BAGGRUND: Et IMEI-nummer er unikt for alle telefoner. Kom med bag om hemmelighederne i mobilens serienummer.

Alle telefoner har et IMEI-nummer (Foto: MereMobil.dk)

Alle biler har et stelnummer. Mo-biler har et IMEI-nummer. Fælles for begge dele er, at de helt unikt identificerer køretøjet eller smartphonen.

IMEI, der står for International Mobile Station Equipment Identity, er en interessant størrelse med mange forskellige informationer gemt i sig, der siger noget om det enkelte produkt.

IMEI er en internationalt vedtaget standard under GSM Association, og alle produkter med SIM-kort, skal have tildelt et sådant nummer – unikt for hvert enkelt produkt. Udover telefoner er det eksempelvis, bredbåndsdongles, tablets og bærbare computere.

Uden et IMEI-nummer vil enheden ikke kunne benyttes på mobilnetværkene rundt omkring i verden.

GSMA er en interesseorganisation for mobiloperatørerne. De har medlemmer i 220 lande og repræsenteret godt 800 teleselskaber.

Sådan er IMEI opbygget

Et IMEI-nummer består af 15 cifre hvoraf det sidste er et kontrolciffer.

Herunder er nummeret splittet op i tre dele, hvor hver del indeholder selvstændig information.

IMEI-opbygning: ABCDEFGH-IJKLMN-O

ABCDEFGH: TAC – Type Allocation Code

IJKLMN: Serienummer

O: Kontrolciffer

Her er et eksempel: IMEI: 35363306-035618-1

Dette identificerer en Nokia Lumia 930  (RM-1045), produceret af Microsoft Mobile OY og Nokia Corporation.

TAC-nummeret siger noget om, hvilken telefonmodel der er tale om, nogle gange også revisionen af modellen. De to første tal i TAC er Reporting Body Identifier. Det indikerer en GSM Association (GSMA) godkendt organisation, der har registreret et givet device.

Før 1. januar 2003 var TAC et sekscifret nummer efterfulgt af et tocifret Final Assembly Code (FAC) der indikerede hvilken fabrik der havde produceret enheden.

– Whitepaper fra GSMA om guidelines for IMEI
– GSMAs information om IMEI-databasen

IMEI-nummeret sluttes af med et kontroltal som beregnes ud fra den såkaldte Luhn algoritme.

Sådan virker IMEI og blokering

Formålet med IMEI-nummeret er at identificere det enkle produkt i mobilnetværkene.

Når telefonen tændes med SIM-kort i søges der først efter et teleselskab (operatør), som SIM-kortet har lov at tilslutte sig til. Denne information er programmeret ind i SIM-kortet.

Der afgives også information (sendes krypteret) om SIM-kortnummeret der kontrolleres op mod et register, hvorefter en krypteringsnøgle overføres. Nøglen danner grundlag for en krypteret overførsel af IMEI-nummeret til kontrol.

Hvis IMEI-nummeret optræder i Central Equipment Identity Register (CEIR) blokeres adgangen til mobilnettene verden over. CEIR er en international database med informationer om blacklistede IMEI-numre, som teleselskaber verden over har adgang til.

Ikke alle teleoperatører benytter IMEI-tjek via CEIR. Derfor kan der være enkelte lande, hvor en blokeret telefon fortsat vil virke, om end det må anses for at være et fåtal. Det er uklart præcis hvilke lande og operatører som ikke benytter blokeringsmuligheden.

En blokering er heller ikke altid en skudsikker løsning, da IMEI nummeret med det rigtige værktøj og knowhow, kan ændres i produktet der således kan få en falsk identitet.

– Baggrund: Lyt til podcasten – sådan virker SIM-kort

Kill switch i telefonerne

Fra mobilproducenterne tages der forskellige tiltag for at forhindre tyveri og misbrug af telefoner.

Apple har eksempelvis bundet brugerens Apple ID op mod hardwaren. Det betyder, at hvis køberen af en iPhone ikke kender den oprindelige brugers Apple ID og adgangskode, er telefonen ubrugelig.

På det amerikanske marked bliver kill-switch (dræberknap) måske standard fra 2015. Med denne kan telefonen fra centralt hold gøres ubrugelig.

Mere til historien

IMEI-nummeret på enheden fremgår altid kan salgsæsken og fakturaen. Nummeret kan også være printet på en label under batteriet, hvis dette kan tages ud. IMEI-nummeret kan desuden udlæses af telefonen ved at taste *#06# på opkaldstastaturet.

Læs også:
– Sådan finder du IMEI-nummeret på din smartphone