Lær tricks af Flying Superkids på mobilen

TIP: Du har måske set Flying Superkids. Nu kan du også få dem på mobilen hvor de giver tips og tricks til en sjov måde at få bevægelse ind i hverdagen på.

Flying Superkids fremviser ny applikation  (Foto: Flying Superkids)

Flying Superkids fremviser ny applikation (Foto: Flying Superkids)

Det danske sommerland har sommeren over besøg af de dygtige artister fra Flying Superkids. Odense har her først i juli måned haft besøg af det store telt, og senere på måneden og i august følger København og Århus.

Faktisk er Flying Superkids blevet et stort ”eksport-hit”, og i udlandet kaldes de for ”verdens bedste børnegruppe”. Men Flying Superkids er ikke kun en flok dygtige børn, som elsker at optræde med gymnastik, akrobatik, tumbling, sang, dans og spring. Du kan også få dem på mobilen.

 – Podcast: Derfor skal børn have iPad og smartphone

Flying Superkids lærer dig seje sjippetricks, hvordan du slår en vejrmølle og hvordan du kan bruge en hulahopring rigtigt. Alt dette sker i en ny applikation, der netop er frigivet til Android og iOS enheder.

Applikationen er blevet til i et forsøg på, at bakke op om Sundhedsstyrelsens kampagne Get Moving, der har til formål, at få børn og unge til at være fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen.

 – Legehjul app’en skal få børn til at lege

– “Det er et stigende problem, at børn og unge ikke dyrker nok motion, og alle steder giver man de elektroniske underholdningsmedier skylden for den her trend. Men alle ved jo, at telefoner, tablets, computere og så videre er et ‘onde’, der er kommet for at blive. Vi prøver at lade være med at se iPads og iPhones, som noget der modvirker bevægelse, og i stedet vende den rundt og forsøge at bruge de nye medier som en sjov måde til at opfordre børn og unge til at bevæge sig,” siger Lars Godbersen, leder hos Flying Superkids.

Gammelt materiale fundet frem

Under udarbejdelsen af den nye applikation har Flying Superkids været i gemmerne for at finde materiale, der kan opfordre børn og unge til at komme være aktive. Her fandt de blandt andet afsnittene fra TV2 -serien ”Fede Tricks med Flying Superkids”, hvor ”superbørnene” gav børn instruktion og gode råd til, hvordan man kunne lærer alt fra at stå på hænder, slå vejrmølle, sjippe osv.

Applikationen indeholder dog ikke kun gammelt materiale, der er også produceret nye videoer med endnu flere tricks. Står du og skal på sommerferie kan du også lære hvordan du blandt andet skal lave et hovedspring i swimmingpoolen.

 – Tablet-børn har ingen motorik og fantasti

– “Hos Flying Superkids ønsker vi jo generelt at prøve på at bruge den interesse og den fascination, som vi oplever hos vores publikum, til aktivt at sprede budskabet om, at det er super vigtigt at dyrke sport. Vi er overhovedet ikke gymnastik-fanatikere – det vigtige mål for os er udelukkende, at børnene kommer ud og får rørt sig, og at vi interaktivt prøver at holde dem fast på det,” forklarer Lars Godbersen.

Derfor håber Flying Superkids at applikationen vil blive taget med ud i haven, på stranden eller andet og blive brugt.

Det er planen applikationen vil blive opdateret med flere tricks.

Applikationen udkom tidligere på sommeren og kan downloades gratis i Apples App Store og Google Play Store.

Mere til historien

Er du interesseret i at opleve Flying Superkids i virkeligheden og ikke kun på mobilen, så kan du se mere på deres hjemmeside, hvor de optræder.

Temu-appen er populær – men køb ikke dette

Forbrugerrådet Tænk er klar med en advarsel mod varer, som du skal gå udenom på den populære shopping-app Temu.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
Denne app oplader kun elbilen når strømmen er billigst

Din elbil ’tankes’ kun når der er billig strøm. Angiveligt kan op til 30 procent af udgiften til strøm spares.

(mere…)
Fartkontrol-apps overvåger dig konstant

Saphe og Drive One kan tracke din adfærd døgnet rundt. Det samme gør Rejsekort-appen. Det kan være et problem, siger Datatilsynet.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?
(mere…)
Hold øje med strømpriserne – og spar penge

Selvom strømpriserne netop nu ikke er skyhøje, så er der stadig penge at spare ved at holde øje med priserne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram