Få bedre lyd ud af din smartphone og iPad – test af Parrot Zikmu Solo og SmallPod Air

TEST: Højtalerne i smartphones rgner sig ikke til musik, og enhver musikentusiast vil få ondt i ørerne blot ved tanken. Vi har testet to fede lyd-gadgets til hjemmet – Parrot Zikmu Solo og SmallPod Air.

Podspeakers SmallPod Air

Podspeakers SmallPod Air

Mange danskere benytter sig af, at høre musik på deres smartphone eller via deres smartphone. De indbyggede højtalere er blevet bedre med tiden, men der er langt op til den lyd, som man får med en ekstern højtaler.

En af de smartphones, som har den bedste interne højtaler er uden tvivl Årets Mobil 2013 HTC One.

 – TEST: HTC One – den nye smartphonekonge

Men vil du have den gode lyd, så er der ingen vej udenom, så skal du bruge en ekstern højtaler. Disse fås i mange forskellige prisklasser. I denne test har vi haft nogle af de dyrere muligheder under luppen.

En søjle af lyd

Parrot Zikmu Solo  (Foto: Parrot)

Parrot Zikmu Solo (Foto: Parrot)

Parrot Zikmu Solo er en 100 watts gulvhøjtaler, med en højde på 75 cm, der skaber en simuleret stereoeffekt. Ud over højtalerne langs toppen, sidder der en kraftig subwoofer, der peger ned i gulvet.

Lyden har en lækker fylde, også når der spilles ved lav lydstyrke. Desuden har den fine detaljer i både mellemtone og diskantområdet. Zikmu Solo spiller bedre end man umiddelbart ville forvente, af en enlig søjle-højtaler.

Højtaleren har et hav af tilslutningsmuligheder, inklusive Bluetooth så der kan streames fra enhver telefon. På toppen sidder en dock til gamle iPhones og iPods. Parrot har ikke planer om en udgave til iPhone 5, der passer til Apples Lightning-stik.

Zikmu Solo kan finjusteres via en smartphone app til Android og iPhone. I app’en kan det angives om højtaleren står mod væggen eller i et hjørne, hvorefter lyden optimeres efter opgivelserne.

Bedømmelse: Avanceret og velspillende, til personer med behov for fyldig lyd ved forskellige musiktyper.

Dagspris cirka 4.999 kroner.

Ikoniske bobler

Podspeakers SmallPod Air

Podspeakers SmallPod Air

SmallPod Air er rigtige stereohøjtalere med ikoniske bobler, som det fremtrædende designstatement. Der er tale om klassiske hi-fi højtalere, der har fået Apples AirPlay-funktion, så der nu kan spilles musik trådløst fra iPhone, iPad og Mac.

Den ene enhed forbindes til strøm, og det medfølgende højtalerkabel skaber forbindelse til den anden højtaler. Når de små ben fra salgspakken er sat under, er SmallPod Air et stærkt signal om, at ejeren både tager lyd og design seriøst.

Højtalerne spiller utroligt rent, og egner sig bedst til akustisk musik. Hvis du er bas og dance-typen, skal du vælge et andet produkt, for SmallPod er en rigtig ”lytte-højtaler”.

Selvom både design og lyd går op i en højere enhed, må jeg erkende, at der mangler dybde i lyden. SmallPod Air har udgang til subwoofer, men sådan en er ekstraudstyr til omkring 3.700 kroner.

Bedømmelse: Designet er et statement, og lyden fremragende, dog anbefaler vi tilkøb af subwoofer.

Vejledende pris: 4.500 kroner.

Konklusion: Lyd til den kritiske lytter

Begge produkter vi her har testet er lydoplevelser til den kritiske lytter.

Jeg er vild med SmallPod Air på grund af designet, men i større rum mangler de fylde. Parrot Zikmu Solo spiller bedst all-round, men er ikke for musikentusiasten. Mit valg bliver Parrot, fordi jeg sjældent har tid til at sidde og lytte til musik uden forstyrrelser.

Parrot Zikmu Solo
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
To nye AirPods (4. generation) er på vej

Apple begynder angiveligt produktionen af to nye AirPods-modeller (4. generation) i maj.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram