TDC bryder grænserne: 1 Gbit/s via mobilnettet

TDC Group sender data med 1 Gbit/s via 4G LTE nettet og bryder dermed grænserne for mobile hastigheder.

TDC Group har som det første teleselskab i Danmark brudt grænserne for hastighederne på mobilnettet. Det er, ifølge en pressemeddelelse fra teleselskabet, lykkedes at sende data med en hastighed på 1 gigabit per sekund (Gbps) gennem selskabets 4G LTE mobilnet.

Hvert år fordobles mængden af data, der transporteres via mobilnettet, og teleselskaberne er derfor nødt til at overføre mere data og hæve hastighederne i takt med denne udvikling.

– Sådan giver MIMO dig højere datahastighed

– “Vi har åbnet porten til fremtiden og kan kigge ind i uendeligt mange muligheder for mobilnettet. Med hastigheden 1 gigabit per sekund i mobilnettet har vi i TDC Group taget et kæmpe skridt mod næste generations mobilnet, 5G. Vi er blandt de første i verden til at gøre dette, og vi kan være stolte af, at Danmark endnu engang har taget førertrøjen i teknologi på mobilområdet,” udtaler Peter Trier Schleidt, koncerndirektør i TDC Operations.

3CA, 256QAM og 4x4MIMO

Hastigheden på 1 Gbps per sekund er opnået ved brug af tre samtidige frekvensbånd (kaldet 3CA – carrier aggregation) kombineret med en ny effektiv udnyttelse af radiosignalerne (256QAM) og anvendelse af flere samtidige antenner (4x4MIMO).

Med Carrier Aggregation har TDC altså koblet tre forskellige frekvensbånd sammen. 256QAM kan nemmest beskrives som en mere effektiv pakning af data, som gør det muligt at overføre mere data, mens 4x4MIMO benytter flere antenner til at sende og modtage på samme tid, hvilket også gør overførslen af data mere effektiv.

Sådan bliver mobilnettene hurtigere

TDC Group forventer, at teknologien bliver tilgængelig i løbet af 2017. Den nye teknologi kræver dog også kompatible smartphones, som også forventes på markedet i 2017.

– “Det er fremtidens mobilnet, vi har skabt. Hastigheden i nettet i denne test er over dobbelt så høj som det, selv de mest moderne mobiltelefoner og tablets kan trække i dag. Kunderne har ikke brug for denne avancerede teknologi i dag, men vi vil være klar, så snart resten af industrien rykker. Vi lover i vores strategi de bedste forbindelser til vores kunder – dette er et klart bevis på, vi kan leverer det og langt mere end resten af markedet,” forklarer Peter Trier Schleidt.

Web-TV: Sådan fungerer Carrier Aggregation

Mere til historien

For at 256QAM skal fungere optimalt kræves der et godt radiosignal. 4x4MIMO er mest effektiv på høje frekvenser, da det kræver flere antenner i smartphonen.

Huawei har succes på elbilmarkedet

Samarbejdet mellem Seres og Huawei går rigtig godt og de sælger biler som aldrig før på det kinesiske marked.

(mere…)
Lukningen af fastnettet i Danmark starter til årsskiftet

TDC Net trækker ved årsskiftet de første stik til fastnettet i Danmark.

(mere…)
Huawei overhaler Samsung på foldbare smartphones

Samsung havde førstepladsen i 4. kvartal på markedet for foldbare smartphones, men det ligner at Huawei overhaler i 1. kvartal.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Apple får artige stryg af Huawei

Trods slutspurt på de nyere markeder, vil der forlade færre smartphones fra fabrikkerne i år, vurderer analysefirma.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram