iPhone 6S får hug i antenne-test

iPhone 6S har en af de dårligste antenner blandt andet alle smartphones, når det handler om mobilsamtaler, viser en dansk test af mobil-antenner.

Gert Frølund og John G.

Professor Gert Frølund Pedersen og AAU og John G., MereMobil.dk (Foto: MereMobil.dk)

Der har været både ris og ros til den nye iPhone 6S fra Apple, men en ny dansk antennetest viser, at kvaliteten af mobil-antennen i den nye iPhone absolut ikke bør have ros. I hvert fald ikke når iPhone 6S bruges til samtaler.

Og selvom danskerne bliver mere og mere afhængige af deres smartphones, så vælges telefonen sjældent ud fra hvordan dens antenne-kvalitet er. Årsagen er, at testresultaterne er svært tilgængelige for forbrugerne.

Gert Frølund, professor på Aalborg Universitet, har atter stået i spidsen for en ny test af antenne-kvaliteten på flere smartphones, og hvor blandt andet den nye iPhone 6S indgår.

 – Podcast: Bag om antennerne i smartphones

– “Jeg havde ikke forestillet mig, at den var så ringe. Det overrasker mig meget,” siger Gert Frølund til DR Kontant.

iPhone bedømt til “F”

36 telefoner været gennem testen – og helt konkret skal iPhone 6S findes i bunden af denne liste – nemlig på plads nummer 30. iPhone 6S er en tilføjelse på en “on-going” liste, der tager udgangspunkt i en større test fra 2013. Du kan se listen fra 2013 her.

Gert Frølund har bedømt telefonerne på en skala fra A til G, hvor A er bedst. Og iPhone 6S er blevet bedømt til F. Frølund har selv udviklet metoden, som testen benytter. Den har skabt international standard for hvordan kvaliteten af mobil-antenner testes.

Apple iPhone 6S og iPhone 6S Plus (Foto: Apple)

Apple iPhone 6S og iPhone 6S Plus (Foto: Apple)

Forventningerne til iPhone 6S var faktisk, at antennen var forbedret siden forgængeren, men ifølge professor Gert Frølund er det modsatte faktisk tilfældet, da iPhone 6 er placeret på plads nummer 24 – dog også med bedømmelsen F.

Der er en forbedring i forhold til de ældre iPhone-modeller, iPhone 5S, iPhone 5 og iPhone 5C. Ligesom den nye iPhone også klarer sig bedre end blandt andet Nokia Lumia 925 og Samsung Galaxy S III.

Det er derfor ikke kun Apples iPhone 6S, som klarer sig dårligt i testen. Andre nyere smartphones klarer sig også temmelig ringe.

Sådan måles antennekvaliteten i en smartphone

Mobilselskabet får skylden for dårlig dækning

Det er ikke første gang og formentlig, heller ikke den sidste gang, at mobiltelefonernes antenner får opmærksomhed. Men mange mennesker anklager tit deres teleselskab for den dårlige mobildækning, hvor det altså kan være deres egen mobiltelefon, som er problemet – og ikke netværket.

Sagen er den, at vi i Danmark faktisk har en ret god mobildækning og kravene til den er også ret store – både fra teleselskaberne, men også privatpersoner og virksomheder.

Der har i øvrigt også været tale om mærkning af telefonernes antennekvalitet, men dette er endnu ikke vedtaget.

Landets bedste mobiludbud findes i Vestjylland

Fortsat en ældre telefon i toppen

Doro PhoneEasy 605 (Foto: Doro)

Doro PhoneEasy 605 (Foto: Doro)

Det er fortsat den ældrevenlige smartphone Doro PhoneEasy 605, som topper listen, og den har endda ”kun” fået bedømmelsen C.

 – Doro PhoneEasy 605 har den bedste antenne

Der er ikke nogle af de testede telefoner, hvor bedømmelsen A eller B er blevet brugt.

Men kigger man i toppen af listen, så er det primært lidt ældre telefoner, som er at finde på de øverste pladser.

Samsung har sneget sig ind på henholdsvis andenpladsen med Galaxy S5 og fjerdepladsen med Galaxy S6.

Galaxy S6 Edge-modellerne har umiddelbart ikke været igennem testen, og er derfor ikke at finde på listen.

Hvis du ønsker en mobiltelefon, som er bedst til det telefonen oprindelig blev brugt til – nemlig at ringe, så skal du vælge en ældre telefon eller en hvor smartphone-funktionerne er nedprioriteret, som eksempelvis Doro PhoneEasy 605.

Så mindes du de gamle “Nokia/Ericsson-dage” før smartphones tid, så er det ikke helt forkert hvis du tænker de var bedre til samtaler – for de ville formentlig klare sig bedre i denne test end de moderne smartphones gør.

Mere til historien

Testen er foretaget på det ældre GSM 900-frekvensbånd (2G-netværk) og tester hvor god telefonen er til det, som telefoner oprindelig blev brugt til – nemlig til at tale i. Denne test er derfor IKKE en allround test, så hvor mange efterhånden er online på deres telefoner med data er testen måske ikke så relevant. Så er du tilfreds med din telefon er resultatet af testen i og for sig ”ligegyldigt”. Efterhånden benytter flere og flere netværksfrekvenserne på 3G og 4G netværket.

Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Hvornår lukker 2G-mobilnettet?

OVERBLIK: Hvad sker der med 2G? Hvornår lukker teleselskaberne for 2G-mobildækningen?

(mere…)
Ny antennetest 2023: Her er de bedste telefoner til data og samtaler

En ny uafhængig antennetest konkluderer, hvilke telefoner der er bedst, når du skal på nettet eller tale i telefon.

(mere…)
Hvilken smartphone har en god antenne og giver bedst dækning?

BAGGRUND: Hvilken telefon har den bedste antenne og leverer bedst dækning på data og tale?

(mere…)
Telia og Telenor har slukket 3G – farvel til en æra

Farvel og tak. Telia og Telenor har nu slukket for de sidste dele af 3G-netværket. Hvad så nu?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
30 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram