Mød Chromecast 2.0 og Chromecast Audio

Mere cast, flere enheder og masser af nyt til den trådløse platform. Chromecast 2.0 og Chromecast Audio er klar i Danmark.

Google har i dag afholdt deres årlige Nexus event, og her blev der præsenteret en bred vifte af smarte og nye produkter, heriblandt hele to nye Chromecast enheder.

Den nye Chromecast

Den nye Chromecast

Chromecast til streaming af video, er blevet opdateret både på design og hardware. Således kan den nye Chromecast nu lettere tilsluttes HDMI-porten bag TV’et, med den runde design.

Ud over at give produktet runde former, er der nu indbygget forlængerledning, således at den nye Chromecast lettere kan tilsluttes blandt de mange andre HDMI-enheder bag skærmen.

I designet har Google også forbedret Wi-Fi antennerne, og nu er der hele tre antenner stratetisk placeret i enheden for at forbedre modtageevnen fra huset router. Et kendt problem på den første generation var nemlig problemer med for lang afstand imellem Chromecast og Wi-Fi antennerne i routeren, og dermed blev produktet langsomt og ustabilt.

Bedre Wi-Fi, bedre brugeroplevelse

Den nye Chromecast - fleksibel

Den nye Chromecast

Selve Wi-Fi teknologien i den nye Chromecast er også blevet væsentlig forbedret. Nu understøtter den lille HDMI-dongle både 2.4 GHz og 5 GHz Wi-Fi 802.11ac, endda dual-band så der rigtigt kan komme fart på streamingen.

– Få perfekt forbindelse til din Chromecast

Den forbedrede hastighed har givet anledning til at satse på en hurtigere opstart af indhold. Således kommer der i en nær fremtid ”Fast Play”-funktion til de applikationer, som udviklerne ønsker skal understøtte muligheden.

Med Fast Play buffer indholdet i baggrunden således, at når du trykker på ”play-knappen” så starter indholdet øjeblikkeligt – hvordan spørger du?

Udviklerne kan med Fast Play implementeret i deres app forsøge at forudse det indhold du ønsker at se. Mens du læser teaser-teksten til en film, så buffer Chromecast indholdet i baggrunden, i tilfælde af du ønsker at se indholdet – hvis ikke, slettes det bufferede indhold.

Chromecast Audio tilslutning

Chromecast Audio tilslutning

Chromecast Audio – genopliv dit gamle anlæg

Det blev til hele to Chromecast enheder fra dagens event. Chromecast Audio er en velkommen tilføjelse til Chromecast porteføljen.

Med Chromecast Audio kan du via minijack-stik, RCA-stik eller optisk stik, tilslutte den lille dongle enten direkte til dine aktive højtalere, eller bag på din forstærker eller reciever.

– Chromecast hitter i Danmark – presser Apple TV

Slut med at have TV’et tændt for at bruge cast-funktionen til at streame lyd til stuealteret. Chromecast Audio fungerer fuldstændig som den almindelige Chromecast, men i stedet for at streame billede og lyd, så er det kun lyden der castes til enheden.

Hvis man har højtalere placeret i flere rum, så kan Chromecast Audio også håndtere dette. Med ”multi-room” funktion synkroniserer Chromecast Audio afspilningen mellem alle enheder i huset.

Spil alene eller med hele familien

Med den nye Chromecast bliver det også muligt at flytte spiluniverset fra den lille skærm, til den store skærm i stuen – uanset om du har en iPhone eller Android.

Chromecast gør det muligt at spejle spil op på den store skærm og udvide mulighederne. Blandt andet kan man spille MONOPOLY Dash, hvor overblikket over hele brætspillet kommer op på den store skærm, men familiemedlemmerne sidder med hver deres brik og terning på den håndholdte skærm, hvad enten det er en smartphone eller tablet, iOS eller Android.

Flere apps til platformen

Med udvidelsen af Chromecast familien har Google også lavet aftaler med flere store indholdsleverandører og dermed sikret sig et større kundepotentiale.

– DR TV app virker nu endelig med Chromecast

Blandt de mest nævnelsesværdige applikationer er helt klart Spotify, selvom det er en konkurrent til Googles egen tjeneste Play Music. Men med Spotify inde i billedet kan Google nå ud til potentielt 75 millioner kunder med Chromecast, og det er vel og mærke på begge produkter, da Spotify kan caste lyden både til den nye Chromecast og Chromecast Audio.

På sport-platformen er flere af de amerikanske sportsligaer kommet med på dillen. Blandt andet MLB, NHL, NBA og NFL. Disse applikationer tilbyder at sende livestreaming op på TV-skærmen, mens man kan se statistik og følge de sociale medier på smartphone eller tablet.

Google lovede endvidere til eventen, at der var mange flere spændende udviklere på vej med indhold til Chromecast.

Snart også klar til dit fotoalbum

Snart kommer Chromecast funktionen også til at virke med Google Fotos, en applikation Google satser på skal samle dine billeder, på tværs af platforme og enheder.

– Nej, nej, nej Google – hvor er Chromecast i Google Fotos?

Det bliver dermed igen nemt at få dine feriefotos og videoer op på den store skærm.

Video: Chromecast præsentation

https://www.youtube.com/watch?v=yX6Kkq7hPJY

Køb dem nu – til samme pris!

Både den nye Chromecast og Chromecast Audio er allerede tilgængelig i den danske udgave af Google Play butikken. Prisen er stadig 35 dollars, men på grund af den stigende dollarkurs, betyder det at vi nu må slippe 320 danske kroner for en Chromecast enhed.

Den nye Chromecast kommer i tre farver; sort, rød og gul. Chromecast Audio kommer i sort, men med en gul minijack-stik som medfølgende tilbehør.

Mere til historien

Chromecast og Chromecast Audio vil også blive tilgængelig uden om Google Play, så de kan erhverves via fysiske butikker som Elgiganten.

Chromebook-sagen: Digitale redskaber i undervisningen er i fare

Den langstrakte sag om brugen af Chromebooks og Google Workspace i folkeskolen trækker endnu en gang ud.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Kilder: Google overvejer betaling for søgninger

Google er presset af OpenAI's ChatGPT, og kan stå foran den største omvæltning i søge-forretningen.

(mere…)
Google får styr på dit rod

Digitalt rod er et reelt problem for mange. Nu italesætter Google en håndfuld AI-værktøjer som kan rydde op for dig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram