Danskerne er ikke klar til lyn-køb af ny iPhone

Kun få danskere vil undvære sex for at få en ny iPhone, og flere glæder sig mere til juleaften end til iPhone-lanceringen.

Apple iPhone 6S og iPhone 6S Plus (Foto: Apple)

Apple iPhone 6S og iPhone 6S Plus (Foto: Apple)

Når salgsstarten på en ny iPhone nærmer sig opstår der altid et kæmpe hype. Alle medier kaster sig over emnet, teleselskaberne har nedtællinger til presale, og når salget rigtigt begynder, holdes natåbent og mange mennesker stimler sammen i køer foran butikkerne.

Selvom det umiddelbart kunne se ud som om, at alle er sendt af huset for at købe en ny iPhone, er det langt fra tilfældet, viser en ny undersøgelse fra A&B Analyse, som MereMobil.dk har fået mulighed for at se nærmere på.

Under halvdelen af de adspurgte (43,1 procent) svarer, at de ikke foreløbigt, men måske på sigt, overvejer at købe den nye iPhone. 35,4 procent vil aldrig købe den nye iPhone. En lille gruppe på 1,6 procent vil købe telefonen uanset hvad, mens 5,8 procent køber den nye iPhone, hvis den er bedre end de foregående modeller.

Blandt deltagerne har 38,5 procent en iPhone, mens 24 procent har en Samsung-smartphone.

Specifikationer på iPhone 6S og 6S Plus

Er iPhone-salgsstart bedre end juleaften?

Deltagerne i undersøgelsen er også blevet spurgt, hvilken begivenhed i 2015 de glæder sig mest til. Her topper juleaften med 50,3 procent, mens nytårsaften kommer ind med 11,9 procent af svarerne.

Kun 2,7 procent glæder sig til lanceringen af den næste iPhone.

Det lyder ikke af meget, men alligevel er det bedre end J-dag og Halloween, som henholdsvis 1,7 og 1,4 procent glæder sig mest til i 2015.

I den mere kuriøse afdeling finder vi 4,2 procent, der vil undvære sex i en hel måned, for at få fingre i den nye iPhone. 3,5 procent er parate til at give afkald på en uges ferie.

Skærmen på iPhone 6S er skrøbelig

iPhone skaffer kunder i butikken

Apple er den eneste smartphone-producent, der kan lægge webshops ned eller trække lange køer foran butikkerne. Teleselskaberne i Danmark har tidligere oplevet webshops bryde sammen under presset fra iPhone-hungrende danskere. Nyhedsmedier på nettet får også væsentligt flere besøg, når Apple har præsentationer eller store nyheder på vej.

På MereMobil.dk kan vi konstatere, at det ikke nødvendigvis handler om artikelmængden. Selvom der publiceres et tilsvarende antal historier om Android-lanceringer, er opmærksomheden betydeligt mindre omkring disse artikler.

– ”Jeg tror den håndgribelige og rationelle grund til, at man ligger i kø til en iPhone er, at man får en i hånden som den allerførste. Den emotionelle grund er, at ved at være først iscenesætter man sig selv som Apple-fan og som en techperson, der er fremme i skoene, og så giver det noget ’street-credit’ på ens personlige brand, at være en af de allerførste i landet med en så hypet telefon,” lyder vurderingen fra David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark.

Apple er kompromiløse

Hos Teleselskabet 3 steg webtrafikken på 3.dk med 55 procent, i forhold til en almindelig dag, i timerne op til Apples keynote den 9. september 2015. Dagen efter var trafikken 112 procent højere, end på en tilsvarende normal dag. Forøgelsen skete selvom Apple hverken meldte dansk salgsstartdato, salgssteder eller priser ud på keynoten

Da forsalget startede kunne blandt andet Telia bekræfte tendensen.

– ”Salget i nat forløb rigtig godt. Vi har haft op mod 10.000 i kø til vores webshop, og køen blev afviklet klokken lidt i tre i nat,” fortalte pressechef David Engstrøm fra Telia tidligere til MereMobil.dk.

Hvordan Apple kan trække kunderne ud på gaden, som den eneste producent, har 3’s privatekundedirektør et bud på.

– ”Apple kan gang på gang trække kunderne ud og stå i kø fordi brandet er så stærkt. Det er bygget op om fortællingen om, at have en anden tilgang til markedet. Samtidigt er Apple kompromisløse omkring alle deres produkter – ikke kun iPhone. Hvis ikke produkterne var i orden, kunne de heller ikke skabe denne hype”, slutter David Elsass.

iPhone 6S og iPhone 6S Plus kan købes i Danmark fra fredag den 9. oktober 2015.

Web-TV: Sådan bruger du 3D Touch på iPhone 6S

Web-TV: Her kommer iPhone 6 til Danmark

Mere til historien

Undersøgelsen er udført blandt 1.107 danskere i perioden fra den 4. til 8. september 2015.

Læs også:
Her er de danske priser på iPhone 6S

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Disse børnespil stjæler dine data – se listen

En ny dansk undersøgelse af mobilspil viser hvilke populære børnespil, der videregiver børn og unges data. Se listen her.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram