LG G Pro 2 med 5.9-tommer skærm er officiel

LG G Pro 2 er en ny phablet-topmodel, der kommer ny oplåse-metode og udvidede kamerafunktioner.

LG G Pro 2

LG G Pro 2

LG er klar med en efterfølger til Optimus G Pro, bekræfter producenten i en pressemeddelelse.

LG G Pro 2 har 5.9 tommer Full HD IPS-skærm, der er helt fri for betjeningsknapper. Som på LG G2 og LG G Flex er knapperne flyttet til bagsiden.

Denne phablet har Snapdragon 800 processor på 2.26 GHz (quad-core). Der er 3 GB RAM, og G Pro 2 kommer i versioner med henholdsvis 16 og 32 GB intern hukommelse, der kan udvides yderligere via microSD-kort.

Der er tale om en 4G LTE telefon, der inkluderer LTE-A, Wi-FI a/b/g/n/ac, NFC og  Bluetooth 4.0.

LG G2 Mini er på vej

Udvidede kamera-funktioner

Kameraet på 13 megapixels har en ny udgave af den optiske billedestabilisator (OIS+), som sikrer mindre rystelser på billeder. Med funktionen Magic Focus kan brugeren desuden justere dybde og fokus på et billede, inden det bliver gemt.

Frontkameraet på 2.1 megapixels bruger nu ikke kun skærmen som søger. Nu tilføjes også en hvid baggrund, der sørger for, at give mere lys til ens selfies.

Det almindelige fotolys hedder nu ”natural flash” hvilket betyder, at motivet bliver eksponeret med en mere balanceret farvetemperatur, og forhindrer fotolys-hvide billeder i mørke omgivelser.

Videooptageren kan optage i kvaliteten 4K Ultra HD og 1080p med 120 fps.

Stortest: LG G Flex

Ny funktioner i brugerfladen

LG G Pro 2 har en opdateret version af brugerfladen Emotional UX, hvor Knock On er udvidet med en Knock Code, hvor brugeren af enheden kan låse den op, ved at tappe en bestemt kombination på den låste skærm. Knock Code har 86.367 kombinationer, oplyser LG.

Med Content Lock bliver det muligt for brugeren at låse bestemte filer, fotos, notater og videoer med et password.

En anden ny funktion, er muligheden for at køre to separate browservinduer på skærmen på én gang.

Vægten på telefonen er 172 gram, og den måler 157.9 x 81.9 x 8.3 mm. Batteriet er på 3.200 mAh.

Måske ikke til Danmark

Selvom LG G Pro 2 lyder som en spændende telefon, er det ikke særligt sandsynligt, at den kommer på hylderne i Danmark.

– ”G Pro har ikke tidligere været på det nordiske marked,” skriver LG i et kortfattet svar til MereMobil.dk.

På MereMobil.dk holder vi øje med, om LG G Pro 2 på et tidspunkt dukker op i de danske og nordiske butikker.

LG G Pro 2 specifikationer

–    Chipset: Qualcomm Snapdragon 800 (2.26 GHz quad-core)
–    GPU: Qualcomm Adreno 330
–    Display: 5.9” Full HD IPS (1920 x 1080)
–    Hukommelse: 3 GB DDR3 RAM / 16 GB/ 32 GB eMMC ROM / microSD
–    Kamera: 13.0 MP OIS+ / Front 2.1 MP
–    Batteri: 3,200 mAh
–    Android 4.4 KitKat
–    Størrelse: 157.9 x 81.9 x 8.3mm
–    Vægt: 172g
–    Netværk: 4G LTE / HSPA+
–    Bluetooth Smart Ready (BT 4.0) / WiFi (802.11 a/b/g/n/ac) / NFC
–    Farver: Titan, White, Silver

Mere til historien

En ekstra detalje i dette produkt er, at batteriet kan tages ud af brugeren, og ikke er pakket sammen med teknik og cover, som vi har set det på LG G2 og LG G Flex.

Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Android 15 er ude i beta – se nyhederne

Google har sendt første betaversion af Android 15 ud til offentligheden. Se hvordan du får den.

(mere…)
Google I/O 2024 datoen – hvad skal du forvente?

Google har netop offentliggjort datoen for dette udviklerkonference. Her er, hvad du skal forvente.

(mere…)
Android 15 vil tillade tracking når mobilen er slukket

Når Android 15 frigives er en af nyhederne, at en enhed kan findes, selvom den er slukket.

(mere…)
Besked-appen på udvalgte Android-telefoner får chat-robot

Googles AI-værktøjer dukker op i Besked-appen på udvalgte Android-telefoner.

(mere…)
Ældre Samsung Galaxy-modeller får AI-funktioner i marts

I slutningen af marts kan ejere af flere Galaxy-enheder glæde sig over, at Galaxy AI-funktionerne er klar.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram