Nexus 6 er officiel – en kæmpe Android

Google har løftet sløret for deres nyeste flagskib, Motorola Nexus 6. Stor, hurtig opladning og front-højtalere er nøgleordene.

Motorola Nexus 6 har været ventet i måneder og endelig er den landet. Google har endnu en gang valgt at lancere sin næste generation Nexus enheder via deres officielle blog. Og nu er Nexus 6 officiel.

Motorola Nexus 6 er officiel

Motorola Nexus 6

Nexus 6 kommer med en 5,96 tommer stor AMOLED-skærm, beskyttet med Gorilla Glass 3. Opløsningen er på hele 1440 x 2560 pixels også kaldet QHD, hvilket giver en pixel-tæthed på 493 PPI.

Nexus 6 er desuden udstyret med et 13 megapixels kamera, med optisk billedestabilisator, og HDR+ understøttelse. Kameraet får desuden assistance fra en cirkulær blitz, som omkranser linsen bag på enheden. På fronten er et 2.0 megapixels kamera, klar til selfies og video-opkald.

Stor, større, størst

Nexus 6 bliver ikke en lille enhed. Den er højere, bredere, tykkere og tungere end iPhone 6 Plus, hvilket ikke siger så lidt. Med målene 159,3 x 83 x 10,1mm og en vægt på 184 gram bliver den ikke let at håndtere i én hånd.

 – Læs også om Nexus 9

Alt sammen bliver trukket af et 3.220 mAh stort batteri, som også giver kræfter til en 2,7 GHz quad-core processor fra Qualcomm. Processoren, er af typen Snapdragon 805, som også findes i tilsvarende top produkter.

Hukommelsen kan, som i de forgående Nexus produkter, ikke udvides. Hvilket betyder du må nøjes med de 32 eller 64 GB intern hukommelse, den bliver leveret med.

Hurtig opladning og god lyd

Som noget nyt kommer Nexus 6 med hurtig opladning, hvilket ifølge Google betyder, at 15 minutters opladning, vil give hele 6 timers brugbar strøm. Desuden proklamerer Google at Nexus 6 på en fuld opladning vil holde strøm i mere end 24 timer.

Nexus 6 kommer desuden udstyret med hele to fronthøjtalere, for at give brugeren en bedre og rene lyd. De to fronthøjtalere vil give rigtig stereolyd, hvilket under film og spil vil give brugeren en mere fordybende oplevelse.

Nexus 6 kommer ud af kassen, udstyret med Android 5.0 Lollipop, hvilket er det nyeste Android software.

 – Vi har testet Android L

Enheden kan forudbestilles, indtil videre i USA, fra den 17. oktober 2014. Den forventes i butikkerne den 3. november. Der er intet forlydende omkring danske priser eller lanceringsdatoer.

https://www.youtube.com/watch?v=wk-PY2dBKaA

Mere til historien

Nexus 5 og Nexus 7 er aktuelt tilgængelig i den danske Google Play butik, det er ikke utænkeligt Nexus 6 også bliver tilgængelig den vej.

Chromebook-sagen: Digitale redskaber i undervisningen er i fare

Den langstrakte sag om brugen af Chromebooks og Google Workspace i folkeskolen trækker endnu en gang ud.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Kilder: Google overvejer betaling for søgninger

Google er presset af OpenAI's ChatGPT, og kan stå foran den største omvæltning i søge-forretningen.

(mere…)
Google får styr på dit rod

Digitalt rod er et reelt problem for mange. Nu italesætter Google en håndfuld AI-værktøjer som kan rydde op for dig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram