Det betyder Pre-Owned iPhone

BAGGRUND: Udtrykket Apple Certified Pre-Owned iPhone ses i nogle reklamer, men hvad betyder det? Her er svaret.

Pre-Owned iPhone betyder at telefonen er brugt

Når du køber en ny mobil så se efter om der står Pre-Owned på. I så fald, er der ikke tale om en fabriksny telefon (Foto: MereMobil.dk)

Hvis du vil vide om et tilbud på en smartphone er godt, skal det med småt nærlæses. I tv-reklamerne kan det være yderst vanskeligt at nå. Lidt lettere går det i tilbudsaviserne.

Henover sommeren har Elgiganten eksempelvis reklameret med en iPhone 5 16 GB til 3.499 kroner, der blev angivet som Pre-Owned iPhone.

Produktet som Apple lod udgå af sortimentet, samtidigt med lanceringen af iPhone 5S, sælges aktuelt i forskellige netbutikker fra 4.299 til 4.894 kroner. Derfor må Elgigantens pris anses for at være særdeles god.

Ud for spotprisen står der ”Apple Certified Pre-Owned iPhone”. Desuden anføres det, at komponenter af telefonen kan have været brugt.

Pre-Owned er en brugt telefon

elgiganten_pre-owned-iphone-reklame

Reklame fra Elgiganten med Pre-Owned iPhone (Foto: MereMobil.dk)

Pre-Owned – før ejet, er produkter, som tidligere har været solgt til en kunde. Altså en brugt telefon. Telefonen er af en eller anden årsag, blevet ombyttet i forbindelse med en reparation eller servicesag, hvorefter den er renoveret på Apples eget værksted.

Ifølge den danske lovgivning har du krav på en fabriksny telefon, hvis telefonen er købt som ny, og den bliver ombyttet inden for reklamations- og garantiperioden.

 Du har ret til en ny mobil ved reparations-ombytning

Hos Apple befinder sig bunkevis af telefoner, som med en kærlig hånd, kan fungere igen. Disse produkter opkøbes af eksempelvis store kæder og kommer på markedet igen.

Værkstedet kan have udskiftet komponenter inde i telefonen, såsom kamera, højtaler, logicboard eller andre dele. Efterfølgende har mobilen fået nyt skærmglas, bagside og forside.

En Apple Certified Pre-Owned iPhone fremstår, som et nyt produkt, med den seneste iOS-software samt originalt tilbehør.

Sådan er du stillet ved køb af Pre-Owned iPhone

Grundlæggende er en Pre-Owned iPhone et godt køb, hvis prisen er rigtig.

– ”Produktet er testet og certificeret af Apple og har samme reklamationsret, som ved køb af en ny iPhone,” siger Elgigantens pressechef Frederik Danvig til MereMobil.dk.

Skulle telefonen gå i stykker inden for perioden med garanti- og reklamationsret, skal du dog ikke forvente en ny telefon, hvis din Pre-Owned iPhone bliver ombyttet.

Købeloven siger, at forbrugeren skal have en vare, der stemmer overens med den oprindelige aftale, som blev indgået ved handlen.

Tænk: iPhone 5S er ikke god nok til prisen

Mere til historien

Du kan også møde udtryk som ”Remanufactured” og ”Refurbished”. I begge tilfælde, er der tale om brugte telefoner. Remanufactured svarer til Pre-Owned, mens Refurbished kan have brugte komponenter på den ydre såvel som indre del.

Læs også:
Apple må ikke kræve penge for skærmskift

Var denne artikel noget for dig?

Tilmed dig nyhedsbrevet fra MereMobil.dk, og modtag en ugentlig opdatering på de bedste historier, samt breaking news.

Ja tak. Send mig spændende artikler…

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram