Samsung Gear 2 – bedre end forgængeren

TEST:: Gear 2 er et mere moderne smartwatch end forgængeren Galaxy Gear, men produktet er fortsat ikke optimalt.

Gear 2 er anden generation af Samsungs smartwatch, og efterfølgeren til Samsung Galaxy Gear, der kom på markedet i efteråret 2013.

Jeg anbefalede dengang, at vente med at købe, da produktet var kluntet, og udviklingen formentlig ville gå stærkt og i lyntempo forbedre det drastisk.

Jeg fik ret. Samsung Gear 2 ER meget bedre, men jeg fristes til igen at udstede rådet om at vente, med mindre ønsket efter et smartwatch er brændende.

TEST: Samsung Gear Fit – fint bud på fitness-tracking

Optimeret design

Designet er blevet bedre. Meget bedre! Når vi ser på de fysiske mål og vægt, er det tydeligt der er sket noget.

MålVægt
Samsung Gear 268.0 gram36.9 x 58.8 x 10.0 mm
Samsung Galaxy Gear73.8 gram36.8 x 56.6 x 11.1 mm

Rammen på Gear 2 er en smule større, men tykkelsen er blevet mindre, så det passer nu lidt bedre (dog stadig ikke optimalt) under skjorteærmet.

De ekstra millimeter har ikke ændret på skærmstørrelsen, der fortsat er på 1.63 tommer med 320 x 320 pixels opløsning. Jeg tænker forøgelsen handler om kameraet, der ikke længere er placeret på remmen, som på Galaxy Gear, der forringede komforten gevaldigt.

Urremmen kan nu udskiftes, da den ikke indeholder teknik, og Gear 2 er meget mere behageligt at have på, set i forhold til forgængeren.

Selvom Samsungs designteam har gjort mere ud af det, er det fortsat et maskulint produkt, der oser af ”gadgets” og ikke af ur. Der burde hyres nogle urdesignere, så der kunne komme mere ur-mode indover, og få produktet flyttet længere væk fra gadgetudtrykket.

Også til fitness

Gear 2 kombinerer smartwatch-funktioner med fitness, og via den indbyggede fitness-applikation kan løbeturen trackes med både tid, kalorieforbrænding og hvor man har været.

Som jeg beskrev i anmeldelsen af Samsung Gear Fit, var manglen på GPS åbenlys. Men det retter Gear 2 en smule op på. Godt nok er der ikke indbygget GPS-chip, men positionsdata henter uret fra telefonen.

Fordelen er, at en løbe- eller gåtur trackes med lokationsdata. Men telefonen skal være i nærheden, hvilket forringer urets standalone-værdi.

Bagsiden indeholder en pulsmåler, som tilføjer data om ens plus på motions-aktiviteterne. Umiddelbart er pulsmåleren overraskende præcis og ganske driftssikker.

Fitnessdelen fungerer glimrende, og informationerne samles i applikationen S Health, der desværre er en noget rodet affære at komme i gang med. Jeg savner samspil med tredjeparts applikationer som Endomondo, da jeg gerne vil have mine træningsdata samlet ét sted, så jeg har dem, når der skiftes telefon.

På Galaxy Gear havde Endomondo en applikation, men denne findes aktuelt ikke til Samsung Gear 2. Til MereMobil.dk oplyser Endomondo dog, at der arbejdes på applikationer til både Gear 2 og Gear Fit.

Mange smartwatch funktioner

Via Samsung Gear 2 Manager kan urets forskellige smartwatch-funktioner justeres. Eksempelvis kan ur-layoutet ændres, du kan bestemme hvilke notifikationer der skal modtages på armen, og der kan installeres nye apps. Derudover kan baggrundene ændres.

Det er også via manager-softwaren det opsættes, hvor tit Gear 2 og telefonen skal udveksle data.

Udover at indkomne SMS-beskeder kan læses, er det også muligt at besvare opkald, da Gear 2 har både højtaler og mikrofon. Selvom det er crazy er tale til armen, så fungerer det godt og lydkvaliteten er virkelig god.

Beskeder kan kun besvares med nogle standardtekster, som brugeren selv har defineret, og det synes jeg ikke er nok. Der kunne sagtens være mulighed for at skrive beskeder på et T9-tastatur, men en sådan funktion har Samsung desværre ikke lavet.

LG G Watch – smartwatch fra Google og LG

Læg musik ind på Gear 2

Der er også en søvn-applikation i uret, som kan tracke søvnlængde og -kvalitet, men som jeg beskrev på Samsung Gear Fit, er funktionen slet ikke god nok endnu. Blandt andet kan søvndata ikke findes i S Health, som alle ens andre data. Omkring søvnovervågning har jeg haft større succes med Fitbit, som jeg tidligere har testet.

Blandt standardfunktionerne findes S Voice, stopur og timer. Med Watch On Remote kan Gear 2 anvendes som fjernbetjening via den infrarøde port. Jeg havde held med at styre både TV’et og HD-boksen fra YouSee.

Diktafonen kan optage lydklips på fem minutters længde stykket, og straks efter overføres optagelsen til telefonen.

Der er 4 GB indbygget hukommelse, som ikke kan udvides. Det kan bruges til f.eks. at have musik liggende. Og det er faktisk muligt, at parre ens Bluetooth-headset med Gear 2 og så løbe en tur med musik i ørerne, mens ens fitness data trackes.

Når der forhåbentlig i kommende produkter introduceres GPS og mere hukommelse, kan telefonen for alvor blive hjemme.

Overraskende godt kamera

Da jeg første gang så kameraet i Samsung Galaxy Gear havde jeg ikke den store fidus til, hvad det skulle gøre godt for, men Gear 2 har ændret min opfattelse.

Kameraet på to megapixels og autofokus, der tilmeld kan tage billeder i 16:9 format, leverer et overraskende godt resultat. Linsen er lokaliseret som en integreret del af urets fremadvendte kant, og hjemknappen kan sættes op til at åbne kameraet, ved at klikke to gange på den.

Billederne overføres med det samme til telefonen, med mindre det vælges, at den kun skal synkronisere, når opladeren er sat til.

Der kan også optages små korte videoklips på op til 15 sekunders varighed endda i HD 720p kvalitet.

Jeg er ikke i tvivl om, at kameraerne i smartwatches vil udvikle sig fremadrettet, og i mange situationer, vil det erstatte mobilens, da det altid er lige ved hånden.

Billeder taget med Samsung Gear 2

Nogenlunde batteritid

Jeg er ikke så glad for batteritiden i Gear 2, som jeg var i Gear Fit, hvor jeg kunne undvære opladeren i tre en halv dag, præcis det Samsung lover.

Med Gear 2 skal der oplades cirka hver anden dag. Selvom Samsung siger 2-3 dage ved typisk brug, oplever jeg det i praksis som lige i underkanten. Batteriet har i øvrigt en kapacitet på 300 mAh.

Opladeprocessen er desværre kluntet lavet. Der skal klikkes en plastikdims bagpå, før Micro-USB stikket kan tilsluttes. Der burde havde været oplademulighed direkte i uret, da plastikdimsen sagtens kan blive væk, og så er man VIRKELIG på den.

Testvideo optaget med Samsung Gear 2

Udelukkende til Samsung-telefoner

Samsung Gear 2 er aktuelt understøttet af 17 Samsung-modeller. Blandt andet Galaxy S5, Note 3, Galaxy S4 og Galaxy S3. Men det er ærligt talt noget pjat fra Samsungs side, at holde smartwatch-produkterne eksklusivt til Samsung.

Jeg har nørdet lidt og fundet Samsung Gear 2 Manager som installationsfil. Den lagde jeg ind på Sony Xperia Z2, og Gear 2 taler fint sammen med Sonys nye topmodel. Selvfølgelig er der nogle småting, som driller lidt, men ikke noget der ville være uløseligt for Samsung.

Men andre ord. Det er en forretningsmæssig beslutning, ikke en teknisk, at Gear 2 (eller Gear Fit), kun fungerer med Samsungs telefoner.

Baggrund: Wearables – next big thing – sådan bliver fremtiden

Konklusion: Meget bedre end forgængeren

Samsung har helt klart strammet sig an da de udviklede Gear 2, som er et væsentligt bedre produkt end forgængeren Galaxy Gear, men der er stadig plads til forbedringer.

Jeg savner særligt GPS, så uret kan anvendes til tracking på egen hånd, og der skal forbedres betydeligt på designet, hvis en bredere målgruppe skal tiltrækkes.

Der er pluspoint fordi produktet er vand- og støvtæt efter IP67 standarden, og designforbedringen og bedre batteritid taler også for produktet.

Gear 2 og Samsung Galaxy S5 har i testperioden ikke altid haft optimal kontakt via Bluetooth. Nogle gange kan forbindelsen afbrydes selvom enhederne er inden for rækkevidde af hinanden, det kan være hvor telefonen ligger på et bord, lige hvor man sidder. Her oplevede jeg Gear Fit som mere driftsikker.

Prisen er aktuelt omkring 2.200 kroner for Gear 2, hvilket er noget mere end de godt 1.500 kroner, som Gear Fit ligger til. Jeg synes, det er mange penge for et produkt fra en ny kategori, som vil udvikle sig enormt de kommende år.

Netop derfor er det meget vanskeligt at karaktergive. Men jeg ender på 3 ud af 6 stjerner. Primært fordi jeg forventer, at kommende generationer bliver markant mere interessante.

Du skal købe Gear 2, hvis du vil lege med på det seneste nye, og samtidigt er parat til at acceptere din rolle som ”beta-tester”. Gear 2 findes også i en billigere version med navnet Gear 2 Neo, der ikke har kamera.

Android Wear – nyt system til wearables

Fordele og ulemper

Fordele

– Flot tydelig skærm
– Sidder godt på armen
– Intern hukommelse og fine kameramuligheder

Ulemper

– Ingen GPS
– Data lagres hos Samsung og ikke i ens favorit applikation
– Begrænset rækkevidde og ustabil forbindelse

Mere til historien

Fordi markedets for wearables vil eksplodere de kommende år vil rigtigt mange forskellige producenter være med, for at få deres bid af kagen. Selv Motorola har budt ind. Det er sket med produktet Motorola Moto 360.

Samsung Gear 2
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram