VPN-forbindelsen beskytter din iPhone – sådan gør du

TIP: Områder med gratis Wi-Fi er slaraffenland for hackere. Har du en iPhone, kan en gratis VPN-forbindelse beskytte dig. Læs her hvordan du gør.

Opera VPN

Opera VPN

Du står klar i lufthavnen med tasken pakket. Du har husket badebukserne, solcremen, rene underbukser og selvfølgelig kondomerne, hvis du skulle møde hende (eller ham) den lækre på stranden.

Du er bare så klar til ferien, men når du nu sidder i lufthavnen en time før dit fly afgår til Rhodos, tænker du så på den ondsindede hacker, som sidder og lurer med på, hvad du foretager dig, mens du surfer på internettet via din iPhone?

“Free Wi-Fi” logoet findes overalt i både danske og internationale lufthavne samt på mange hoteller og barer. “Free Wi-Fi” er det internationale tegn for “kom gratis på internettet”, men tænker du nogensinde over risikoen ved at bruge “Free Wi-Fi”.

Det burde du! På MereMobil.dk ved vi godt, at du ligesom alle andre danskere er skide nærig. Derfor har vi selvfølgelig fundet en simpel og gratis løsning til dig med en iPhone.

Sådan tjekker du om en Facebook-side er fusk

Det ER farligt

Nu skal du huske på, at du ikke er paranoid, hvis de ER efter dig – og som udgangspunkt så ER de efter dig. Ahhh, nu smører I lidt tykt på tænker du nok, men når det gælder brugen af offentlige “Free Wi-Fi” så er truslen desværre reel nok.

Offentlige steder med “Free Wi-Fi” er nemlig et fremragende sted for ondsindede hackere at opsætte falske “Free Wi-Fi” adgangspunkter, hvor de kan aflure al din kommunikation på Internettet. En hacker kan relativt simpelt opsætte et falsk Wi-Fi adgangspunkt i f.eks. en lufthavn, og når du så kobler til dette falske Wi-Fi adgangspunkt, som du selvfølgelig tror er lufthavnens Wi-Fi netværk, så sidder hackeren og kigger med.

Når hackeren kigger med kan kodeord og brugernavne aflures, din telefon kan hackes og hackeren kan kigge med på, hvilke hjemmesider du surfer rundt på. Kort sagt skal du forestille dig, at der står en fremmed person lige bag dig, og kigger dig over skuldren.

Sikkerhedstruslen mod Android bliver kun værre

VPN kan beskytte dig

For at beskytte imod den slags afluring kan man benytte en såkaldt VPN tjeneste. VPN er betyder “virtuel privat network” og det er en tjeneste som laver en privat tunnel fra din smartphone gennem Wi-Fi adgangspunkter, over hele internettet, tilbage til en server. Kommunikationen fra din iPhone tilbage til denne server foregår krypteret, og din telefon slipper først ud på “det vilde internet” gennem serveren i den anden ende.

Princippet svarer lidt til, at du vil have en privat samtale med din kæreste. Du kan vælge at sidde mit i lufthavnen, og tale højt med din kæreste, men det er ikke sikkert, at du ønsker at gud og hver mand skal lytte med på samtalen.

En VPN fungerer på en måde, at du går ind på toilettet i lufthaven, lukker og låser døren efter dig. På den måde foregår samtalen nu pludselig langt mere privat, og det er langt svære for folk med store øre, at lytte med på din fortrolige samtale.

En VPN tjeneste koster normalt lidt penge, men nu har Opera lanceret Opera VPN, som tilbydes gratis til iOS. Opera VPN kan hentes på Apples Appstore her.

Baggrund: Er du bange for kinesisk aflytning?

Video om Opera VPN

Ikke alt i livet er gratis

Gratis er godt, men der er også nogle ulemper ved at være gratist.

En af ulemperne, ved den gratis Opera VPN er, at løsningen på nuværende tidspunkt benytter IP-adresser fra USA, Canada, Tyskland, Singapore eller Holland. Det betyder, at hvis du forsøger at benytte danske tjenester såsom Viaplay eller TV 2 Play, så vil du ofte ikke kunne benytte disse tjenester. Ønsker du adgang til landespecifikke tjenester, så kan du købe dig et betalingsabonnement på et af de utallige betalings VPN-tjenester.

Opera VPN er på nuværende tidspunkt kun for brugere af iOS (iPad/iPhone), mens Android brugerne endnu ikke har adgang til Opera VPN.

Podcast: Billige smartphones er usikre og farlige

Mere til historien

Der findes et hav af VPN betalingstjenester, og det kan være et meget uoverskueligt marked. Vi kan på MereMobil.dk anbefale VPN tjenesten Private Internet Access, som er en af de bedre (og sikre) betalingsprodukter på markedet, som også har danske servere.

Gmail og YouTube brugere skal være opmærksomme

Selvom du har sikret din konto til Gmail og YouTube, så er det ikke nødvendigvis nok.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?
(mere…)
Hvilken Nintendo Switch skal du vælge?

GUIDE: Skal du købe en Nintendo Switch? Hvilken skal du model vælge? Her finder du svaret.

(mere…)
Derfor behøver du ikke et større batteri i din telefon

BAGGRUND: Løsningen på dine batteriproblemer er ikke nødvendigvis et større batteri.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram