Så meget er din gamle iPhone værd

Gamle telefoner fra Apple, Samsung, HTC og Sony kan indgå i handlen, ved køb af blandt andet nye iPhones. Se her hvor meget du kan få.

iPhone genbrug

iPhones og andre smartphones kan genbruges

Apple forhandleren Humac vil gå på jagt i konkurrenternes kundedatabaser. Gennem et Buy Back program skal kunderne lokkes til enten at prøve et af Apples produkter, eller blive hængende i den amerikanske IT-producents økosystem.

Kunderne tilbydes penge for gamle iPhones, HTC, Sony og Samsung produkter, hvis der købes en ny iPhone, iPad eller Mac-computer.

Produkter, der skal indgå i bytteordningen, må ikke have en defekt skærm, skal kunne tænde og opladeren skal medfølge.

– ”Vi ved, at mange kunder har ældre produkter liggende i skuffen. Disse er der interesse for at købe på auktioner ude i verden. Derved kan produktet oppebære en god byttepris,” siger Humacs landechef Michael Bech.

Farlige iPhone opladere: Så mange er ramt

Så meget er din gamle telefon værd

De gamle produkter sælges videre til et internationalt firma, der genanvender telefonerne i andre, typisk mindre udviklede markeder. Markedsprisen svinger ugentligt, men du kan selv tjekke, hvor meget din gamle telefon eller iPad er værd.

På Humacs hjemmeside under Buy Back fremgår det både hvilke produkter der indgår i programmet, samt den aktuelle dagspris.

Herunder er et par priseksempler, som vi har indhentet den 27. juni 2014.

iPhone 4 (32 GB): 520 kroner
iPhone 5 (16 GB): 1.150 kroner

Samsung Galaxy S4: 1.110 kroner
Samsung Galaxy S2: 250 kroner

Sony Xperia Z: 520 kroner
Nokia Lumia 800: 100 kroner

Ifølge Humac må kunden gerne komme med flere brugte telefoner på én gang.

Sådan ombytter du en defekt iPhone oplader

Få en højere byttepris, måske

Generelt er prisen for produkter der sælges i privathandler højere. Eksempelvis annonceres på Gul og Gratis eller DBA iPhone 4 (32 GB) til omtrent den dobbelt pris af hvad Humac giver i en handel.

– ”Priserne på DBA er jo den kunden drømmer om at få for sin iPhone, ikke det den bliver handlet til. Det man ikke kan se er, hvilken pris køber og sælger reelt bliver enige om. Det er ikke os der sætter tilbagekøbsprisen. Priserne sættes på ugeniveau ved IT-auktioner i Hong Kong. Hvis få vil købe iPhone 4 falder prisen, er mange interesserede stiger den,” forklarer Michael Bech fra Humac.

Han siger yderligere, at Humac ikke skal tjene på opkøb af brugte telefoner, men på salg af nyt udstyr.

10 tips der forlænger batteritiden på din iPhone

Tilsvarende programmer rundt i verden

Apple har tilsvarende programmer rundt omkring i verden, som det der nu lanceres i Danmark.

Som ved Apple Store i USA er det firmaet Brightstar, der håndterer ombytningerne for Humac.

Produkter der er kommet ind via bytteordningerne sælges gennem online auktioner i puljer på flere hundrede telefoner ad gangen.

Telefonerne vil være slettet for personlige data, inden de distribueres til disse salgskanaler.

Mere til historien

Der sælges omkring 2 millioner telefoner i Danmark om året. Apple sidder på omkring 50-55 procent af omsætningen. Derfor må det formodes, at der befinder sig mange produkter i skuffer og skabe, som potentielt kan indgå i en byttehandel.

Læs også:
Så mange milliarder omsætter iPhone for i Danmark

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram