Nokia: Derfor satser vi på Android

INTERVIEW: Nokia X-serien skal introducere køberne til Microsofts tjenester. Over tid skal de skifte til Windows Phone. Nokia-chef forklarer meningen med Android.

Nokia XL

Præsentationen af Nokia XL (Foto: MereMobil.dk)

Nokia lancerede ved Mobile World Congress tre Android-baserede smartphones, målrettet udviklingslandene, også omtalt som emerging markets. Produkterne Nokia X, X+ og XL er prissat fra 89 til 109 euro.

Nokia benytter den gratis open source del af Android, der er uden Google services, hvilket er normalt for mange småproducenter i disse lande. I stedet for Google er telefonerne bundet op mod Microsofts tjenester som Outlook og OneDrive.

Applikationerne hentes fra Nokias egen Android app-store, som udviklerne kan vælge at publicere apps til, eller fra alternative app-stores. Derudover kan brugerne manuelt installere apps (sideloade), en fremgangmåde der, ifølge Nokia, er almindeligt i emerging markets.

Nokia klar med Android-telefoner uden Google

– ”Vi har ikke kunne dække hele markedet med Asha-telefonerne fordi specifikationer også betyder noget i de lande. Så vi manglede noget nyt der, og vi besluttede derfor at lancere X-serien,” forklarer Hans Henrik Lund fra Nokia.

Hans Henrik Lund er marketingschef for Lumia-serien, og MereMobil.dk interviewede ham under årets Mobile World Congress i Barcelona.

I takt med der sælges færre featurephones, og flere smartphones, har Nokia ønsket at være bredere repræsenteret i markedet.

Nokia, Hans Henrik Lund

Hans Henrik Lund, marketingschef for Lumia-devices i Nokia (Foto: MereMobil.dk)

Store potentialer

I Danmark er der omkring 7 millioner mobiltelefoner i brug blandt 5,5 millioner mennesker, hvilket i forhold til eksempelvis Indien, er et dryp i havet. Indien har 1.22 milliarder indbyggere og teleselskaberne i landet fordeler 875 millioner abonnementer blandt sig.

Kina med 1,3 milliarder borgere kan noteres for 1,2 milliarder mobilabonnementer, ifølge Reuters.

Tallene gør det dermed tydeligt, hvorfor mobilproducenterne er ganske interesseret i disse markedsområder.

Lyt podcast: Derfor er lavprismobiler vigtige

Nokia X er dyre telefoner

I vores del af verden, er kunderne vant til at give mange penge for highend-telefoner, men sådan er det ikke i lande som Indien og Kina, hvor mobilbrugerne kræver gode telefoner til meget lave priser. Men selvom produkterne er billige, set med vestlige øjne, betyder det ikke, at der ikke kan tjenes penge.

De ultra lave priser hænger sammen med levestandarder og indtægter, der i udviklingslandene er væsentligt anderledes, end i vesten.

– ”Over mange år har vi bevist, at vi kan penge på telefoner helt ned til 50 Euro. For os er Nokia X ikke billlige telefoner,” lyder det fra Hans Henrik Lund.

Web-TV: Første kig på Nokia XL

Ifølge Gartner solgte Nokia 61 millioner featurephones i andet kvartal 2013, et fald fra 83 millioner i samme kvartal 2012.

Han mener ikke, at Nokia X vil kannibalisere på Lumia-serien.

– ”Alt vores interne research viser, at lanceringen af X er værre for Samsung end for Lumia. Vi forventer, at Nokia X vil booste vores globale markedsandele,” forklarer Nokia chefen.

Nokia solgte, ifølge egne tal, 255 millioner mobiltelefoner i 2013 og omkring 30 millioner Lumia produkter.

Android fører men Google mister fodfæste

Stephen Elop præsenterer Nokia X

Stephen Elop præsenterer Nokia X (Foto: MereMobil.dk)

Først Nokia X så Nokia Lumia

Nokia X-produkterne skal introducere kunderne til universet af tjenester fra Microsoft. Det er ifølge Nokia strategien. Netop derfor at Googles services ikke er at finde på produkterne. Det handler om, at få flere til at oprette en Microsoft ID.

– ”Den første digitale oplevelse for folk i emerging markets, skal være med Microsofts services som Outlook og OneDrive. Så første gang en person kommer på nettet i f.eks. Indien, skal det være via en Microsoft ID. Når de er fortrolige med Microsoft og de tjenester, der tilbydes, skal de gerne tage det næste skridt, og opgradere til Lumia. Det er et ’feeding system’. Det vigtigste er, at få dem på Microsoft ID og ikke Google,” fortæller Hans Henrik Lund.

Lumia produkterne skal i udviklingslandene bringes ned på endnu lavere prispunkter, for at gøres overgangen fra X til Lumia økonomisk interessant for kunderne. Det er aktuelt noget Nokia arbejder på.

Nokia Lumia 520 sælger bedst på Windows Phone

Nokia, Hans Henrik Lund

Hans Henrik Lund, marketingschef for Lumia-devices i Nokia (Foto: MereMobil.dk)

Ingen ændring i Windows Phone strategien

Nokia har ikke ændret ved Windows Phone stratgien. Microsofts styresystem er fortsat den primære smartphoneplatform

– ”Intet har ændret sig på Lumia strategien. Vi vil hamre innovation ind i topprodukterne og lade dette falde ned gennem produktporteføljen,” slutter Hans Henrik Lund interviewet med MereMobil.dk.

Her i begyndelsen af året forventes handlen hvor Microsofts køb Nokias mobilforretning at blive godkendt af myndighederne. Nokia forventer at kunne annoncere yderligere om emnet, i løbet af årets første kvartal.

Det er ikke besluttet endnu, hvilket brand der vil være på produkterne, når Nokia er opslugt af Microsoft.

Test: Nokia Lumia 1520 – en kæmpe

Mere til historien

Nokia har tidligere afvist alle spekulationer om, at de vil gå ind i Android. Under et interview med Nokias topchef Stephen Elop i 2012 var meldingen til de inviterede journalister.

– ”Årsagen til at vi ikke valgte Android i 2010 er, at vi tror at ved at vælge Windows Phone, får vi bedre mulighed for at kunne skille os ud”.

Hør også teleanalytikerens vurdering af Nokias chancer fremadrettet.

Chromebook-sagen: Digitale redskaber i undervisningen er i fare

Den langstrakte sag om brugen af Chromebooks og Google Workspace i folkeskolen trækker endnu en gang ud.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Android 15 er ude i beta – se nyhederne

Google har sendt første betaversion af Android 15 ud til offentligheden. Se hvordan du får den.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Kilder: Google overvejer betaling for søgninger

Google er presset af OpenAI's ChatGPT, og kan stå foran den største omvæltning i søge-forretningen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram