Sådan sætter du PIN-kode på din iPhone

TIP: Beskyt din iPhone og det personlige indhold med en PIN-kode. Se her hvordan du gør.

iPhone, pinkode, sikkerhed

Adgangkode på iPhone (Foto: John G. Pedersen).

Hvordan får jeg kode på min iPhone? Det spørgsmål stiller mange, når det går op for dem, hvor meget peronligt indhold der ligger frit tilgængeligt og ubeskyttet i lommen.

Danskernes smartphones står generelt på vid gab, viser en undersøgelse som Epinion har lavet for 4T Mobile Payments. Ved udgangen af 2013 var det mere end hver tredje smartphone-ejer, der ikke havde beskyttet mobilen med en adgangskode.

Telefonerne i dag indeholder blandt andet adgangskoder til hjemmesider, private billeder, adgang til Facebook-vennerne, SMS-beskeder og mails. Når vi begynder at bruge smartphonen som betalingsmiddel, bliver det endnu mere vigtigt, at have kontrol over sikkerheden.

Allerede i dag er iPhone og iPad sat op med en iTunes-konto hvori Dankortet ligger. Så er der alt mulig grund til, ikke at lade ens smartphone ligge frit fremme, uden opsyn.

Nedenstående tips virker på iPhone og iPad med iOS 7 eller nyere.

Test: iPhone 5S er mere af det samme

Sådan aktiverer du PIN-koden på SIM-kortet

Når iPhone genstartes eller SIM-kortet tages ud, er det vigtigt at SIM-kortets kode er aktiveret. Det forhindrer, at uønskede personer foretager opkald på din telefonregning. I hvert fald hvis mobilen har været slukket, eller SIM-kortet er tabt.

Husk, at SIM-kortet kan sættes i en hvilken som helst telefon, og er koden ikke aktiveret, er der fri mulighed for at ringe, sende SMS-beskeder og bruge data.

1. Åben ”Indstillinger” > ”Telefon”.

2. Vælg ”PIN-kode til SIM”.

3. Aktiver punktet ”PIN-kode til SIM”.

Nu spørger iPhone efter den PIN-kode, som du fik sammen med SIM-kortet fra teleselskabet. Indtast denne og tryk ”OK”.

Bemærk: Koden kan du siden havde ændret. Er dette tilfældet angiver du denne.

Under punktet ”Skift PIN-kode” kan du indstille din personlige PIN-kode til SIM-kortet.

Sådan låser du iPhone med PIN-kode

Koden til SIM-kortet er ikke nok. Du skal også opsætte en kode, der ved dagligt brug beskytter dit indhold.

1. Åben ”Indstillinger” > ”Generelt”.

2. iPhone 5S: Vælg ”Touch-ud & adgangskode”. Andre iPhones vælg ”Lås med kode”.

3. Vælg ”Slå kode til”.

4. Indtast den ønskede PIN-kode

Det er muligt i punktet ”Kræv kode” at angive om koden skal aktiveres straks efter at telefonens skærm er slukket, eller om den må være åben i f.eks. 5 minutter, inden den skal angives igen.

iPhone 5S kan desuden sættes op med fingeraftryksgenkendelse via Touch-id funktionen.

Tip: Sådan ser du tidspunktet på beskeder i iPhone og iPad

Mere til historien

Uanset hvor mange koder du har på telefonen, erstatter det ikke sund fornuft og omtanke, der er den vigtigste beskyttelse. I podcasten ”Derfor skal du tage sikkerheden seriøst” kan du høre, hvordan dit liv kan blive blotlagt, hvis telefonen ikke er tilstrækkeligt beskyttet.

Tech-gaver til konfirmanden? Få idéer her

KØBSGUIDE: Står du og skal til konfirmation? Og hvad skal konfirmanden så have? Vi kommer her med tips til tech-gaver.

(mere…)
Papirkurven i Gmail stjæler din gratis plads

TIP: Hvis din gratis plads i Gmail er ved at løbe tør, skal du tjekke papirkurven og et par andre ting.

(mere…)
iOS 17.5 er på vej – her er nyhederne

Apple har udgivet den anden betaudgave af iOS 17.5. Vi har set på de største nyheder i opdateringen.

(mere…)
Gmail og YouTube brugere skal være opmærksomme

Selvom du har sikret din konto til Gmail og YouTube, så er det ikke nødvendigvis nok.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram