TT-netværket, Telenor og Telia, sammenlægger nu 2G-nettet

De første to større områder er nu lagt sammen, og det har givet langt bedre 2G dækning – specielt indendørsdækning har fået et løft.

I en verden med Facebook, Skype videoopkald og streaming af film fra Netflix, kan det virke underligt, at teleselskaberne stadigvæk bruger penge på de aldrende 2G-netværk. Men der er logik bag det umiddelbare vanvid. 2G netværket benyttes nemlig stadigvæk utroligt meget.

For et par måneder siden kunne vi på MereMobil.dk f.eks. fortælle, at Telenor havde fået HD-voice på selskabets 2G-net – dog kun på telefoner, der understøtter funktionen.

– Telenor introducerer HD-voice

Rigtigt mange Machine-to-Machine enheder lige fra GPS-modtagere i biler over fjernaflæsning af el, vand og varme til telemedicinske apparater og tyverialarmer benytter også 2G, og alle disse enheder er derfor afhængige af et godt 2G-netværk. 2G-netværket fungerer også stadigvæk som “fall-back”-netværk i områder, hvor der er dårlig 3G-dækning eller indendørs hvor 3G ikke altid rækker.

Kravene til specielt indendørsdækning er stigende i disse år, og et forbedret 2G-netværk vil give endnu flere danskere muligehed for at benytte mobiltelefoni indendørs.

Natten til 17. september: 2G MOCN i Aalborg, Thisted, Aars og Støvring hvorved vi afsluttede det første store BSC-område

Natten til 17. september: 2G MOCN i Aalborg, Thisted, Aars og Støvring hvorved vi afsluttede det første store BSC-område

2G er altså stadigvæk meget relevant, selvom det er 3G og 4G, der er på alles læber. Telia og Telenor sammenlægger i øjeblikket deres to  2G-netværk til ét nyt og større netværk. 2G-projektet er sat i gang efter, at sammenlægningen af både 3G og 4G netværkene tidligere er blevet gennemført.

Nordjylland og Midtsjælland er klar

Telia og Telenors fælles netværk, der teknisk set kaldes et “Multi-Operator Core Network” (MOCN), er i løbet af de seneste par uger blevet lagt sammen i både Nordjylland og Midtsjælland.

– ”De fleste af vores investeringer handler om at forbedre 3G- og 4G-datadækningen, som kunderne har stadig større forventninger til. Men det er også vigtigt, at den basale 2G-taledækning er i god, og med 2G-sammenlægningen opnår vi at forbedre den indendørs taledækning. Mange steder er 2G-indendørsdækningen høj i forvejen, men der er også områder, hvor man vil kunne mærke forbedringen,” siger Telenors chef for netværksdrift Kim Krogh Andersen til MereMobil.dk

– Hvad er M2M – Machine-to-Machine kommunikation?

Natten til 18. september: 2G MOCN i Slagelse, Kalundborg, Jyderup, Ringsted, Karlslunde, Køge, Ishøj

Natten til 18. september: 2G MOCN i Slagelse, Kalundborg, Jyderup, Ringsted, Karlslunde, Køge, Ishøj

Sammenlægningen giver da også gode resultater i de områder, hvor netværkene er blevet samlet. I Nordjylland var den udendørs 2G-dækning i forvejen mellem 95-99 procent i det meste af området, så sammenlægningen har haft begrænset indflydelse på den udendørsdækningen. Noget anderledes er situationen dog på indendørsdækningen.

I området omkring Thisted stiger den indendørs 2G-dækning f.eks. fra 58,8 til 75,8 procent, og i området omkring Støvring/Skørping/Hadsund er stigningen fra 81 til 98,7 procent.

I løbet af efteråret og vinteren forsætter 2G-sammenlægningen område for område, og TT-netværket forventes at være fuldstændig sammenlagt i starten af 2015.

Mere til historien

Udover sammenlægningen af Telia og Telenors mobilnetværk udvides det nye samlede netværk også samtidig med både nye 2G, 3G og 4G mobilmaster.

Det nye Telia: Kunderne skal betjene sig selv

I det nye Telia, der kommer til at hedde Norlys, er kunderne mere på egen hånd.

(mere…)
Norlys’ køb af Telia er en realitet

Telia Danmark er en del af Norlys. Købet af teleforretningen er nu en realitet.

(mere…)
Grønt lys: Norlys opsluger Telia

Onsdag kom den længe ventede meddelelse om, at Norlys’ opkøb af Telias danske forretning er godkendt.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Jonas Vingegaard og “Friends”-dødsfald trak dataforbruget til nye højder

Danskerne satte igen rekord i dataforbrug. Især én dato stikker ud, skriver teleselskabet Telenor.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram