Disse nye mobiler kommer i handlen i maj

OVERSIGT: Vi samler her de smartphones og tablets, der lander på hylderne i de danske telebutikker, i løbet af maj måned.

April har indtil videre været den måned, hvor størstedelen af forårets smartphone-topmodeller har nået de danske butikker. Sonys topmodel Xperia Z2 blev ramt af forsinkelse, derfor kommer den først i denne måned.

Men Xperia Z2 er ikke den eneste telefon, der kommer i handlen herhjemme i maj. Nokia er også klar med en smartphone til en pris, hvor alle kan være med.

Herunder kan du se de mobiler og tablets, som kommer i handlen i løbet af denne måned.

Sony Xperia Z2

Sony Xperia Z2 (Foto: Sony)

Sony Xperia Z2 (Foto: Sony)

Sony præsenterede tilbage i februar deres nye flagskibsmodel Xperia Z2, der også skulle være landet i handlen i april, men den blev desværre forsinket.

Sony Xperia Z2 – ny flagskibsmodel fra Sony

Xperia Z2 har 5.2 tommer Triluminos skærm med X-Reality til mobile enheder, men til trods for den større skærm end forgængeren havde, så er den smallere end Xperia Z1.

Kameraet i telefonen er på 20,7 megapixels og kommer med G-objektiv og BIONZ-processor, hvilket giver farve og skarphed på billeder og film selv i dårlige lysforhold. Kameraet har også en ny slowmotionfunktion, der gør det muligt at skyde 120 billeder i sekundet, præcis som på iPhone 5S.

I Xperia Z2 er en 2,3 GHz quad-core Qualcomm Snapdragon 801 processor med Krait CPU, samt Adreno 330 grafikkort, som giver ekstra strøm til krævende 3D-spil. Telefonen kommer med et batteri på 3.200 mAh og du kan forlænge batteriets levetid ved at benytte Sonys funktion STAMINA-tilstand, som lukker ned for processor og applikationer der kører i baggrunden, når skærmen er slukket. Det er Android 4.4 KitKat, som ligger under motorhjelmen på den nye topmodel fra Sony.

 – Lad Sony SmartBand logge dit liv

Xperia Z2 kommer inklusiv Sonys SmartBand hos udvalgte forhandlere fra den 5. maj 2014. Men allerede nu kan du forudbestille dit eksemplar af Xperia Z2 inklusiv SmartBand hos blandt andet 3 og Telia.

Prisen på Xperia Z2 er omkring 5.000 kroner uden abonnement.

Nokia Lumia 630

Nokia Lumia 630

Nokia Lumia 630 (Foto: Nokia)

Nokia er klar med en ny billig smartphone, Lumia 630, der desuden er den første Windows Phone, som rammer det danske marked med Windows Phone 8.1.

Nokia Lumia 930 er en realitet – samt Lumia 630 og Lumia 635

Med Windows Phone 8.1 følger en række nyheder, hvilket blandt andet inkluderer notifikationscenteret ”Action Centre”, som tilgås ligesom konkurrenternes – nemlig ved at trække ned fra toppen af skærmen. Her får brugeren så overblik over forskellige notifikationer fra blandt andet Facebook, mails m.v.

Windows Phone 8.1 indeholder også nye funktioner og muligheder, der i hvert fald ikke i første omgang bliver tilgængelige i Danmark.

Nokia Lumia 630 kommer med en 4,5 tommer ClearBlack LCD skærm med Gorilla Glass 3, 1.2 GHz Qualcomm Snapdragon 400 processor, 5 megapixels kamera, 512 MB RAM, 8 GB intern hukommelse, understøtter microSD-kort på op til 128 GB, 4G og et batteri på 1.830 mAh.

Nokia Lumia 630 lander snart i Danmark

Lumia 630 er en telefon, som de fleste har råd til, da den kan erhverves for kun 1.195 kroner uden abonnement. Telefonen findes i farvevarianterne orange, gul, sort og hvid og kan blandt andet købes hos Call Me, TDC og Telia.

Nokia Lumia 630 kommer på det danske marked den 15. maj 2014.

Mere til historien

En af de næste topmodeller, som ventes at blive præsenteret er LG G3, der ifølge rygterne får salgsstart kort efter lanceringen. Det ventes, at LG vil præsentere LG G3 under deres event den 27.-28. maj. Der kan også være nyt fra Huawei, da de afholder event i Paris næste uge, hvor det ventes de offentliggør Ascend P7, men om den allerede når i handlen i maj, er endnu uvist.
Telefonen OnePlus One kan også risikere at komme til salg i maj måned, men en salgsdato er endnu ikke offentliggjort.
Læs også listen over telefoner som kom på markedet i april 2014.

Her er kameraet på Samsung Galaxy S21

Kameraspecifikationerne på Samsungs kommende flagskibsserie er blevet lækket på internettet.

(mere…)
Nye billeder af OnePlus 8T lækket

Nye billeder af OnePlus 8T er dukket op på nettet. Billederne bekræfter blandt andet et nyt design på kameramodulet.

(mere…)
Her er Samsungs Galaxy Note20 og Galaxy Watch lineup

I en trailer bekræfter Samsung mere eller mindre en række nye enheder. Her er Samsungs Unpacked-lineup med specifikationer på Galaxy Note20-serien.

(mere…)
Billeder af ASUS ROG Phone 3 lækket

På onsdag løfter ASUS sløret for den tredje generation af ROG Phone-serien. Det betyder selvfølgelig masser af rygter og billeder af den kommende telefon.

(mere…)
Motorola lancerer Moto G Pro med stor skærm og stylus pen

Motorola kommer nu med en telefon, der kunne være et alternativ til Samsung Galaxy Note-serien. Mød Motorola Moto G Pro, som kommer med stylus og stor skærm.

(mere…)
Her er de nye mobiler i oktober

OVERSIGT: Sony og Nokia er klar med nye smartphones, men også Huawei og Apple lurer i kulissen. Se de kommende mobiler for oktober her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram