Efterårets største duel – Galaxy Alpha mod iPhone 6

Det trækker op til et topbrag af en kamp. Galaxy Alpha mod iPhone 6 bliver spændende at følge. Læs her hvad du skal forvente.

Samsung Galaxy Alpha mod iPhone 6

Mockup af iPhone 6 ved siden af Samsung Galaxy Alpha (Foto: Adr-studio / MereMobil.dk)

Der er lagt op til en dyst af de helt store. I det kommende efterår skal de to markedsledere inden for smartphones, Samsung og Apple, duellere om mobilkundernes penge. Duellen Samsung Galaxy Alpha mod iPhone er særligt interessant, fordi den inkluderer det meget vigtige julekvartal.

Ud fra oplysninger rygtebørsen bringer os, ser vi her på, hvad duellen bringer for dig som mobilkøber.

Naturligvis er oplysningerne om iPhone 6 ikke bekræftet af Apple. Men Samsung Galaxy Alpha er officiel nu, så denne har vi alle detaljerne på.

Samme skærmstørrelse

Apple forventes at forøge skærmstørrelsen fra 4.0 til 4.7 tommer. Samsung tager et rigtigt træk ved at introducere Galaxy Alpha med mindre skærmstørrelse end Galaxy S5, som iPhone-folket helt klart vil finde for stor.

Det triste er skærmopløsningen på 1280 x 720 pixels (320 PPI) på Alpha. Samsung placerer sig under 326 PPI som er Apples definition på ”Retina skærm”. Begrebet ”Retina” dækker over det punkt, hvor øjet ikke længere kan se de individuelle pixels.

En ny iPhone vil klart overholde Retina-definitionen, og der tales endda om en opløsning på 1704 x 960 pixels (416 PPI). Så kampen om skærmkvaliteten vil Apple uden tvivl vinde.

Forskellige materialer

Samsung har erstattet den komplette plastikfølelse, med en kant af aluminium, hvilket er et stort fremskridt. Det giver lige den ekstra oplevelse af kvalitet, når et sådant produkt holdes i hånden. Den aftagelige bagside er af plastik. Galaxy Alpha har altså et design, som på nogle punkter minder om de valg Nokia har foretaget på Luma 930.

Web-TV: Lumia 930 – der er den bedst på Windows Phone

Apple vil formentlig på iPhone 6 fortsætte med metalkanter og metalbagside. Der tales rigtigt meget om en safirbaseret glasoverflade, og det vil Apple tydeligt forsøge at lancere som en revolution. Med til historien hører, at Gorilla Glass som Samsung benytter, også udvikler sig.

Spørgsmålet er om det reelt giver en forskel i dagligt brug. Jeg tror stadig, at vi vil se mange ødelagte iPhone-skærme – safir eller ej. Men som nævnt; Apple vil sætte alt ind, på at kommunikere egenskaberne ved deres glas. Mon ikke de kalder det et eller andet marketingsagtigt, ganske som ”Retina” og ”iSight-kamera”.

I øvrigt er Gorilla Glass 3 op mod 30 procent stærkere end Gorilla Glass i version 2.Men der ses også ødelagte Samsung-skærme. Og for den sags skyld skærme på enheder fra andre mobilproducenter.

Samsung Galaxy Alpha

Samsung Galaxy Alpha

Alpha er super tynd

De præcise mål på iPhone 6 er endnu ikke kendte, men det er Samsungs – og de er gode.

Med en tykkelse på kun 6.7 millimeter er Galaxy Alpha, en af de tyndeste smartphones på markedet. Til sammenligning er Galaxy S5 8.1 millimeter. Rygterne taler om 7.0 millimeter på iPhone 6.

Alpha måler 132.4 x 65.5 millimeter. Om Apple kan matche denne størrelse, må tiden afgøre.

Web-TV: De første videoklips, billeder og kommentarer om Galaxy Alpha

Hastigheden er svær at sammenligne

Hastighederne på smartphones opleves meget forskelligt fra bruger til bruger. At iPhone 6 kører iOS 8 og Alpha leveres med Android 4.4.4 giver alene på platformen et svært sammenligneligt grundlag. Generelt er iOS mere smidigt end Android med Samsungs TouchWiz-tilpasninger.

Apple vil nok smide en opdateret processorchip i iPhone 6 – mon ikke det bliver et A8-chipset. iPhone 5S er baseret på A7-chipset med 1.3 GHz dual-core processor og quad-core grafikprocessor.

Da vi endnu ikke har testet Samsung Galaxy Alpha, er det vanskeligt at fastslå hvordan Exynos 5 (Octa 5430)-chipsettet trækker Android. Jeg tror, at iPhone 6 på nogle punkter vil opleves en smule mere snappy, med mindre Samsung virkelig har optimeret på deres kode.

Se specifikationerne som Samsung Galaxy Alpha

Bedre iPhone-kamera

Rygterne peger i retning af et kamera med flere megapixels i iPhone 6. Angiveligt leverer Sony kamerasensoren Exmor IMA220 til den nye iPhone. Opløsningen ventes at være 13 megapixels. Sony har også leveret sensorer til de tidligere iPhones.

Galaxy Alpha har 12 megapixels, altså en reduktion fra 16 megapixels i Galaxy S5.

En ting er teknikken, en anden er hvordan den bliver brugt. Forbrugerådet Tænk har i deres seneste test kåret iPhone 5S, til at have et af de bedste kameraer på markedet – men Samsung klarer sig generelt også godt på dette punkt.

Apple er generelt kendt for at levere fotos af rimelig kvalitet i automatisk point-and-shoot mode, hvilket mange mobilkøbere har været glade for.

Tænk: iPhone 6 er ikke god nok til prisen

Mockup af iPhone 6

Mockup af iPhone 6 (Foto: Adr-studio)

Samme hukommelse – næsten

Der har været rygter om en iPhone med 128 GB hukommelse. Det er dog nok ikke så sandsynligt, da det vil fordyre telefonen betragteligt. Vi gætter på 64 GB.

Samsung Galaxy Alpha har 32 GB indbygget hukommelse som det maksimale. Ganske som Apple har Samsung ikke gjort plads til udvidelse af hukommelsen.

Spørgsmålet er, hvor meget hukommelsen reelt betyder. Det hele går i retning af, at vores musik, film m.v. er tilgængelig via Cloud-tjenester, og det minimerer til en vis grad, behovet for store lokale hukommelsesmængder.

Batteritiden er et åbent spørgsmål

Batterikapaciteten på 1.860 mAh i Samsungs nye model, kan reelt ikke sammenlignes med Apples batterikapacitet – iPhone 5S har 1.560 mAh.

Der er himmelvid forskel på hvordan telefonernes teknik, og ikke mindst softwaren, håndterer strømforbruget.

iPhone er kendt for dårlig batteritid, hvilket dog også i nogen grad hænger sammen med, at mange iPhone-ejere er highend-users, der har telefonen i hånden hele tiden.

Fingeraftrykslæser i begge

Apple fortsætter med fingeraftrykslæser indbygget i hjemknappen. Samsung introducerede tidligere på året en tilsvarende funktion i Galaxy S5.

Her har Apple føringen, hvis Samsung ikke har foretaget justeringer i denne del. I min test af Galaxy S5 oplevede jeg en yderst ustabil sensor, mens iPhone 5S gav præcis aflæsning stort set hver eneste gang.

Samsung har videreført pulsmåleren på bagsiden af S5 til Alpha. Selvom det nok mere er sjovt end anvendeligt, kan det alligevel være det vil spille en rolle, hvis Apple forventeligt sætter ind med markedsføring af deres HealthKit-tiltag.

Hverken iPhone 6 eller Galaxy Alpha er vandtætte.

Web-TV: Se testen af Samsung Galaxy S5

Alpha kommer før iPhone 6

Samsung har firstmover-fordel, hvis de forstår at udnytte den. Galaxy Alpha lander i de første danske butikker den 12. september.

Apple forventes at holde pressemøde den 9. september, og de første butikker vil formodentlig have iPhone 6 klar en uges tid senere. Danmark plejer at være med en smule senere end hjemmemarkedet USA.

Samsung har altså en fordel i, at kunne stoppe de første Alpha’er i lommerne på kunderne, inden Apples store buzz sætter ind.

Samsung har prissat Galaxy Alpha til 4.999 kroner uden abonnement. Vores bud er, at iPhone 6 med 32 GB hukommelse lanceres til 6.199 kroner – eventuelt lige under 6.000 kroner uden abonnement.

Mere til historien

Der har flere gange været nævnt hele to nye iPhones. Størrelserne skulle være henholdsvis 4,7 og 5,5 tommer. På MereMobil.dk afventer vi i spænding og følger lanceringerne.

Læs også:
Så meget er topmodellerne faldet i pris

iOS 17.5 er på vej – her er nyhederne

Apple har udgivet den anden betaudgave af iOS 17.5. Vi har set på de største nyheder i opdateringen.

(mere…)
Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram