Lumia 735 – Windows Phone til mellempris

Vil du ikke give mange penge for en smartphone, så tjek Lumia 735 ud, der på størrelse, pris og ydelse virker temmelig lovende.

Lumia 735

Lumia 735

Vi har tidligere anmeldt Lumia 630 / 635 som fik en rigtig god omtale. Nu er efterfølgeren annonceret af Microsoft Devices.

Lumia 735 byder på 4,7 tommer skærm med HD-opløsningen 720 x 1280 pixels med ClearBlack display teknik. Overfladen er beskyttet af Gorilla Glass 3.

I forhold til Lumia 630 er 735’eren med en 0,2 tommer større skærm, og generelt er telefonen blevet en anelse større, dog med en vægt der fortsat ligger på 134 gram.

Der er tale om en mellemklasse smartphone, der sandsynligvis vil starte omkring 2.000 kroner uden abonnement. Microsoft har endnu ikke meldt de forventede danske priser ud.

Lidt mere af det hele

Selvom Lumia 630 var en glimrende telefon, der fungerede godt, er der alligevel i Lumia 735 blevet tunet forskellige steder.

Udover den forbedrede skærm, så er RAM-mængden fordoblet til 1 GB, mens brugerhukommelsen dog fortsat er på 8 GB. Hertil skal så lægges, at man på OneDrive har 15 GB ekstra lagerplads.

Kameraet er forøget fra 5 til 6,7 megapixels med Carl Zeiss optik. Der er også kommet LED-fotolys, hvilket ikke fandtes i Lumia 630.

En anden nyhed er et frontkamera på fem megapixels og Microsoft mener selv, at Lumia 735 er bygget til Skype og selfies.

Præcis, som i den foregående model, er det Qualcomms Snapdragon 400 processor, der driver det hele. Den kører 1,2 GHz quad-core.

Styresystemet er Windows Phone 8.11 (Update 1) – Lumia Denim. Denne byder på flere interessante opdateringer og optimeringer omkring blandt andet kameradelen.

Billeder af Lumia 735

Lumia 735 – primære specifikationer

– Mål: 1334,7 x 68,5 x 8,9 mm
– Vægt: 134 gram
– SIM-kort: Nano
– Skærm: 4,7 tommer – 720 x 1280 pixels AMOLED
– Hukommelse: 8 GB brugerhukommelse / 1 GB RAM
– 4G LTE Cat 4
– Bluetooth 4.0  A2DP
– NFC
– Wi-Fi 802.11 a/b/g/n + Wi-Fi hotspot
– Processor: Qualcomm Snapdragon 400 – quad-core 1,2 GHz
– Kamera: 6,7 megapixels  autofokus, LED-fotolys
– Frontkamera: 5 megapixels
– FM radio
– A-GPS, Glonass, Beidou
– Batteri: 2.200 mAh
– System: Windows Phone 8.11 (Lumia Denim)

På vej i oktober

Lumia 735 forventes at lande i de danske butikker i starten af fjerde kvartal 2014.

Danske priser er ikke offentliggjort, men den europæiske pris er 219 euro. Omregnet til danske kroner og tilført moms ender vi omkring 2.000 kroner uden abonnement.

Samtidigt med annonceringen af Lumia 735 fremviste Microsoft Devices også Lumia 830. Læs mere om Lumia 830 her.

Mere til historien

Lumia 735 findes også i en udgave der hedder Lumia 730. Denne har dual-SIM, altså plads til to SIM-kort. Ifølge Microsoft er der ikke planer om, at sende Lumia 730 på markedet i Danmark.

Nu har Microsoft slukket for mobilen

Windows 10 Mobile er desværre fortid. Det samme er Microsofts engagement på mobile styresystemer. Husker du da det startede?

(mere…)
Officielt farvel til et lovende styresystem

Øv! Så gik det ikke mere. Jeg holdt ellers rigtigt meget af dette styresystem på smartphones. Det var nyt, frisk og smart. Desværre slog det aldrig igennem.

(mere…)
Nekrolog: Windows på mobilen er død

Efter 20 år på mobilen er det slut. Microsoft har trukket stikket til Windows på mobilen.

(mere…)
Microsoft arbejdede på en næsten kantløs Lumia

Lumia 435 skulle have været en næsten kantløs lowend-mobil, men blev droppet. Se prototypen her.

(mere…)
Windows Phone er for alvor død – farvel til Microsofts mobilplatform

Glem alt om at få opdateret din Windows Phone med nye funktioner eller sikkerhedsrettelser. Microsoft har trukket stikket.

(mere…)
MobilePay og WeShare siger farvel til Windows

MobilePay stopper udviklingen af MobilePay-applikationen til Windows platformen. Så Windows Phone brugere vil inden længe ikke kunne bruge MobilePay.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram