Motorola Moto G – prisstærk 4G smartphone i Danmark

Motorola lancerer endnu en smartphone i Danmark. Mød her den nye og prisstærke 4G-mobil, Motorola Moto G.

Motorola er ved igen at være populær, og for manges smag et flot og prisvenligt smartphone-brand, via deres Moto-serie og Moto 360 smartwatch.

Motorola Moto G

Motorola Moto G fås med en række covers

Motorola Moto-serien består af tre modeller, Moto E der i sidste måned blev lanceret herhjemme, efterfulgt af den aktuelle nyhed, Moto G 4G der tager et trin op af stigen hvad angår specifikationer, mens den tredje og endnu ikke dansk lanceret topmodel, Motorola Moto X, er selskabets topmodel.

Motorola Moto E er snart i danske butikker

Motorola Moto G består af fine mellemklasse-specifikationer, god byggekvalitet, lav pris og front-vendte stereo højtalere, hvilket nu kommer danske forbrugere til gavn, når modellen bliver lanceret på det danske marked inden udgangen af marts.

Motorola Moto G består af en 1.2 GHz quad-core Qualcomm Snapdragon 400 processor, med en Adreno 305 grafikprocessor, 1 GB RAM og 8 GB intern hukommelse, der kan udvides med op til 32 GB MicroSD-hukommelse. Skærmen, der er beskyttet af Gorilla Glass 3, er på fem tommer og med en HD-opløsning på 720 x 1280 pixels, hvilket giver enheden sine 294 PPI (pixel per tomme). Det primære kamera er på otte megapixels og kan optage video i HD-opløsning.

Det er dog ikke den helt almindelige Moto G der kommer til det danske marked. Herhjemme får vi nemlig glæde af en udgave med 4G-dataforbindelse, hvilket betyder hastigheder op til 150 Mbps download (teoretisk). Dertil er der forbindelse til omverdenen via Bluetooth 4.0, Wi-Fi b/g/n, GPS, GLONASS og indbygget FM radio.

Motorola Moto G bliver i Danmark lanceret med Android 5.0 Lollipop ud af æsken. Dette er hos Motorola en lidt anderledes oplevelse, end det de fleste danskere kender fra blandt andet HTC, Sony og Samsung. Motorola har nemlig stort fokus på at holde Android så ”ren” og uændret, så muligt.

– Motorola enheder får Lollipop

Derfor vil du på Moto G opleve Android 5.0 meget flydende og med kun få, men meget nyttige tilpasninger i systemet. Du vil desuden få de nyeste Android opdateringer langt hurtigere end hvad de andre producenter kan præstere, netop på grund af den rene Android oplevelse.

Motorola Moto G med 4G LTE vil blive tilgængelig i slutningen af marts til en vejledende salgspris på 1.700 kroner uden abonnement. Som med de andre Moto-modeller, findes der en række tilbehørsprodukter til Moto G, heriblandt et farverigt udvalgt af bag- og flipcovers.

Galleri med Moto G

Mere til historien

Motorola er med lanceringen af både Moto G og Moto E i Danmark, på vej til at blive en synlig producent på det danske marked, hvem ved, måske vi også får Moto X officielt til landet.

Motorola på vej med nyt flagskib

En ny topmodel er på vej fra Motorola med masser af AI-features og fede specifikationer. Læs mere om Motorola Edge 50 Pro her.

(mere…)
Motorola har lanceret nye budgetvenlige smartphones

Moto G Power 5G og Moto G 5G er de to nye budgetvenlige smartphones fra Motorola, som byder på store opgraderinger.

(mere…)
Nu skal Motorola-telefoner være stærkere

Et nyt tiltag skal gøre alle nye smartphones fra Motorola mere holdbare.

(mere…)
Motorola klar med 3 nye lavprismodeller

Tre nye Motorola Moto G-modeller henvender sig til dig, som ikke vil betale mere end 1.000-1.400 kroner for mobilen. Mød dem her.

(mere…)
Billeder afsløret af kommende Motorola Razr

Det ventes, at Motorola er klar med en ny Razr senere i år. Se billedet her.

(mere…)
Motorola giver mobiler årets hotteste modefarve

De roste Motorola modeller Edge 40 Neo og Razr 40 Ultra kommer nu i en nøje udvalgt farve.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram