Apple lapper vigtigt sikkerhedshul på iPhone, iPad og Mac

iPhone, iPad og Mac bliver nu beskyttet mod årets første store IT-sikkerhedstrussel. Du kan opdatere dine enheder nu.

Opdatering til iOS 10.2.2 (Foto: MereMobil.dk)

Opdatering til iOS 10.2.2 (Foto: MereMobil.dk)

Den store Meltdown og Spectre sikkerhedssag, der de seneste uger har ramt IT-branchen, har fået mange producenters sikkerhedsafdelinger i alarmberedskab. Her i blandt Apples.

Selvom eksperter maner til ro og besindighed omkring Meltdown og Spectre, tager blandt andet Apple sagen alvorligt. Årsagen er naturligvis, at ingen vil havne i en shitstorm. Bare få inficeringer gennem de kendte sikkerhedshuller, kan være et alvorligt brud på sikkerhedsfølelsen hos brugerne.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Apple udsendte mandag aften, dansk tid, en opdatering til iPhone, iPad og Mac. Opdateringen til iPhone og iPad hedder iOS 11.2.2. På Mac hedder opdateringen macOS High Sierra 10.13.2.

På iPhone X fylder opdateringen omkring 75 MB. Den hentes og installeres direkte på enhederne via Wi-Fi.

Efter opdateringen vil produktet være beskyttet mod Meltdown og Spectre.

Google frigiver detaljer om sikkerheden i Android 8

Mere til historien

I slutningen af november blev der opdaget et stort sikkerhedshul i Apples styresystem til Mac. Der gik under 24 timer inden en opdatering blev udsendt, som lukkede hullet.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.