Så godt sidder Apple på Danmark

Apple sidder tungt på Danmark. Selv Samsung er under hårdt pres, mens alle andre producenter slås om resterne.

Styksalg af smartphones i Danmark - januar til oktober 2015 (Grafik: MereMobil.dk)

Styksalg af smartphones i Danmark – januar til oktober 2015 (Grafik: MereMobil.dk)

Danmark er iPhone-land. Dette statement høres ofte, men særligt Android fans forsøger gang på gang, at nedtone Apples dominans med henvisning til, at Android er det mest udbredte smartphone-styresystem.

MereMobil.dk har fået et unikt indblik i markedet, så facts kan adskilles fra spekulation og formodninger. I en markedsrapport, som vi har fået mulighed for, at trække nogle tal ud af, der dækker fra januar til oktober 2015 ses det tydeligt, hvilke producenter som klarer sig bedst.

Apple har den totale magt. Det er indiskutabelt. Målt på styksalg går fire ud af 10 mobilkøbere ud af butikken med en iPhone, mens det kun er tre ud af 10 som forlader forretningen med sydkoreanske Samsung i lommen.

I perioden var det iPhone med iOS-systemet der blev solgt flest af (47 procent), og til trods for, at Android er tilgængelig på rigtigt mange forskellige enheder, er Androids markedsandel på 46 procent, mens Windows Phone har en andel på 7 procent.

Penge nok til iPhones

Selvom danskerne nogle gange synes samfundet og vores velfærdssystem er under pres, er der altid penge til, at købe en iPhone.

Apple er gode til at sælge rigtigt dyre telefoner her i Danmark, og den store amerikanske virksomhed sidder på 66 procent af smartphone-omsætningen for perioden januar til oktober 2015. Samsung må nøjes med 19 procent, mens Sony kommer ind på tredjepladsen med 5,6 procent.

85 procent af omsætningen går altså til Apple og Samsung. De andre producenter må således slås om resterne fra de riges bord.

Prisfesten er slut – nu stiger abonnementerne

De usynlige producenter

Tidligere har vi i Danmark været rigtigt glade for HTC, men de er, trods en flot modtagelse af HTC One A9, totalt usynlige i det store billede. Det samme er producenter som Motorola og Asus.

Sammenlignes perioden i år med den tilsvarende i 2014 oplevede HTC et fald på 44 procent, mens Sony gik 65 procent frem og Huawei kunne notere 45 procents fremgang.

Selvom Microsoft med deres Lumia telefoner som sådan ikke gør meget væsen af sig, klarer de sig fornuftigt. Microsoft er nummer fire i smartphonesalg målt i antal, hvilket udløser en andel på 7 procent. Lige under finder vi Huawei med 4,6 procent.

Mobilbranchen har atter tiltro til HTC

Top 5 i styksalg

1.Apple46,8 %
2.Samsung25,9 %
3.Sony8 %
4.Microsoft7,2 %
5.Huawei4,6 %
6.Øvrige7,5 %

Periode: Januar til oktober 2015

Top 5 i omsætning

1.Apple65,8 %
2.Samsung19,8 %
3.Sony5,6 %
4.Microsoft2,5 %
5.Huawei2,3 %
6.Øvrige4,2 %

Periode: Januar til oktober 2015

Top 3: Styresystemer

1.Apple47 %
2.Android46 %
3.Windows Phone7 %

Periode: Januar til oktober 2015

Mere til historien

Tallene i denne artikel stammer fra en markedsrapport, baseret på salg, som branchen i fællesskab indberetter til. Den komplette rapport er hemmeligholdt til trods for, at alle i hele mobilbranchen har adgang til tallene og kender dem.

Læs også:
Apple har 92 procent af branchens samlede overskud

AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Disse børnespil stjæler dine data – se listen

En ny dansk undersøgelse af mobilspil viser hvilke populære børnespil, der videregiver børn og unges data. Se listen her.

(mere…)
Google rundede milepæl med Pixel-telefonerne i 2023

Salget af Google Pixel-telefonerne går godt, men der er fortsat langt op til konkurrenterne.

(mere…)
iPhone sidder tungt på markedet

iPhone 15 hænger lidt i bremsen på listen over de ti bedst sælgende mobiltelefoner i 2023.

(mere…)
Apple har for første gang solgt mere end Samsung

Det globale smartphone-marked gik tilbage i 2023, men Apple har vundet markedsandele fra konkurrenterne.

(mere…)
Rekordsalg af high-end smartphones i 2023

Sidste år blev der solgt et rekordhøjt antal smartphones i high-end-kategorien, hvis man skal tro tal fra analysefirma.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
63 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram