Vi bruger penge på tv – vi aldrig ser

Hver anden dansker kan ikke få sig selv til at opsige tv-tjenester, selvom de ikke bruger dem. Det er tosset, siger forbrugerøkonom hos Nordea.

TV i stuen (Foto: Samsung)

Vi er ikke blege for at handle stort og bredt ind, når det er underholdning på stuealteret, der står på indkøbssedlen. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for finanskæmpen Nordea.

Faktisk går danskerne nærmest amok, når det gælder tv-underholdning, film, serier og sport. Vi køber nemlig hellere flere tv-pakker og streamingtjenester end vi opsiger abonnementer og luger ud i mængden, skriver Politiken.

I undersøgelsen svarer 55 procent, at de har købt tv-pakker eller streamingtjenster, som de kun sjældent bruger.

– “Vi spenderer millioner på tv-produkter, vi ikke bruger, og det er ikke blevet bedre, selv om flere og flere går over til streamingtjenester,” siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, til Politiken.

Højere pris, lavere kvalitet

Siden 2009 er prisen for tv-abonnementer steget med intet mindre end 72 procent, når man sammenligner den mængde og kvalitet, forbrugerne får for pengene i dag.

– “At mere end hver anden har tv-pakker, hvor de kaster penge ud ad vinduet, viser, at en masse forbrugere er fanget i noget, som de har svært ved at slippe ud af,” siger Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, til Politiken.

Masser vi ikke får glæde af

1044 voksne på 18 år eller derover har deltaget i undersøgelsen, og ifølge Ann Lehmann Erichsen svarer de fleste, at de har ikke får set alt det tv, som de har købt og betalt.

– “Vi køber flimmer-tjenester i stor stil, men døgnet har kun 24 timer, så vi kan ikke nå at se det hele. Og så indeholder vores aftaler en masse ekstra ting, som vi ikke har glæde af,” lyder det fra Ann Lehmann Erichsen.

Vi vil have muligheden

Ann Lehmann Erichsen har til gengæld et godt bud på, hvorfor vi ikke opsiger de tv-tjenester vi ikke bruger.

– “Det er et udtryk for vores aversion mod tab af muligheder, det er nemmere at tage noget ind, end at tage noget fra igen. Og det er nu engang nemmere at udvide forbruget end at indskrænke det igen. Men det er lidt tosset at bruge mange tusind kroner på noget, man ikke har glæde af,” slutter Ann Lehmann Erichsen.

Dog tyder meget på, at det er et generationsbestemt problem. Undersøgelsen viser nemlig også, at unge har nemmere ved at skære tv-tjenester væk.

Mere til historien

Mens vi ikke kan få os selv til at skrue ned for tv-mulighederne, viser YouGovs undersøgelse, at vi har nemt ved at kvitte for eksempel fitness og avisabonnementer.

HBO Max bliver til Max i Danmark – hvad med rabatten?

Max er en streamingtjeneste med indhold fra både HBO Max og Discovery+. I maj er den klar i Danmark. Følger rabatten fra HBO Max med?

(mere…)
Spotify lancerer musikvideoer i 11 lande

Spotify er klar med musikvideoer i appen i udvalgte lande. I starten er de tilgængelige i 10 lande – flere følger.

(mere…)
Endnu en aktion mod kontodeling af streaming

Nej tak til deling af streamingkontoen uden for husstanden, lyder det fra endnu en tjeneste.

(mere…)
Disney klar med tilbud på reklame-abonnement

Disney+ er klar med et skarpt tilbud på deres reklamebaserede abonnement.

(mere…)
Hvor meget vil du betale for Netflix?

Analytikere forudser at vi endnu ikke har set de sidste prisstigninger fra Netflix.

(mere…)
Nordisk Film+ er nu en del af CBB Mix

Streamingtjenesten Nordisk Film+ er blevet tilføjet til CBB Mix.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram