Det kan du glæde dig til i iOS 9.3

Den kommende iOS 9.3 opdatering til iPhone og iPad indeholder en bunke nye funktioner. Se her hvad du blandt andet kan se frem til.

iPhone og iPad (Foto: Apple)

iPhone og iPad (Foto: Apple)

Når Apple senere, på et tidspunkt der endnu ikke er udmeldt, er klar med den færdige udgave af iOS 9.3 til offentligheden, er der mange nye spændende ting at se frem til, også for helt almindelige slutbrugere.

Vi har her samlet nogle af de nyheder, som Apple indtil videre selv har offentliggjort. Herunder bringer vi nogle af de vigtigste ting, som du kan glæde dig til.

Indtil nu er iOS 9.3 ude i beta til udviklere.

Night Shift

Funktionen Night Shift er designet til automatisk at skrue ned for det blålige lys som en smartphone-bruger er eksponeret overfor. Blåligt lys fra skærme menes at være årsagen til, at man kan have vanskeligt ved at falde i søvn, hvis skærmenhederne har været brugt flittigt op mod sengetid.

I stedet for det blå lys skiftes til gullige farvetoner. Brugeren kan desuden planlægge, hvornår funktionen skal aktiveres. Præcis som det kendes fra funktionen “Forstyr ikke” i dag, der også aktiveres i et af brugeren valgt tidspunkt.

Night Shift ligger under sektionen ”Display & Brightness”.

Nye Quick Actions

Screenshot fra iOS 9.3 (Foto MacRumors)

Screenshot fra iOS 9.3 (Foto MacRumors)

På iPhone 6S og iPhone 6S Plus kommer der nye hurtiggenveje (3D Touch Quick Actions) fra en række af ikonerne til standardfunktionerne i iOS 9.3.

Den vigtigste er nok adgang fra Indstillinger-ikonet til Bluetooth, Wi-Fi og batteri. Men derudover ses også nye genveje fra ikonerne til App Store, Musik, Vejr, Kompas og Sundhed.

Beskyttelse af Noter

Det bliver fra iOS 9.3 muligt at passwordbeskytte notat-applikationen Noter med fingeraftryk via Touch ID. Brugeren kan vælge om det skal være en beskyttelse med PIN-kode eller Touch ID.

Apple Watch

Fra iOS 9.3 på iPhone og WatchOS 2.2 på Apple Watch kan en iPhone nu parres med mere end ét enkelt Apple Watch, som begrænsningen ellers lyder på i dag.

Live Photos

Fra Live Photos på iPhone 6S og iPhone 6S Plus kan der nu gemmes en udgave af billedet i fuld opløsning på telefonen. Funktionen ligger under deling, hvor man også kan vælge duplikere et Live Photo.

Flere brugere på samme iPad

Apple åbner i iOS 9.3 mulighed for flere brugerprofiler på samme iPad, men i første omgang kun for skole og uddannelsesinstitutioner. Det er ikke altid eleverne kan have hver sin iPad, og derfor vil det være en besparelse, når enheden kan deles mellem flere brugere.

Når en bruger logger ind med med sin profil hentes de apps og andre ting, som brugeren har i sin profil. Hvis den samme iPad anvendes ofte af den samme bruger, vil der være en cache-funktion, så man ikke hver gang skal vente på, at indholdet bliver hentet ned.

Umiddelbart får hjemmebrugere ikke mulighed for oprettelse af flere brugerprofiler.

Tip: Sådan laver du backup af iPhone og iPad

Mere til historien

Funktionerne i iOS 9.3 som vi her har beskrevet er kun et udpluk af nyhederne. Der vil sikkert komme flere til inden iOS-udgaven frigives endeligt. Apple kan også vælge at fjerne eller justere de nævnte funktioner inden frigivelsen. Det betyder altså også, at der eksempelvis kan blive tilføjet muligheden for, at hjemmebrugere også får mulighed for oprettelse af flere brugerprofiler.

AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram