3’s kunder skal gå uden om disse telefoner

BAGGRUND: Antennerapport blåstempler og skrotter 26 telefoner, men det gælder ikke nødvendigvis for 3’s kunder. Se her hvorfor.

smartphone business iphone apple

En telefon virker ikke nødvendigvis lige godt på alle netværk fra operatørerne (Foto: Pexels)

En fælles nordisk rapport om kvaliteten af antennerne i 26 smartphones og mobiltelefoner har endnu engang slået fast, at det står skidt til med de indbyggede antenner.

Professor Gert Frølund Pedersen fra Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, der har leveret rapporten og undersøgt telefonerne, mener ligefrem, at problemet med dårlige antenner er værre end tidligere set. Kvaliteten er i hvert fald ikke blevet bedre.

Rapporten der mandag (5. september 2016) blev omtalt i flere medier, tager udgangspunkt i de frekvenser til henholdsvis tale og datakommunikation, der er mest udbredt.

På MereMobil.dk har vi gravet i rapporten, og ikke i alle tilfælde er den retvisende.

RAPPORT: Antennerne i smartphones er (stadig) håbløst ringe

Hitlisterne dækker kun TDC, Telenor og Telia

Flere medier glemte, i forbindelse med dækningen af rapporten, vigtige detaljer. Hitlisterne, der var vedlagt rapporten, er eksempelvis kun dækkende for kunder på TDC, Telenor og Telias mobilnetværk. Kunderne hos teleselskabet 3 kan ikke bruge listerne til noget, med mindre de er super-tekniske anlagte, og kan læse forbeholdene.

MereMobil.dk har spurgt teleselskaberne, hvilket frekvensbånd der er mest anvendt i de respektive netværk til tale og data. Resultatet viser tydeligt, at 3 er en klar outsider. Årsagen skal findes i hvilke frekvenser Hi3G, 3’s moderselskab, i sin tid har vundet i Energistyrelsens frekvensauktioner.

3’s kunder benytter således primært andre frekvenser end kunderne hos de tre øvrige teleselskaber. Taletrafik foregår primært på UMTS 2100 MHz (3G-nettet), mens datakommunikation oftest er placeret på LTE 1800 MHz (4G-nettet).

Længere nede i denne artikel kan du se, hvordan kommunikationen fordeler sig på frekvenserne hos selskaberne.

De bedste og dårligste telefoner for 3’s kunder

Setup til måling af samtale og data specificeret efter CTIA's testplan (Foto: Aalborg Universitet)

Undersøgelsen er udført for Energistyrelsen og telemyndighederne i Norge, Sverige og Finland samt Teleindustrien med støtte fra Nordisk Ministerråd. Aalborg Universitet har stået for udførelsen og udarbejdelse af rapporten, som er et ”follow-up” på tilsvarende studier fra 2012 og 2013.
På billedet ses setup til måling af samtale og data specificeret efter CTIA’s testplan (Foto: Aalborg Universitet)

Hvilke telefoner der klarer sig bedst og dårligt, når man er kunde hos 3, kan du se i nedenstående tabeller. Tale og datalisterne er sorteret efter LTE 1800 MHz for data og UMTS 2100 ved taleopkald.

Du skal være opmærksom på, at telefonen løbende skifter mellem de forskellige netværksteknologier. Hitlisterne er altså kun gældende i de tilfælde telefonen er på disse frekvenser. En mobilbruger har ikke indflydelse på hvilket frekvensområde der benyttes.

Det er også ret afgørende hvor i landet man befinder sig, i forhold til hvilket frekvensbånd telefonen vælger.

Ifølge 3 er frekvenserne LTE 1800 MHz og UMTS 2100 dem flest af deres kunder primært benytter til kommunikationen.

Som det fremgår, er der forskel på hvordan en telefons antenne performer, når den holdes i henholdsvis venstre og højre hånd.

Telefoner med bedst taledækning på UMTS 2100

Holdt i venstre håndHoldt i højre hånd
1Samsung Galaxy S71Samsung Galaxy S7 Edge
2Microsoft Lumia 6402Sony Xperia Z5 Compact
3Samsung Galaxy S7 Edge3Samsung Galaxy S7
4Sony Xperia Z54Microsoft Lumia 640
5Samsung Galaxy S6 Edge+5Sony Xperia Z5
6Xiaomi Mi56Huawei Honor 7
7Nexus 5X7Huawei P9
8Microsoft Lumia 9508HTC Desire 626
9Sony Xperia Z5 Compact9Huawei Y360
10Doro PhoneEasy 530X10Doro Liberto 825
11Huawei Honor 711Microsoft Lumia 650
12Sony Xperia Z3 Compact12Doro PhoneEasy 530X
13Microsoft Lumia 65013HTC 10
14Huawei Y36014Sony Xperia Z3 Compact
15Huawei P915Samsung Galaxy S6 Edge+
16Samsung Galaxy J116Samsung Galaxy S5 Mini
17HTC Desire 62617Nexus 6P
18Samsung Galaxy S6 Mini18Xiaomi Mi5
19Doro Liberto 82519Samsung Galaxy J1
20Apple iPhone 6S20Nexus 5X
21Nexus 6P21Microsoft Lumia 950
22Apple iPhone 622Apple iPhone 6
23Apple iPhone 6S Plus23Apple iPhone 6S
24HTC 1024Apple iPhone 6S Plus
25LG G525LG G5
26Apple iPhone SE26Apple iPhone SE

Listen er udarbejdet af Aalborg Universitet. Den er sorteret efter de telefoner med den bedste antenne øverst og ringeste nederst, i forhold til talebrug via UMTS 2100.

Telefoner med bedst signal ved databrug på LTE 1800

1Samsung Galaxy S7 Edge
2Nexus 6P
3Samsung Galaxy S7
4Microsoft Lumia 640
5Samsung Galaxy S5 Mini
6Sony Xperia Z5 Compact
7HTC Desire 626
8Samsung Galaxy S6 Edge+
9Huawei Honor 7
10Apple iPhone 6S Plus
11Nexus 5X
12Xiaomi Mi5
13Sony Xperia Z5
14Sony Xperia Z3 Compact
15Apple iPhone 6S
16Microsoft Lumia 950
17Huawei P9
18Microsoft Lumia 650
19Apple iPhone 6
20Doro Liberto 825
21HTC 10
22LG G5
23Apple iPhone SE

Listen er udarbejdet af Aalborg Universitet. Den er sorteret efter de telefoner med den bedste antenne øverst og ringeste nederst, i forhold til databrug via LTE 1800.

Sådan fordeler tale og data sig på frekvensblokkene

Her kan du se hvilke frekvenser, der primært benyttes af de danske mobilkunder til henholdsvis tale og data.

Fluebenene viser hvilke frekvenser de enkelte selskaber har adgang til at benytte. ”√ tale” og ”√ data” er de primære frekvensblokke, som flest kunders telefoner oftest anvender.

Netværkene er: Hi3G, TDC Group og TT-netværket (Telenor og Telia)

3TDCTelenorTelia
2G
900 MHz
√*√ tale√ tale
2G
1800 MHz
√*
3G
900 MHz
√ tale√ tale
3G
2100 MHz
√ tale
4G LTE
800 MHz
√ data√ data**
4G LTE
1800 MHz
√ data
4G LTE
2100 MHz
4G LTE
2600 MHz

* = 3 har ikke 2G-frekvenser selv men roamer med Telia i områder hvor 2G skal benyttes pga. manglende dækning fra 3’s øvrige frekvenser.

** = Telenor benytter også LTE 800 MHz til VoLTE – tale over 4G-nettet.

Info: Der er ikke angivet tale og data ved Telia, da de ikke er vendt tilbage inden deadline. Modtages oplysningerne bliver tabellen opdateret.

Kilde: MereMobil.dk, 3, TDC, Telenor og Telia

Hvad betyder det for dig?

Den tilrettede hitliste, i forhold til 3’s netværk, flytter om på en række af pladserne og dermed hvordan telefonerne klarer si i målingerne.

På målingen af databrug ligger iPhone SE i den absolutte bund, når telefonen bruges på 3’s netværk, mens den ved brug på f.eks. TDC eller Telenors netværk næsten får en top 10 placering. Til datakommunikation er iPhone SE altså markant ringere på 3’s netværk end på de øvrige danske mobilnetværk.

Et andet eksempel er Nexus 6P. Denne skraber bunden når den benyttes til data hos TDC, Telia eller Telenor. På 3’s netværk fungerer den næsten lige så godt som Samsung Galaxy S7 Edge, der ligger nummer ét.

Forskellene ses også når telefoner bruges til tale. En telefon kan altså godt virke fint hos 3, mens dårligt hos TDC – som eksempel.

– LINK: Download rapporten ”Mobile Phone Antenna Performance 2016”.

Sådan testes antennen i en smartphone

Ny teknologi kan ændre billedet

Teleselskaberne eksperimenterer allerede med VoLTE (Voice Over LTE) – kendt som taleopkald via 4G-nettet. Telenor understøtter enkelte telefoner på tjenesten allerede via LTE 800 frekvensbåndet. De øvrige selskaber arbejder i samme retning.

3 har lanceret fase 1 af Wi-Fi Calling, som senere på året smeltes sammen med VoLTE, så taleopkald der er startet på Wi-Fi, kan flyttes over på mobilnettet når man bevæger sig uden for Wi-Fi zonen. Her er Telenor et skridt længere fremme, og kan faktisk allerede flyttes opkald mellem teknologierne, som en åben test.

I fremtiden vil mange taleopkald altså være en datastrøm på 4G-nettet og ikke via den klassiske taledel på 2g og 3G, som det sker nu. Derfor kan oplevelsen af, hvilken telefon der er bedst til tale, ændre sig markant inden for det kommende års tid.

Telenor håber for test af Wi-Fi opkald

Mere til historien

I rapporten står iPhone SE med bemærkningen ”Disconnect” når der blev målt på LTE 1800. Ifølge Gert Frølund Pedersen, processor ved AAU, betyder det, at der er opnået dataforbindelse til telefonen, som er blevet afbrudt ingen målingerne kunne gennemføres. Man har således ikke kunne gennemføre en fuld måling på iPhone SE i forhold til LTE 1800-frekvensen, på grund af antennens dårlige beskaffenhed.

Lukningen af fastnettet i Danmark starter til årsskiftet

TDC Net trækker ved årsskiftet de første stik til fastnettet i Danmark.

(mere…)
Grønt lys: Norlys opsluger Telia

Onsdag kom den længe ventede meddelelse om, at Norlys’ opkøb af Telias danske forretning er godkendt.

(mere…)
Nu sælger 3 brugte telefoner

Du kan spare 4.800 kroner på en iPhone, hvis den må være brugt.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Jonas Vingegaard og “Friends”-dødsfald trak dataforbruget til nye højder

Danskerne satte igen rekord i dataforbrug. Især én dato stikker ud, skriver teleselskabet Telenor.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram