer nonstop afspilning, og den robuste bøjle er forstærket med rustfrit stål, der næsten ikke vejer noget. Beats EP er en god introduktion til Beats for alle de musikelskere, der sætter pris på en levende lytteoplevelse.

Beats EP findes i farverne rød, sort, hvid og blå og kan købes for 750 kroner.

Tilbehør fra andre producenter

Der findes en masse producenter, som udvikler alt muligt forskelligt tilbehør til iPhones (og andre smartphones), men det er altid en god idé, at overveje hvilket tilbehør der er en god idé, at købe originalt, og hvad der kan være uoriginalt.

 – Sådan tester og godkender Apple covers

Bose garanterer lydkvaliteten i nyt headset – Moto Buds+

TEST: Lyd fra Bose! Feel the bass! Det lyder lovende og Motorola Moto Buds+ skuffer da heller ikke.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Her er Moto Buds+ med lyd fra Bose

Motorola er klar med et nyt headset, hvor Bose har hjulpet med at finjustere lyden.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Apple har stoppet produktionen af Fine Woven-produkter

RYGTE: Apple har angiveligt stoppet produktionen af covers, kort- og AirTag-holdere og urremme i Fine Woven.

(mere…)
iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram