Dengang iPhone kom til Danmark

Baggrund: København kogte da iPhone kom til Danmark i 2008. Lang kø, høj musik og bodyguards for en mobil der ændrede det hele. Tag med tilbage.

iPhone 3G

iPhone 3G

iPhone ændrede alt. Så kort kan det siges. Ikke at Apple opfandt smartphonen, for det gjorde de bestemt ikke, men de gjorde den folkelig. I starten var iPhone mest til tech- og café latte segmentet, og var virkelig noget særligt. I dag er iPhone allemandseje og blot endnu en smartphone blandt mange.

Den 10. juli 2008 om aftenen var Danmark på den anden ende. Hele strøget i København kogte af forventning, og da klokken passerede midnat, rullede en Hummer limousine op foran Telia-butikken, og den første iPhone blev båret ind i butikken, i en metalkuffert, bevogtet af bodyguards.

Akkompagneret af høj ”suspence”-musik og overvåget af bunkevis af pressefolk blev iPhone sat i holderen hos Telia, og salget kunne begynde. iPhone 3G kom i 22 lande den 11. juli 2008.

Den allerførste iPhone, var en 2G-model, der ikke nåede på markedet i Danmark, men de mest entusiastiske importerede den selv eller købte den på rejser i udlandet. Apple præsenterede iPhone den 29. juni 2007.

Den første køber har stadig iPhone

Det første person i Danmark der købte en iPhone 3G var Kasper Bræmer-Jensen. Han var dengang var 22 år. iPhone 3G var den første iPhone, der officielt blev sat til salg i Danmark, med Telia som eksklusiv partner. Der var ingen andre forhandlere, og interessen var enorm.

Jeg talte dengang med Kasper, og da han i 2008 stod med sin iPhone i hånden, truede ham med, at skifte fra Telia til 3. Årsagen var, ifølge ham, dårlig dækning på 3G. I dag er det stadig iPhones den første køber sværger til.

– ”Der ligger en 6’er i lommen nu, og faktisk har jeg siden iPhone 3G ikke haft andet end iPhones. Jeg skiftede med det samme til 3, som jeg sagde i interviewet, og har været hos 3 i alle årerne siden,” fortæller Kasper Bræmer-Jensen, som i dag er selvstændig og via sit firma Beo-io laver IT-infrastrukturløsninger til film- og mediebranchen.

Ikke blot ændrede iPhone hele mobilindustrien. Det ændrede også Apple fra en computerproducent, til en af verdens mægtigste spillere i techmarkedet.

Sådan tester og godkender Apples covers

’By far’ den fedeste oplevelse

Personen som havde ansvaret for, at bringe iPhonen til Danmark var Michael Bech, der i dag er administrerende direktør i Humac. Dengang sad han som salgsdirektør i Telia. Han husker tydeligt natten mellem den 10. og 11. juli 2008.

– ”Jeg, og andre, forstod ikke dengang omfanget af, hvad vi stod med i hænderne, men vi havde forstået det var stort i udlandet. For mig kom det også som en overraskelse, hvor stort det blev. At havde ansvaret for, at introducere danskerne for et sådant produkt er, by far, den fedeste oplevelse jeg hidtil har haft i mobilbranchen,” fortæller Michael Bech.

iPhone var også en unik mulighed for Telia, der dengang opnåede et helt års eksklusivitet, inden iPhone 3GS kom i 2009.

– ”Det betød en verden til forskel, når det kom til at tiltrække nye kunder. Det var også helt tydeligt, at de kunder som havde en iPhone 3G forbrugte langt mere data end alle andre kunder. De var simpelthen ’heavy users’ specielt på grund af apps, der jo ikke dengang fandtes til andre telefoner,” siger Michael Bech.

ÆØÅ drillede

Hvad mange ikke husker i dag, er de mangler som iPhone 3G havde.

Blandt andet var de danske bogstaver svært tilgængelige på tastaturet, og stavekontrollen drillede. Brugerne skulle også leve med en 3G-telefon med højt strømforbrug, og hvor delopladning sidst på eftermiddagen kunne være nødvendig.

iPhone 3G havde GPS-chip, men der medfulgte ingen rigtig GPS-software eller programmer til navigation.

Karakteren endte ikke i top, men iPhone var alligevel noget af det bedste på datidens smartphone-marked. Man fremhævede blandt andet overgange og animationer der var hurtige, og hvor konkurrenterne ikke engang kom tæt på, at producere noget som kunne matche.

Kæmpe ændringer i hverdagen

Apple har på under et årti forvandlet den ydmyg mobiltelefon, fra et kommunikationsværktøj med få muligheder, til en platform som samler det hele, og konstant udvikler sig. Ifølge ComScore og en rapport fra juni 2014 sidder mobilenheder nu på 60 procent af internetkommunikationen.

Omkring smartphonen er der desuden opstået helt nye virksomheder og tjenester. Uber, Tinder og Spotify er eksempler på dette.

– ”iPhones betød gennembruddet for smartphones og betød, at innovative virksomheder som f.eks Uber og Tinder væltede de gamle måder man gjorde tingene på. Arven fra iPhone har derfor ikke blot ændret den måde, folk går til deres arbejdsopgaver, men har også fuldstændig redefineret struktur, fokus og ambitioner for mange virksomheder,” siger Peter Perregaard, adm. direktør i EMC Danmark, der leverer løsninger inden for storage, cloud, sikkerhed m.v.

EMC er aktuelt det sjettestørste softwareselskab i verden.

Perregaard mener desuden, at trods den store udbredelse og succes for smartphonen, så ved mange virksomheder stadig ikke, hvordan de på tilstrækkelig vis skal drage fordel af den digitale- og mobile tidsalder.

– ”Informationsgenerationen, som iPhones har været med til at bære frem, opfører sig yderst krævende over for de virksomheder som gerne vil handle med dem, så hvis den rette strategi ikke er på plads, så bliver virksomhederne hægtet af,” lyder det var Peter Perregaard.

Tip: Sådan fortryder du et køb i App Store på iPhone eller iPad

Hvad bliver det næste?

At Apple i dag er den mest populære smartphone-producent i Danmark, havde ingen forudset i 2008, og man kunne dengang ikke forestille sig, at nogen kunne true Nokias dominans.

Kan Apple slås af pinden? Det er mindst lige så svært at forestille sig, som at Nokia kunne vælte, men i de her år kan alt ske.

Apple vil ikke være på toppen i alt evighed, og på et eller andet tidspunkt, vil noget vi ikke kender i dag, eller havde forudset, ændre markedet igen.

– ”Apple kan blive ved så længe de ikke begår en stor fejl. De har et intuitivt produkt, stærkt økosystem og evnen til god markedsføring. Så længe disse tre elementer er på plads, kan de fortsætte,” lyder vurderingen fra Michael Bech, adm. direktør i Humac Danmark.

iPhone blev årets mobilsucces

Video: Fra premierenatten på iPhone 3G

Indholdet som skulle være vist her, er ikke tilgængeligt længere. Vi har derfor fjernet dette. Vi beklager ulejligheden.

Watch Iphone 3G, release in Technology  |  View More Free Videos Online at Veoh.com

Billeder af iPhone 3G

Mere til historien

Udbredelse af smartphonen i den danske befolkning er siden introduktionen af iPhone nærmest steget op i en lodret kurve, så lidt over 70 procent i Danmark nu har en smartphone. Fastnettelefonens udbredelse er faldet i en næsten tilsvarende kurve nedad, ifølge en rapport fra Danmarks Statistik.

iOS 17.5 er på vej – her er nyhederne

Apple har udgivet den anden betaudgave af iOS 17.5. Vi har set på de største nyheder i opdateringen.

(mere…)
iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Derfor behøver du ikke et større batteri i din telefon

BAGGRUND: Løsningen på dine batteriproblemer er ikke nødvendigvis et større batteri.

(mere…)
Apple måske på vej med AirPods Lite?

Rygterne svirrer om, at Apple senere i år vil lancere en billigversion af AirPods, der måske vil hedde AirPods Lite.

(mere…)
iPhone 12 har fået kraftigere trådløs opladning

iOS 17.4-opdateringen har angiveligt åbnet op for den nye trådløs opladestandard på iPhone 12.

(mere…)
Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram