Apple ejer Roskilde Festival og andre tech fun facts

Roskilde befolkes af iPhones. Campingstorm giver eksplosion i taleopkald. Enormt dataforbrug. Her er tech fun-facts om Roskilde Festival 2015.

Roskilde Festival 2015

Roskilde Festival 2015 (Foto: MereMobil.dk)

Når festivalfans stormer campingarealet på Roskilde Festival, sker det med mobilen, som den vigtigste genstand. Faktisk er den lille lommegadget vigtigere end både tandbørste og kondomer, viser en undersøgelse blandt danske festivalgæster.

Selvom mange vælger, at tage en ældre telefon med frem for den sprit nye, er det alligevel dyre mobiler mange af gæsterne i Roskile går rundt med.

Teleselskabet 3 har registreret intet mindre end 924 forskellige mobiltyper på netværket omkring festivallen. Det bemærkelsesværdige er en overrepræsentation af Apple produkter. Apple har hos 3 en repræsentation på 70 procent ved årets Roskilde Festival.

Billedet er det samme hos Telia, som har talt 1.047 forskellige modeller på deres festivalnetværk. I Telias netværk udgør Apples telefoner 60 procent.

Cirka 75 procent af telefonerne i netværket, omkring festivalen, kan benytte 4G-nettet, viser tallene fra både Telia og 3.

 – ”Det er ret tydeligt, at det er giganternes kamp på Roskilde, hvor Apple og Samsung er de eneste to producenter på top 10 over de aktive mobiltelefoner i Telias netværk. Apple og Samsung har traditionelt set godt fat i danskerne, og det ser vi også her hos festivalfolket,” siger David Engstrøm, pressechef i Telia, til MereMobil.dk.

Top 3: Mest populære hos 3

  1. iPhone 5S
  2. iPhone 6
  3. iPhone 5

Top 10: Mest populære hos Telia

  1. Apple iPhone 5s
  2. Apple iPhone 6
  3. Apple iPhone 5
  4. Apple iPhone 4S
  5. Apple iPhone 4
  6. Samsung Galaxy S5
  7. Apple iPhone 5C
  8. Samsung Galaxy S4 mini
  9. Apple iPhone 6 Plus
  10. Samsung Galaxy S4

Festivalgæsterne gambler med mobilen

Campingområdet koordineres over mobilen

Taleopkald Telia campingstorm 2015 270615

Teleopkald på Telias netværk ved Roskilde 2015 da campingområdet blev stormet (Kilde: Telia)

Da godt 40.000 festivalgæster væltede hegnet til campingarealet (27. juni 2015 klokken 16) var der hverken tid til SMS eller dataforbrug. I stedet blev smartphonen for en gangs skyld brugt som telefon.

Op til åbningen klokken 16 så Telia en generel stigning i taletrafikken. I minutterne til pladsen blev stormet eksploderede talekaldene til det tredobbelte.

– ”Taletrafikken tyder på, at man i de sidste minutter frem mod åbningen koordinerer taktikken og løbene, for derefter på slaget for åbningen at lade mobiler være mobiler og spæne mod sin udsete plads. Det er et unikt mønster for tale-trafikken, som efter det tårnhøje peak daler resten af aftenen og natten, indtil der stort lukkes ned ved 03-tiden,” siger teknisk direktør i Telia, Henrik Kofod.

Enorme datamængder

Smartphonen bruges i omfattende grad på en festival som Roskilde. Hashtag #RF15 vidner om, at gæsterne hverken holder sig tilbage på Facebook, Twitter og Instagram.

Alene på 3’s netværk blev der mellem den 26. juni klokken 00.01 og 2. juli klokken 8 transmitteret 14,6 TB (terabyte) data. Det svarer til 270 døgns uafbrudt streaming af Netflix i HD. Allerede torsdag aften passerede 3 de 17 TB data, som var rekorden ved festivalen i 2014.

Oven i dette kommer naturligvis dataforbruget hos de øvrige teleselskaber.

Under Pharrell Williams-koncerten onsdag aften var omkring 80 procent af de mobiler, som blev registeret, 4G-telefoner.

3G-udfordring ved Pharrell

Smartphonebrug på Roskilde Festival 2015

Smartphonebrug på Roskilde Festival 2015 (Foto: Carsten Andersen)

3 har blandt andet en 900 MHz 3G-mast ved Orange Scene, og her var der lidt udfordringer da Pharrell var på scenen.

– ”3G ved Orange Scene er kun 5 MHz bred, mens vi på 2.100 MHz har 3 x 5 MHz båndbredde. Altså i alt fire 3G-carriere. Kunsten er, at fordele kunderne ligeligt mellem frekvenserne så alle har en god oplevelse. Det kan være en udfordring da 900 MHz dækker lidt anderledes, og typisk længere, end 2.100 MHz gør. Det kan vi løse ved, lidt populært sagt, at skrue ned for sendestyrken på 900 MHz, hvilket så får mobilerne til at hoppe over på 2.100 MHz, hvor der er bedre plads,” siger Stefan Ring Støhrmann, netværksansvarlig hos 3 til MereMobil.dk.

Han forklarer videre, at så snart man tilføjer mere kapacitet på nettet, bliver det brugt med det samme.

– ”Er der adgang til mere, så bruger folk mere,” lyder det var netværkstroldmanden.

I 2014 sendte kunderne hos 3 godt tre millioner SMS-beskeder og foretog 1,9 millioner taleopkald.

Web-TV: Se hvor hurtigt netværket snart bliver

Mere til historien

Teleselskabet 3 dækker i år Roskilde Festival med 12 mastepositioner, inklusiv en ekstra ved Orange Scene. Telia har otte faste mobilantenner omkring festivallen, og har i år yderligere opstillet fire ekstra master.

Det nye Telia: Kunderne skal betjene sig selv

I det nye Telia, der kommer til at hedde Norlys, er kunderne mere på egen hånd.

(mere…)
Norlys’ køb af Telia er en realitet

Telia Danmark er en del af Norlys. Købet af teleforretningen er nu en realitet.

(mere…)
Grønt lys: Norlys opsluger Telia

Onsdag kom den længe ventede meddelelse om, at Norlys’ opkøb af Telias danske forretning er godkendt.

(mere…)
Nu sælger 3 brugte telefoner

Du kan spare 4.800 kroner på en iPhone, hvis den må være brugt.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram