Honor 6 – prisbillig topmodel konkurrent

Honor 6 leverer stærke specifikationer til en yderst interessant pris. Honor 6 ligner en OnePlus One konkurrent.

Honor 6

Honor 6

Dette år vil nok blive husket for mange telefoner, i en prisvenlig kategori hvor ydelsen er i top, men prisen i bund. Honor 6 er ingen undtagelse.

Når specifikationerne sammenlignes med OnePlus One, et internetfænomen fra Kina, er Honor 6 da også et virkelig godt bud på en spændende Android smartphone.

Honor 6 kommer med 5 tommer IPS LCD Full HD skærm (1920 x 1080 pixels) med en pixeltæthed på 445 PPI, hvilket er bedre end det iPhone 6 leverer på 4,7 tommer (326 PPI). OnePlus One har 5,5 tommer skærm med en PPI på 401.

Huawei lancerer Honor som selvstændigt brand

Kamera fra Sony

Frontkameraet er på fem megapixels, mens hovedkameraet ligger på 13 megapixels. I telefonen anvendes Sonys BSI sensor i fjerde generation. Honor 6 kører med Kirin 920 octa-core chipset og en processor-clockfrekvens på 1,7 GHz.

Selvom telefonen har en relativt stor skærm, er det alligevel lykkedes at pakke den sammen på 139,6 x 69,7 x 7,5 mm og holde vægten nede på 130 gram.

Honor 6 har 3 GB RAM og 16 GB indbygget hukommelse. Hvis ikke det er nok kan pladsen udvides med hukommelseskort på op til 64 GB.

Glas på bagsiden og runde hjørner

Honor 6 har en bagside i glas. De fire hjørner er let afrundede. Producenten Huawei gør i pressematerialet meget ud af, at sammenligne sig med Samsung Galaxy S5.

Omkring designet skriver Huawei blandt andet, at Honor 6 har en samlet volumen, der er 12,5 procent mindre en Galaxy S5. Stykket mellem skærmen og kanten på telefonen er 2,86 millimeter, hvor Samsung har 4,5 millimeters afstand.

På Honor 6 udnyttes 75,7 procent af fronten til skærmareal. På Galaxy S5 er tallet 69,65 procent, mens iPhone 5S udnytter 60,85 procent af forsiden til skærm, ifølge Huawei.

Web-TV: Se vores første indtryk af Honor 6

Mindre varmeudvikling

En af hovedpunkterne i præsentationen af Honor 6 er varmeudviklingen i telefonen.

Ved det sammen brugsscenarium har Honor 6 den laveste temperaturstigning, når der sammenlignes med Galaxy S5 og iPhone 5S. Derfor skulle denne telefon ikke blive nær så varm, ved intens brug, som konkurrenterne i markedet.

En anden vigtig ting er batteriet på 3.100 mAh. Naturligvis blev det fremlagt således, at Honor 6 holder strøm længere end andre produkter, men det skal såmænd nok være korrekt, da Huawei har god tradition for at skabe produkter, som er gode til at holde på strømmen.

Honor 6 kommer med 4G LTE i Cat 6 og kan således udnytte 4G LTE Advanced, som er næste skridt inden for 4G-teknologien.

Honor får en vejledende pris uden abonnement på 2.499 kroner. Salget begynder i Danmark den 29. oktober 2014.

Test: Huawei Ascend Mate 7 – en stor overraskelse

Honor 6 specifikationer

– Processor: Kirin 920 octa-core 1,7 GHz

– Størrelse: 139,6 x 69,7 x 7,5 mm

– Vægt: 130 gram

– Kamera 13 megapixels (Sony BSI sensor) F 2.0 Aperture, dual LED

– Frontkamera F2.4 Aperture, 88 gr vidvinkel

– Skærm: IPS LCD Full HD 1920 x 1080 pixels – JDI Incell 5.0”

– Sensorer: Kompas, G Sensor, Gyroskop

– Netværk: 4G LTE Cat 6 + Wi-Fi 2.4 og 5 GHz

– Hukommelse: 3 GB RAM + 16 GB hukommelse

– Udvidelse: MicroSD op til 64 GB

– System: Anddroid 4.4 + EMUI 2.3

Mere til historien

Honor 6 leveres med Android 4.4.2 KitKat og brugerfladen EMUI 2.3. Der er aktuelt ingen oplysninger planerne vedrørende opgradering til Android 5.0.

Huawei har succes på elbilmarkedet

Samarbejdet mellem Seres og Huawei går rigtig godt og de sælger biler som aldrig før på det kinesiske marked.

(mere…)
Huawei overhaler Samsung på foldbare smartphones

Samsung havde førstepladsen i 4. kvartal på markedet for foldbare smartphones, men det ligner at Huawei overhaler i 1. kvartal.

(mere…)
Apple får artige stryg af Huawei

Trods slutspurt på de nyere markeder, vil der forlade færre smartphones fra fabrikkerne i år, vurderer analysefirma.

(mere…)
Hvad har Huawei gang i?

Huawei har på egen hånd skabt telefoner med et 5G-chipset.

(mere…)
Mistanke: Huawei etablerer chipfabrikker med statsstøtte

Brancheorganisation mener, at den blacklistede kinesiske mobil- og teknologigigant Huawei omgår amerikanske sanktioner.

(mere…)
EU lukker Huawei og ZTE ude

Topleder i daværende TDC delte i bogstaveligste forstand seng med kinesisk tech-gigant, skriver velanset amerikansk medie.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram