Apple Watch – seneste nyt om Apples smartwatch

Apples ”Spring Forward”-event bød på mange detaljer om Apple Watch – her er det seneste nye.

Apple Watch blev fremvist af CEO i Apple, Tim Cook.

Apple Watch blev fremvist af CEO i Apple, Tim Cook.

Apple har frigivet flere detaljer om Apple Watch, der kommer i tre udgaver. Den ene version er standardudgaven i rustfrit stål, mens den anden er sportsudgaven med navnet Watch Sport. Der findes også en eksklusiv 18 karats guldversion, som nok kun de største Apple-fans – og måske rigeste vil købe. Denne kalder Apple for Watch Edition.

Helt grundlæggende er Apple Watch en forlængelse af iPhone. En række af de ting vi i dag tager telefonen op af lommen for at tjekke, kan ses på dette smartwatch. Det kan være notifikationer om de seneste nyheder eller Facebook-opdateringer.

Apple Watch har integration med både besked og mailindbakken, så beskeder i fuld længde, kan læses direkte på armen. Det er muligt, at sætte flag på mailen samt markere som læst eller ulæst. Beskederne kan også besvares fra håndleddet.

Når en besked eller notifikation modtages ”prikkes” brugeren forsigtigt på håndleddet. Dette kalder Apple for Tapic Engine.

Hvor mange ure vil Apple sælge?

Tal i telefon på uret

Præcis som i Samsung Galaxy Gear, et Samsung smartwatch fra 2013, har Apple Watch også indbygget højtaler og mikrofon. Du kan altså tale i telefon direkte på armen.

Sport og motion slår Apple, som andre producenter af wearable gadgets, også et slag for. Den indbyggede sportstracker holder styr på løbeturene, men kommer også med forslag til hvordan man bør bevæge sig i den kommende uge. Apple Watch har ligeledes indbygget pulsmåler.

Apples smartwatch skal, lige som smartphones, bringes til live af applikationer fra tredjepartsudviklere. Det er her, at uret over tid vil vise sit potentiale.

På den mere kuriøse side har Apple lagt et stort stykke arbejde i, at brugeren kan tilpasse selve urvisningen med flere tider på urskiven, dato, stopur, kalenderaftaler osv. Der er også en tegnefunktion, hvor en tegning lavet på skærmen med fingeren, kan sendes til en anden Apple Watch bruger, og gentegnes der.

Apple Watch kommer i to forskellige størrelser på henholdsvis 38 og 42 millimeter – lidt populært kan man kalde det en herre og damemodel. Begge udgaver har Retina skærm, der er beskyttet af safirkrystal.

Apple oplyser batteritiden til 18 timer på en opladning, hvilket afhænger af ens forbrug og urets indstillinger. Apple Watch kommer ikke til Danmark i første omgang.

Apple Watch – her er priserne

Mere til historien

Apple Watch er understøttet fra iPhone 5 og fremefter. Applikationen der får iPhone til at kommunikere med Apple Watch blev tilgængelig med iOS 8.2.

Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram