Microsoft kommer nu (endelig) med en ordentlig PC’er

Surface Book, Microsofts første bærbare computer, er dobbelt så hurtig som MacBook Pro.

Microsoft Surface Book

Microsoft Surface Book

Siden Windows 3.1 har jeg været Windows-bruger, og gennem tiden har det undret mig, hvor relativt dårlige mange PC’ere har været. Både i forhold til design, ydelse og stabilitet.

Årsagen er, at Microsoft sælger Windows på licens til hardwareproducenter, som kan bygge deres computere, baseret på Windows. Desværre har Microsoft ikke haft den fornødne kvalitetskontrol, og derfor har Apple med Mac-computere kunne tiltrække en stor gruppe mennesker, som var træt den sløsethed der har præget Windows-hardwaren og platformen.

Det interessante er, at Macbook Pro tidligere er blevet kåret som den bedste hardware, at køre Windows på. Det er da tankevækkende! Jeg skiftede for et par år siden til Mac-platfomen ganske simpelt fordi Microsoft (og deres samarbejdspartnere) ikke kunne tilbyde en computer, der levede op til mine krav.

Nu lader det til Microsoft langt om længe har set lyset. I lighed med Apples fremgangsmåde har de nu skabt deres egen bærbare Windows PC’er. ”Den ultimative laptop”, kaldte Microsoft deres nye computer.

Nu bliver smartphonen til en PC’er

Her er Surface Book

Microsoft Surface Book er dobbelt så hurtig som MacBook Pro

Microsoft Surface Book er dobbelt så hurtig som MacBook Pro

Microsoft Surface Book er Microsofts første bærbare computer nogensinde i eget navn. Den henvender sig blandt andet til dem, som har været fascineret af Surface, men ikke ønskede en tablet.

Surface Book kommer med 13,5 tommer touchskærm, der har intet mindre end 6 millioner pixels. Den har Intel Skylake processor (i5 eller i7) og dedikeret Nvidia GeForce grafikkort (GPU) samt GDDR5-hukommelse.

Harddisken er et SSD-drev, og Microsoft påstår, det er den hurtigste 13-tommer laptop i verden. Ved præsentationen blev den sammenliget med en 13-tommer MacBook Pro, som Surface Book angiveligt skulle være to gange hurtigere end.

Tastaturet er baggrundsbelyst og trackpad’en er lavet af glas med fempunkts sensorteknologi. Microsoft angiver batteritiden til at være 12 timer.

Tag skærmen af

Skærmen, der er beskyttet af Gorilla Glass 4, kan tages af og bruges som en tablet, og den kan vendes rundt, så skærmen sidder modsat på tastaturet. Microsoft kalder selv denne mulighed for et ”digital clipboard”.

I modsætning til en Surface tablet med et tastatur klikket på, så hænger dette tastatur rigtigt fast, som man vil forvente det, og desuden medfølger tastaturet når man køber enheden. Microsoft gjorde et stort nummer ud af, at tastaturet var det bedste der findes på markedet.

Salget af Microsoft Surface Book starter den 26. oktober på de første markeder. Den internationale pris er sat til 1.499 dollars for den billigste version. Styresystemet er naturligvis Windows 10, der netop har rundet 110 millioner installationer.

Her er Lumia 950 og Lumia 950 XL

Mere til historien

Inden du bliver for begejstret for Surface Book så oplyser Microsoft, at den ikke i første omgang kommer på det danske marked.

OnePlus Pad Go og OnePlus Watch 2 er i handlen

Den nye tablet OnePlus Pad Go og nye variant af OnePlus Watch 2 er klar i handlen. Se pris og tilgængelighed her.

(mere…)
OnePlus klar med ny tablet

KORT NYT: OnePlus har netop lanceret en ny mellemklasse-tablet, som allerede lander i handlen i næste uge.

(mere…)
Rygter om ny tablet fra OnePlus – OnePlus Pad 2?

KORT NYT: Der svirrer lige nu rygter om, at OnePlus er på vej med en ny generation af deres tablet. Læs de seneste rygter om OnePlus Pad 2 her.

(mere…)
Salget af Xbox-konsoller er i frit fald

Xbox-konsoller kan måske forsvinde helt ud af markedet. Sådan lyder meldingen fra spil-analytiker.

(mere…)
MacBook Air opdateres med ny chip

Nu kommer MacBook Air i to nye udgaver, der kører på den nyeste chip fra Apple.

(mere…)
Windows-opdatering lægger pres på dine RAM

Microsofts næste store Windows-opdatering vil indeholde AI og dermed stille krav til din computers kræfter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram