Danskerne irriteres over mobil-batteriet

Undersøgelse: Batteriet irriterer os mest. Hastigheden på mobilen og kameraet irriterer os mindst.

Knap fire ud af ti danskere mener at batterilevetiden på en smartphone er det punkt som de er mest utilfreds med.

Det viser en undersøgelse fra smartphoneproducenten Huawei. Undersøgelsen er lavet i perioden 10. april til 19. april 2017 – altså før Apple stod frem i det der kaldes for “battery-gate”.

I undersøgelsen fremhæver 37 procent af i alt 1.002 adspurgte danskere i alderen 18 til 75 år batteriet som vigtigt.

– “Det er naturligt, at det er en kilde til stor frustration, når vores undersøgelse samtidig peger på, at danskerne har svært ved at undvære deres mobiler i hverdagen”, siger Marie Dam Feldborg, Senior Marketing Manager hos Huawei.

De unge sluger energi

Det er specielt de unge, der ofte er nødt til at søge mod stikkontakten. Blandt de 18 til 35-årige er det hele 39 procent, der oplader deres smartphone flere gange i døgnet, mens hver fjerde oplader to eller flere gange i døgnet.

– “Vi ved, at de unge bruger deres smartphone mere end for eksempel deres forældre gør. De er mere aktive på de sociale medier, og de tjekker deres smartphone meget mere. Derfor er det heller ikke overraskende, at de unge må oplade deres mobiler oftere, når batterilevetiden på deres mobiler ikke kan følge med forbruget”, siger Marie Dam Feldborg.

60 procent oplader telefonen hen over natten, viser Huaweis undersøgelse.

Få er utilfredse med kameraet

I undersøgelsen bliver der også spurgt til mobilens hukommelse. Og den er ifølge undersøgelsen også et væsentligt parameter. Således svarer 12 procent, at de har for lidt lagerplads til for eksempel billeder og videoer på deres mobil.

Seks procent angiver mobilens hastighed som et kritikpunkt, mens fire procent er utilfredse med kameraet.

Mere til historien

“Battery-gate” ramte verdenspressen og især iPhone-ejerne kort før jul. Her afslørede GeekBench, at nogle iPhones mister hastighed, når batteriet bliver slidt. Det betyder, at brugerne står med telefoner, der er blevet langsommere, i situationer hvor telefonerne bliver udsat for spidsbelastninger. Læs mere her

Huawei har succes på elbilmarkedet

Samarbejdet mellem Seres og Huawei går rigtig godt og de sælger biler som aldrig før på det kinesiske marked.

(mere…)
Huawei overhaler Samsung på foldbare smartphones

Samsung havde førstepladsen i 4. kvartal på markedet for foldbare smartphones, men det ligner at Huawei overhaler i 1. kvartal.

(mere…)
Apple fordobler batterilevetiden på iPhone

Løftet om hvor længe et iPhone-batteri kan holde sig i topform ændres nu.

(mere…)
Apple fortalte ikke om vigtig iPhone-ændring

Nu kommer pengene til dem, som lagde sag an mod Apple for at gøre iPhones langsommere. 627 kroner er på vej.

(mere…)
Sådan tjekker du batteriet på din iPad
(mere…)
Apple får artige stryg af Huawei

Trods slutspurt på de nyere markeder, vil der forlade færre smartphones fra fabrikkerne i år, vurderer analysefirma.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
17 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram