Sony Xperia Z1 Compact test – fremragende kraftværk

TEST: Nu kan du få en lille smartphone, der har kræfterne fra en stor. Vi har testet Sony Xperia Z1 Compact, som ganske enkelt er imponerede god.

Da Samsung kom i slutningen af 2012 kom med Galaxy S III Mini forventede mange fans, af den koreanske elektronikgigant, at maskinkraften fra toptelefonen blev leveret i et mindre layout.

Men både ved S III Mini og S4 Mini lanceringerne måtte mobilkøberne gå skuffede hjem, da ”mini” også betød mindre ydelse fra telefonen.

I iPhone-lejren efterspørger nogle forbrugere en lidt større skærm, men ikke så stor at vi taler fem tommer. Problemet for denne kundegruppe har været, at Android-mobiler der størrelsesmæssigt kunne være interessante, ikke har kunne levere en premium brugeroplevelse, som iPhone-brugerne er vant til.

Web-TV: Xperia Z1 Compact skal kapre iPhone-kunder

Sony er de første, der har fået øje på dette åbenlyse hul i markedet, og det er præcis her, at Sony Xperia Z1 Compact passer ind.

Afrundet og behageligt design

Z1 Compact har behagelige runde former og ingen skarpe hjørner, der generer når mobilen holdes i hånden eller sættes mod øret ved samtaler.Det kompakte format får telefonen til at lægge perfekt i hånden såvel som i lommen.

Åbningerne til microSD kort, micro-USB-stik til opladning samt SIM-kort er beskyttet af plastikflapper med en lille membran på, så vand og fugt kan holdes ude.

I toppen sidder stikket til headset. Dette er ikke umiddelbart beskyttet, men det skal man ikke lade sig narre af. Sony har nemlig konstrueret åbningen således, at der ikke den vej igennem kan trænge vand ind.

På Z1 Compacts højre side er volumenkontrollerne placeret lige under powerknappen. Vi finder også en fysisk kameraudløser. Venstre side har ingen knapper, men derimod et stik så telefonen kan placeres i en oplade-dock, som dog er ekstra udstyr.

Inden i er den en tiger

Med meget få undtagelser er Sony Xperia Z1 Compact fuldkommen ens med Xperia Z1, der kom i efteråret 2013. Det er faktisk kun skærm- og batteristørrelse, der er blevet nedgraderet.

Herunder kan du se nogle af de vigtigste specifikationer.

Som det tydeligt fremgår, er den fysiske størrelse og vægt blevet mindre, og prisen for dette er naturligt nok blevet skærmen og batteriet.

 Xperia Z1 CompactXperia Z1
   
Skærm4.3”5.0”
Opløsning720 x 1280 px – 342 PPI1080 x 1920 px – 441 PPI
Hukommelse16 GB, 2 GB RAM16 GB, 2 GB RAM
MicroSDJa, op til 64 GBJa, op til 64 GB
4GLTE Cat4LTE Cat4
NetværkWi-Fi 802.11 a/b/g/n/aWi-Fi 802.11 a/b/g/n/a
 Bluetooth 4.0 og NFCBluetooth 4.0 og NFC
Kamera20.7 MP, 1/2.3 sensor20.7 MP, 1/2.3 sensor
Frontkamera2 MP2 MP
Processor QualcommQuad-core 2.2 GHzQuad-core 2.2 GHz
GPUAdreno 330Adreno 330
SensorerAccelerometer, gyro, proximity, compassAccelerometer, gyro, proximity, compass
Batteri2300 mAh3000 mAh
Vægt136 gram170 gram
Størrelse127 x 64.9 x 9.5 mm144 x 74 x 8.5 mm

Fantastisk ydelse

Det er skønt at anvende Xperia Z1 Compact . Den er lyn hurtig og reagerer omgående på alt, man beder den om. Lister med SMS-beskeder, mails såvel som internet sider, følger fingeren på skærmen helt præcist.

Når der bladres mellem programsiderne og forsideskærmene med genveje og widgets, er alt super flydende. Man har virkelig fornemmelsen der kendes fra topmodellen, uden kedelige kompromisser.

I benchmark-programmet AnTuTu, der måler den rå ydelse, scorer Z1 Compact 35.236 point, og det bringer denne smartphone helt op på siden af Samsung Galaxy Note 3 og LG G2 (35.559 point).

Heller ikke på netværksdelen oplever jeg udfordringer.

Telefonen understøtter alle relevante 2G og 3G frekvenser, samt otte 4G LTE frekvensbånd, og Cat4-versionen bringer den teoretiske download-hastighed op på 150 mbit/s, hvilket dog er vanskeligt at tvinge ud af mobilen. Det normale på 4G er et sted mellem 15 og 25 mbit/s, men det er meget afhængigt af lokale forhold. Jeg har testet på Telias 4G LTE-net.

Via trådløst netværk, der også har den nyeste AC-standard indbygget, har jeg kunne presse omkring 30 mbit/s igennem, hvilket på vores kontor er det hurtigst opnåelige.

Siden Xperia Z1 kom på markedet, har Sony vedligeholdt telefonen med nye software-versioner og den oprindelige Android 4.2.2 er nu kommet op på version 4.3. Dette sammen med flere opdateringer af de indbyggede Sony-apps har betydet, at Xperia Z1 (og Xperia Z1 Compact,) nu på flere punkter yder langt bedre.

Xperia Z1 vil senere blive opdateret til Android 4.4 KitKat, oplyser Sony. Marketingschef Morten Johansen i Sony Danmark siger til MereMobil.dk, at Xperia Z1 Compact også er på Android 4.4-opdateringsplanen.

Web-TV: Sony vil ikke satse på de helt billige smartphones

Reduceret skærmopløsning

En af de ting ejere af denne telefon skal være opmærksomme på er det faktum, at skærmen ikke har den samme HD-opløsning  som vi så det på Xperia Z1.

I stedet for 1080 x 1920 pixels fordelt over fem tommer må man affinde sig med 720 x 1280 pixels. Jeg må erkende, at det i dagligt brugt ikke nogen forskel giver, i hvert fald ikke til mit brug.

Til gengæld har telefonen, præcis som storebroderen, såkaldt Triluminos skærmteknik med X-Reality, som ifølge Sony giver en naturligere gengivelse af farver. Denne teknik kan desuden opskalere videoer og billeder, ved tilføjelse af flere pixels, dog uden at billedet fremstår unaturligt.

Skærmens samlede ydelse og betragtningsvinklen er godkendt, så der er fuld power på oplevelsen, selvom der kun er 4.3 tommer til rådighed.

Tidligere Sony-telefoner har ofte fået kritik fra køberne, fordi skærmen hurtigt blev fedtet og grim at se på, hvilket skyldes den særlige antishatter-film. Sony fortæller os, at Xperia Z1 Compact ikke har denne belægning på bagsiden, men at der stadig benyttes antishatter på selve skærmen.

Gode programmer og overblik

Sony har deres helt eget unikke udtryk i Android-systemet. Det ses blandt andet på kalender, kontakter, opkald, mail og SMS-beskeder. Sony formår her at levere en god kombination af overblik og brugervenlighed.

Den overskuelige kalender har dag, uge, måned, år og agenda-visning. I ugeoversigten kan man se ugenummeret, hvilket jeg tror mange sætter stor pris på.

Sonys telefoner understøtter mails og synkronisering via Microsoft Exchange, Gmail, Yahoo Mail og andre kendte mailtjenester. I Exchange vises mails i tråde, noget jeg personligt er stor fan af, men der kan også vælges andre sorteringsmuligheder.

Jeg er begejstret for Sonys SMS-applikation, der er blandt de allerbedste på markedet. Sammen med et super godt tastatur og ordbog er  SMS-delen helt i top. Der er flere muligheder for at tilpasse tastaturet ud fra ens personlige præferencer. Jeg har eksempelvis fjernet komma og punktum ved siden af mellemrumstasten, og derved reduceret mine fejltryk betragteligt.

Også topgardinet med genveje til systemfunktioner kan tilpasses. Ligeledes er det muligt at oprette mapper på hjemmeskærme, såvel som i hovedmenuen.

Jeg synes fortsat at Sony leverer en af de bedste samlede bruger-oplevelser på Android-platfomen. Ingen Disney-ficerede farver, men et rent og enkelt resultat.

Test: Smartwatch-duel – Sony mod Samsung

Walkman, Album og Film rykker

Sony har nok den bedste musikafspiller. Walkman brandet skuffer ikke her, og der er fine muligheder for justeringer af lyden, så den matcher ens smag, i forhold til musikken der lyttes til.

Den eneste anmærkning jeg har er, at hvis der anvendes et par rigtige hovedtelefoner, er lyden lidt for lav, i forhold til hvad jeg synes er fedt.

Film- og fotoalbum er ligeledes rigtigt godt. Album kan også vise billeder fra tjenester som Picasa og Facebook, så du får samling på dine og vennernes seneste oplevelser.

Jeg synes også det er ret blæret, at ens fotos kan ses på et kort, så det er visuelt hvor de er taget. Er dette ikke nok, kan billeder også visualiseres på en roterende globus.

Højtaleren er placeret i bunden af telefonen, så lyden ikke kvæles når mobilen ligger på bordet, men lydkvaliteten er ikke oppe i det niveau, som vi har set på HTC One og iPhone.

En rigtig fotomobil – med apps

Xperia Z1 Compact har trods den reducerede størrelse et kamera på 20.7 megapixels (1/2.3” sensor) med billedsensoren Exmor RS samt Bionz processor til efterbehandlingen. Kameraet benævner Sony også som G Lens. Til sammenligning er sensoren i iPhone 5 og Samsung Galaxy S4 på 1/3.0”.

Kameraets samlede ydelse er godkendt, og der kan tages fotos der i de fleste situationer er gode nok, til at det almindelige kamera kan blive liggende hjemme.

Sony siger selv, at de har presset et mellemklasse kompakt-kamera ind i Z1 såvel som Z1 Compact, men det er desværre ikke altid at autofokus sidder lige i skabet. Det er ikke et problem, blot en observation, der måske kan justeres i kommende softwareopdateringer.

Inde i kameraet har Sony gjort apps mulige. Med Social Live kan man sende direkte video ud på ens Facebook-profil, og med AR effekt kan der leges med interaktive effekter, der kan forvandle kontoret eller dagligstuen til et blomsterunivers eller en 70’er fest.

Det bedste effekt-app er Timeshift Burst, der anvendes når motiver i bevægelse skal fanges. Telefonen på et splitsekund i stand til at skyde 30 billeder før og 30 billeder efter udløseren blev aktiveret. Bagefter kan man finde det flotteste og skarpeste, som gemmes i galleriet.

Har du brug for en lommelygte, eller lidt ekstra lys til foto og video, så er mobilen udstyret med en enkelt LED fotolys diode.

Vand- og støvtæt

Som de øvrige Sony-telefoner i highend-klassen er denne også vand- og støvtæt. Ifølge specifikationerne kan den klare 1,5 meter dybt ferskvand i 30 minutter. Men det er ikke nok for mig. Jeg var nødt til at udfordre den lidt.

Xperia Z havde jeg i foråret med på en lille dykketur i svømmehallen, og Z1 Compact blev udsat for akvarievand. Jeg har nu omkring 30 minutters video i Full HD kvalitet, af fisk der svømmer rundt.

Det er faktisk vildt imponerede hvor skarp video under vand rent faktisk er, og telefonen kan tilmed autofokusere på fisk der svømmer forbi.

Jeg kan ikke anbefale at efterprøve dette, da brugsanvisningen indeholder en række forbehold. Min pointe er blot, at hvis man skulle tabe telefonen i toilettet eller akvariet, så skal den såmænd nok overleve.

Fremragende batteritid

Jeg var noget skeptisk da Sony fortalte at Xperia Z1 Compact ville få et batteri på kun 2.300 mAh, altså 700 mAh mindre end på Xperia Z1, men i praksis er bekymringen blevet gjort til skamme.

Batteritiden er aldeles fremragende, men der er naturligvis også en mindre skærm, med mindre opløsning, til at trække på strømresurserne.

Det er intet mindre end fantastisk at man efter 17 timer og 30 minutters drift fortsat har over 20 procent strøm tilbage, uden følelsen af, at der er blevet sparet på noget. Min telefon kører med to mailkonti, Facebook Twitter, Google Plus og alt det løse. Jeg holder mig heller ikke tilbage når det kommer til samtaler, SMS-beskeder og brug af internet.

Jeg har ikke engang anvendt STAMINA-tilstand, der ved at lukke for baggrundsdata for alle apps og funktioner, som brugeren ikke har godkendt, kan spare yderligere strøm.

Den nyeste softwareopdatering til Xperia Z1 indeholder i øvrigt, som Z1 Compact, funktionen ”Sæt baggrundsdata i kø”, hvor datakommunikation i baggrunden sendes i pakker, fremfor real-time. Også dette sparer strøm.

Blandt andre strømfunktioner finder vi Placeringsbaseret Wi-Fi, hvor trådløst netværk kun er aktiveret, når mobilen fysisk befinder sig i nærheden af et kendt netværk.

Sony Xperia Z1 Compact er nærmest umulig at køre træt, hvilket bestemt ikke trækker ned i karakteren.

MereMobil topkarakter
Dette produkt har fået tildelt top-karakteren 6 ud af 6 stjerner fra MereMobil.dk

Konklusion: Mere power end øjet ser

Xperia Z1 Compact er en af Sonys bedste telefoner, nogensinde. Alle de småirriterede bugs, der er set i foregående produkter, er væk i denne telefon.

Web-TV: Se testen af Xperia Z1 Compact

Sony rammer med Z1 Compact, efter min opfattelse, tusindvis af mobilbrugere, og har potentialet til at blive en kæmpe succes.

Der har i lang tid manglet et powerprodukt omkring 4.3-tommer størrelsen, og endelig er det her. Mon ikke at Samsung vil skæve til Sony og forsøge at lure, hvordan salget går.

Xperia Z2 – ny topmodel er lækket

MereMobil.dk Anbefaler
MereMobil.dk anbefaler
Sony Xperia Z1 Compact

Z1 Compact har en helt utrolig god størrelse, og præcis som Sony lover, så yder den hvad man forventer, og endda mere til. Lydkvaliteten ved samtaler er god, strømtiden lang, billederne gode og netforbindelserne er hurtige. Hvad mere kan man næsten forlange?

Jeg er blevet så glad for Sony Xperia Z1 Compact, at jeg uden problemer kan tildele den ”MereMobil.dk anbefaler”-symbolet. Men det stopper ikke her.

Z1 Compact fortjener også helt klart topkarakteren seks ud af seks stjerner.

Dagsprisen på Sony Xperia Z1 Compact er lige uden 4.000 kroner uden abonnement.

Fordele

– Høj ydelse i reduceret størrelse
– Godt kamera, god lyd, vandtæt
– Lang batteritid og god brugeroplevelse

Ulemper

– Opladestik i øverste venstre side
– 16 GB intern hukommelse
– Ikke Full HD-skærm opløsning

Mere til historien

Sony lancerede i slutningen af 2013 deres phablet Xperia Z Ultra på det amerikanske marked i en såkaldt Google Edition, som er en udgave af telefonen uden Sonys egne tilpasninger. Det er dog ikke en telefon, vi skal forvente at se på det danske marked, oplyser Sony til MereMobil.dk.

Sony Xperia Z1 Compact
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Nye rygter om kommende PS5 Pro

Der har længe floreret rygter om, at Sony ville komme med en PlayStation 5 Pro model. Disse rygter får nu nyt liv.

(mere…)
Google I/O 2024 datoen – hvad skal du forvente?

Google har netop offentliggjort datoen for dette udviklerkonference. Her er, hvad du skal forvente.

(mere…)
Android 15 vil tillade tracking når mobilen er slukket

Når Android 15 frigives er en af nyhederne, at en enhed kan findes, selvom den er slukket.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
34 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram