Sony er klar med ny designtelefon

Sony Xperia T3 er verdens slankeste smartphone med en 5,3-tommer skærm. Desuden er dele af telefonen udført i rustfrit stål.

Sony har netop præsenteret en ny designmobil under modelnavnet Xperia T3. Vi skal ikke kunne gøre os kloge på hvad hverken T’et eller tretallet står for, men vi kan fortælle at Sony – ifølge dem selv – har sat en ny verdensrekord med Xperia T3. Den er blot syv millimeter tyk (tynd?) og alligevel byder den på en 5,3-tommer stor skærm. Netop denne kombination skulle altså være en ny verdensrekord for den slankeste smartphone med en 5,3-tommer skærm. Vægten ligger på 148 gram.

Xperia_T3_1

Skærmen er som sagt 5,3 tommer stor og har en opløsning på 1280 x 720 pixels. Det er ikke just overvældende mange pixels – slet ikke på så stor en skærm – men det er alligevel acceptabelt i en telefon af denne klasse. Skærmen benytter desuden IPS-teknologi, hvilket burde resultere i gode betragtningsvinkler. Derudover har Sony inkluderet deres egen Triluminos-teknologi, der har til formål at give flottere farvemætning og kontrast.

Xperia T3 har en 1,4 GHz quad-core Snapdragon 400-processor og en enkelt gigabyte RAM. Batteriet har en kapacitet på 2.500 mAh, hvilket burde betyde at den kan holde i op til et par dage med Sonys STAMINA-strømsparetilstand.

Kameraet har en opløsning på 8 megapixels og man kan optage videoklip i 1080p. Der er tale om en Exmor RS-sensor, så kameraet vil formentlig klare sig ganske godt ved lavt lys. Kameraet har desuden også billedstabilisering, som kan hjælpe lidt mod rystede billeder. Der er dog tale om en softwareløsning frem for optisk billedstabilisering, så man skal ikke forvente helt så gode resultater.

Telefonen lanceres med Android 4.4 KitKat og Sonys egne tilpasninger ovenpå. Den bliver tilgængelig i tre farvevarianter: sort, hvid og lilla.

Xperia_T3_2

Xperia T3 lanceres herhjemme i løbet af sommeren. Vi har desværre ikke et mere præcist lanceringstidspunkt, men den kommer på det svenske marked i løbet af juli, så det bliver formentlig også tilfældet herhjemme.

Herhjemme kommer TDC og Telia til at have telefonen i deres sortiment – og ja, Xperia T3 har 4G-understøttelse, så det vil man kunne bruge hos begge operatører.

Prisen er ligeledes ukendt herhjemme, men da det er en telefon i mellemklassen, anslår vi at den kommer til at koste omkring 2.500 – 3.000 kroner uden abonnement. Vi opdaterer naturligvis, når der kommer officielle tal fra Sony Mobile i Danmark.

Mere til historien

Xperia T3 lanceres med seneste version af Android, og det lader til at blive en trend hos den japanske gigant. Man har desuden også været flittige til at opdatere ældre telefoner til nyeste udgave af systemet.

Nye rygter om kommende PS5 Pro

Der har længe floreret rygter om, at Sony ville komme med en PlayStation 5 Pro model. Disse rygter får nu nyt liv.

(mere…)
Google I/O 2024 datoen – hvad skal du forvente?

Google har netop offentliggjort datoen for dette udviklerkonference. Her er, hvad du skal forvente.

(mere…)
Android 15 vil tillade tracking når mobilen er slukket

Når Android 15 frigives er en af nyhederne, at en enhed kan findes, selvom den er slukket.

(mere…)
Besked-appen på udvalgte Android-telefoner får chat-robot

Googles AI-værktøjer dukker op i Besked-appen på udvalgte Android-telefoner.

(mere…)
Ældre Samsung Galaxy-modeller får AI-funktioner i marts

I slutningen af marts kan ejere af flere Galaxy-enheder glæde sig over, at Galaxy AI-funktionerne er klar.

(mere…)
Få et smugkig på Android 15

Google har givet et lille smugkig på den næste store Android-opdatering, som hedder Android 15.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram